Sydhavnen
Sydhavnen (el. Aarhus Sydhavn, Sydhavnskvarteret) er et tidligere industrielt havneområde under omdannelse til nyt bykvarter. Sydhavnen udpegedes i Aarhus Byråds udviklingsplan fra 2018 til områdeomdannelse med plads til kreative erhverv, kontorerhverv og socialt udsatte befolkningsgrupper. De gamle industribyggerier, havnens materialer og råhed har bidraget til at skabe en særlig identitet og stemning der til trods for nybyggerier præger områdets karakter.
Sydhavnen omfatter området mellem Spanien og Strandvejen mod vest, Aarhus Oliefabrik ved Slipvej mod øst samt Mindet og letbanens spor mod nord. Fra sin anlæggelse i 1905 havde Sydhavnen et industrielt præg med bl.a. gas-, varme- og elværk (senere kaldet Midtkraft), kalkværk og Aarhus Oliefabrik. Dette præg blev mindsket, da Midtkraft lukkede i årene 1994-97. Det gav i stedet plads til kreative erhverv såsom Filmby Aarhus, kunstnerværksteder og arkitekter. Udviklingsplanen fra 2018 bygger videre på disse forandringer.
Historie
Anlæggelsen af Sydhavnen blev påbegyndt i 1905 som et nyt havneområde langs med Frederiksbjerg, der i 1896 administrativt var blevet en del af Aarhus Købstadskommune. Formålet med Sydhavnen var at skabe plads til industrivirksomheder, som havde brug fra en nærhed til skibstrafikken. Arbejdet skete gennem opfyldning i havet, hvilket skubbede kystlinjen længere mod øst. Oprindeligt lå kysten på en linje, der gik fra Turbinehallen til et punkt umiddelbart vest for Restaurant Kohalen. Anlægsarbejdet var afsluttet i 1911.
På Sydhavnen blev der plads til etablering af nye virksomheder og udvidelse af eksisterende virksomheder, som hidtil havde ligget langs med kysten. Markante virksomheder var bl.a.:
- Midtkraft: Midtkraft var fra 1950 en sammenlægning af kommunens el-, varme-, og gasforsyning. Virksomheden havde rødder tilbage til Aarhus Gasværk fra 1855. I 1899 kom elværket til og i 1928 fjernvarmeværket. I dag står Turbinehallen og Kulbroen tilbage som levn fra værket. På Kulbroen stod der oprindelig en kran, der blev brugt til at skovle kul til Midtkrafts koksgasværk.
- Saltværk og kalkværk: I 1851 købte storkøbmanden Christian Carl Langballe den såkaldte Kalkværksgrund, hvor han grundlagde Aarhus Salt- og Cindersfabrikker, der var et saltværk fyret med cinders (en slags koks). Ved siden af blev Aarhus Kalkværk med tilhørende teglbrænding i 1872 etableret. Det blev i 1880 overtaget af Langballe. Teglbrændingen blev indstillet i 1917 samtidig med lukningen af saltværket, hvorefter virksomheden fortsatte med fremstilling af kalk, mørtel og cement.
- Aarhus Offentlige Slagtehus og Kvægtorvet: I 1895 åbnede Aarhus Offentlige Slagtehus, som kunne benyttes af byens slagtermestre og almindelige borgere. På slagtehuset kontrollerede en dyrlæge kødkvaliteten. Ved siden af åbnede i 1907 Kvægtorvet med Restaurant Kohalen.
- Aarhus Oliefabrik: I 1918 kom Aarhus Oliefabrik (i dag AarhusKarlshamn) til Sydhavnen med opførelsen af det, der siden skulle blive til Aarhus Havns største fabriksanlæg. Fabrikken blev førende inden for fremstilling af vegetabilsk olie til oliekager brugt som foderstoffer. Nærheden til havnen gav nem adgang, når råstoffer såsom palmekerner, kokoskerner, sesamfrø og jordnødder ankom med skib, og når de færdige produkter bagefter skulle eksporteres.
Afindustrialisering
I den tid, hvor Midtkraft eksisterede, var Sydhavnen præget af store bjerge af kul, der blev bragt til Gasværkskajen langs Sydhavnsgade med skib og brugt til fyring. Som følge af en øget miljøinteresse blev kulfyringen dog indstillet med henblik på at udbygge Studstrupværket i 1995. Som et resultat forsvandt kulbjergene i årene fra 1994 til 1997, og Midtkraftværket blev nedlagt og afmonteret. I stedet blev der indrettet restaurant og kongrescenter samt filmby i Turbinehallen og det omkringliggende kompleks, der oprindeligt rummede en dampdreven turbine.
Samtidig strømmede forskelligartede grupper til Sydhavnen. Heriblandt var kunstnere og arkitekter, der har indrettet sig i de tilbageværende industribygninger. Endelig er der i Sydhavnen blevet etableret varmestuer og tilholdssteder for byens udsatte grupper såsom stofmisbrugere og hjemløse.
Sydhavnens afindustrialisering fandt sted parallelt med Aarhus Kommunes vedtagelse af en langtidsplan for hele havnens udvikling i 1998 og vedtagelsen af Helhedsplan for De Bynære Havnearealer i 2003. Planerne fastlagde rammerne for udbygningen af den nye containerhavn på Østhavnen og etableringen af Aarhus Ø på Nordhavnen. Samtidig blev det skitseret, hvordan Sydhavnen skulle byudvikles med bygninger for kultur og kontorerhverv, og hvordan Kulbroen skulle bevares med mulighed for at etablere en udsigtsplatform på toppen.
