Rugbakkevej
Fra AarhusWiki
Rugbakkevej er en vej, som ligger på Trøjborg. Vejen er en sidevej til Skovvangsvej.
Oprindelig navngivet Rolighedsvej i 1922. Vejen ligger midt i Havebyen Skovbakken. I perioden 1919 til 1926 blev der opført 40 dobbelthuse og 2 enkelthuse af Arbejdernes Andels Boligforening efter tegninger af arkitekt Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947). I 1939 blev vejen omdøbt til Rugbakkevej efter marknavnet Roebaksfald, der ses på et matrikelkort fra 1816. I markbogen fra 1683 omtales stedet som Røe Bancken. Forleddet er det gammeldanske navneord ‘ruthi’ for rydning, og banke er blevet til bakke, som er en forhøjning i landskabet. Navnets oprindelige betydning har derfor været ‘forhøjningen med rydningen’.
Rugbakkevej på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018