Thorkild Peter Juncker Hansen

Fra AarhusWiki
Thorkild Juncker i 1938

Direktør Thorkild Peter Juncker Hansen.

Født 3. oktober 1897 - død 28 november 1955.

Juncker blev i 1914 ansat som lærling ved Østasiatisk Kompagni(ØK). Han var da 16 år og havde lige bestået sin realeksamen. Sideløbende med arbejdet gik han på Købmandsskolen. Han tog også aftenundervisning i forskellige fag.

I 1917 kom Juncker ind i Livgarden. Her skulle han aftjene sin værnepligt. Han blev hjemsendt i 1918 og genoptog arbejdet hos ØK.

Aarhus Oliefabrik

Juncker blev i 1919 ansat hos Aarhus Oliefabrik, der var en konkurrent til ØK. Her var han ansat som direktionschef fra 1919-1926. I 1926 blev han udnævnt til prokurist, og allerede året efter i 1927 blev han direktør i firmaet. Den post besad han indtil 1945, hvor han stoppede på grund af anklager om samarbejde med tyskerne under krigen.

Juncker arbejdede i 1930’erne for at få forbedret medarbejdernes forhold. Han oprettede pensionskasser, understøttelsesfond og en stiftelse til afgåede medarbejdere. Han var også med til at købe et feriecenter for arbejderne og sommerhuse til funktionærer.

I 1930’erne blev Juncker set som en af Danmarks førende erhvervsfolk. Denne position gjorde, at han i 1929 blev medlem af Industrirådet. Han var også med i delegationer udsendt af regeringen til England, hvor de ad tre omgange førte handelsforhandlinger. I 1937 blev Juncker medlem af statsministeriets produktions- og rådstofudvalg og fra 1939-1940 i det erhvervsøkonomiske råd.

Juncker og Aarhus Universitet

Juncker arbejdede i løbet af 1930’erne for oprettelse af et økonomisk- og erhvervsfakultet ved Aarhus Universitet. Han var formand for udvalget vedrørende oprettelsen af et erhvervsfakultet ved Aarhus Universitet. Det økonomiske fakultet blev oprettet i 1936. Junckers store arbejde var en vigtig faktor i oprettelsen. Han var også inde over arbejdet på fakultet efterfølgende.

Juncker under anden verdenskrig

Junckers forhold til nazismen er et meget omdiskuteret emne. Juncker blev en del af det store retsopgør efter krigen, og her blev han anklaget og dømt for sit samarbejde med tyskerne under krigen. Baggrunden for dommen var:

  • Juncker bifaldt den industrielle politik, som nazisterne førte i 1930’erne. Han indførte dele af den såkaldte ”Kraft durch Freude” ideologi på sin fabrik.
  • Juncker havde forbindelser blandt tyske nazister, men var ikke medlem af DNSAP, det danske naziparti. Han havde også et noget anstrengt forhold til Frits Clausen, som var formand i partiet.
  • I 1940 blev der stiftet en Dansk-Tysk Forening i Danmark. Den skulle fremme samarbejdet. Juncker blev formand for Dansk-Tysk Selskab i Aarhus.
  • Juncker udgav i 1941 en artikel i Berliner Børsen Zeitung, som var et ledende nazistisk organ. Den handlede om hans tanker om den nazistiske storrumstanke, som han tilsluttede sig. Det var dog ikke kun en positiv artikel, Juncker udfordrede den rolle, Danmark havde i storrumstanken. Danmark var primært tiltænkt en rolle som fødevareleverandør. Det var den rolle, Juncker var uenig med.
  • Juncker var formand for Udenrigsministeriets Østrumsudvalg, som skulle udvikle erhvervslivets interesser mod øst.
  • I 1942 blev Aarhus Oliefabrik bombet af RAF. Mange i byen var af den opfattelse, at det skyldtes Junckers forhold til tyskerne. Det blev dog efter krigen bekræftet, at bombeflyene var kommet på afveje på grund af dårligt vejr. De havde sigtet efter Wismar i det nordlige Tyskland. Da de ikke kunne komme dertil på grund af vejret, forsøgte de at ramme de tyske krigsskibe i Aarhus Havn, da de skød efter flyene.
  • Juncker støttede ikke op om den nazistiske ideologi, men han troede, at Tyskland ville vinde krigen. Denne opfattelse gjorde, at Juncker forsøgte at forberede sin virksomhed til den verden, han troede ville komme efter krigene.


Junckers forhold til besættelsesmagten gjorde, at han blev dømt i retsopgøret efter anden verdenskrig. Han blev i 1947 idømt to års fængsel og fradømt almen tillid i fem år. Retten lagde vægt på, at han i 1940 havde udarbejdet et memorandum om sine evner. Det overgav han til den tyske SS-Sturmbannfuhrer von Low. Retten tolkede det som, at Juncker tilbød sin ekspertise til besættelsesmagten.

Efter krigen

Efter retsopgøret og afskeden med Aarhus Oliefabrik flyttede Juncker fra 1947 til 1949 til Sydafrika, hvor han var med til at planlægge olieproduktion.

I 1949 købte Juncker et aarhusiansk instrumentværksted. Det var en forholdsvis lille virksomhed. Juncker udviklede den dog hurtigt til et større foretagende. Firmaet kendes i dag under navnet Terma, som beskæftiger sig med højteknologisk elektronik. Da han købte firmaet, havde det en håndfuld medarbejdere - ved hans død i 1955 var der 150 ansatte.

Privatliv

Juncker blev i 1922 gift med Thyra Kristiane Nielsen i Vor Frue Kirke. Thyra var lærer på N. Kochs Skole. Parret rejste meget i udlandet, både i forbindelse med Junckers arbejde og privat. Thyra og Thorkild flyttede først i 1930’erne ind en stor lejlighed i Skansepalæet. Her boede de indtil 1937, hvor de flyttede ind i Villa Aros på Strandvejen 102. Huset og haven blev de næste år renoveret. Ægteskabet blev opløst i 1939 - blandt andet på grund af Thyras psykiske sygdom.

I 1940 blev Juncker gift med Elisabeth Gravgaard i Katolsk Vor Frue Kirke på Ryesgade. Der havde inden vielsen været en del administrativt arbejde, da Elisabeth var katolik og skulle have tilladelse fra Vatikanet for at gifte sig med en fraskilt. Parret boede i huset på Strandvejen indtil 1944, hvor de flyttede til et hus på Skovbrynet 10. Parret fik syv børn.

Henvisninger

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Thorkild_Peter_Juncker_Hansen&oldid=90699"