Realiseringen af sådanne planer lod dog vente på sig. Derfor kom Sydhavnen i adskillige år til at ligge som et forladt og rustikt område af havnen. På noget af området fandtes bl.a. længe en asfaltbelagt langtidsparkering for lastbiler, imens Kulbroen blev stående som et industrihistorisk skulpturelt levn malet med graffiti og med vild bevoksning langs med.
Kulbroen som motor for udviklingen i Sydhavnen
I 2014 blev Kulbroen imidlertid omdrejningspunktet for kvarterets fremtid, da foreningen Kulbroens Venner blev stiftet. Foreningens ambition var at omdanne kulbroen til en grøn beplantet gangsti, der skulle forbinde midtbyen med Sydhavnen. Inspirationen kom fra jernbanebroen High Line, der skærer sig gennem Manhattan i New York.
Projektet for Kulbroen blev siden 2015 omdrejningspunktet, da byrådet også vedtog at igangsætte et planarbejde, hvor Kulbroen skulle være et vartegn for Sydhavnskvarteret. Det førte til udskrivelsen af en arkitektkonkurrence i 2017, og den blev i marts 2018 vundet af arkitektgruppen Transform bestående af arkitekterne Dissing + Weitling, Lendager Group, VEGA landskab og Søren Jensen. Under overskriften ”Kulkransporet” skitserede arkitekterne, hvorledes Sydhavnen fremover skulle rumme byggerier for kontorarbejdspladser, kultur og socialt udsatte grupper.
På samme tid skulle Kulbroen med en gangsti på toppen være en central forbindelsesvej for fodgængere i kvarteret og via en bro over Spanien skulle den forbindes med resten af byen. I planen skitseredes også en bevaring af historiske bygninger og spor såsom Restaurant Kohalen, brostensbelægningen i Jægergårdsgade og slagteriet.
Udviklingsplan for Sydhavnskvarteret (2018)
Byrådet vedtog i 2018 Udviklingsplanen for Sydhavnskvarteret med tilhørende Værdi- og Kvalitetskatalog.
Vinderforslaget blev i efteråret 2018 bearbejdet og vedtaget af byrådet under titlen ”Udviklingsplan for Sydhavnskvarteret”. På baggrund af Udviklingsplanen og Værdi- og Kvalitetskataloget udbød Aarhus Kommune efterfølgende betingede køberetter i området nord for Jægergårdsgade. Udbuddet var inddelt i tre udbudszoner – B, C og D – og køberetterne var betinget af, at vinderne af køberetterne, sammen med Aarhus Kommune, udarbejdede en samlet bydelsplan for området. Efter gennemførelse af udbuddet blev Team A. Enggaard A/S tildelt den betingede køberet til udbudszonerne B og C, mens Udbudszone D, som omfatter bebyggelsen syd for Kulkransporet, blev vundet af Team PFA.
Lokalplan 1141 - Erhvervsområde i Sydhavnen nord for Jægergårdsgade
I juni 2021 vedtog Aarhus Byråd lokalplan 1141 omhandlende udviklingen af et større erhvervsområde i Sydhavnen nord for Jægergårdsgade. Det 37.980 m² store område måtte derefter benyttes til "cityformål, uden boliger, samt offentlige formål.". Ved lokalplanens vedtagelse rummede lokalplanområdet større arealer til parkering og nogle få ældre erhvervsbygninger med midlertidige anvendelser. Desuden lå det nedlagte kulkranspor i områdets sydlige del.
Det blev besluttet, at der inden for lokalplanområdet måtte opføres i alt 126.150 m² bebyggelse, fordelt på to overordnede delområder. Delområde I udgjorde 91.150 m², mens delområde II, der var udlagt til et kommende parkeringshus i områdets østlige del, var 35.000 m² stort. Delområde I omfattede den byggeretsgivende del af lokalplanen, og rummede den kommende erhvervsbebyggelse i den vestlige del af området, herunder Kulkransporet og de tilhørende pladsdannelser, som i Bydelsplanen for Sydhavnen kaldtes Kulpladsen og Arbejderpladsen.
Markante bygninger i Sydhavnen
- Danske Banks Finanscenter, Aarhus. Beliggende på den tidl. kalkværksgrund.
- TRÆ. Højhus af bæredygtige materialer under opførelse.
- Akson. Højhus på 110 meter.
- Spanien 19. Aarhus Belysningsvæsens gamle hovedbygning fra 1937.
Se også
Sydhavnen på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Helhedsplan for De Bynære Havnearealer, Aarhus Kommune i samarbejde med Aarhus Havn, 2003.
- Kulkransporet - Byens koblinger, Transform, Dissing + Weitling, Lendager Group, VEGA landskab og Søren Jensen, vinderforslag til arkitektkonkurrence, 1. marts 2018.
- Kulkransporet - Dommerbetænkning, Aarhus Kommune, 1. marts 2018.
- Sydhavnskvarteret Aarhus C, udviklingsplan, Aarhus Kommune Teknik og Miljø, september 2018.
- Thomsen, Kristian Buhl: Havnebilleder - 200 Billeder af Aarhus Havn 1845-2016, Turbine Forlaget i samarbejde med Aarhus Stadsarkiv og Aarhus Byhistoriske Fond, 2016.
- Thomsen, Kristian Buhl: Sydhavnens kulturhistorie, arkivalsk kontrol af et areal omfattende matrikelnummer 1a, 1f og 1h, Aarhus bygrunde, upubliceret rapport, Aarhus Stadsarkiv, 2015.
