Østhavnen
Østhavnen er betegnelsen for hele den østlige del af Aarhus Havn. Området strækker sig fra den sydligste del af havnen omkring Sumatravej og Østhavnsvej til Mellemarmen, Østre Molearm og Aarhus Færgehavn i nord og Østhavnsvej og Færgevej i øst.
Østhavnen er karakteriseret af at være et industrikvarter fra anden halvdel af 1900-tallet. Flere større og mindre virksomheder har gennem tidens løb hørt til på området, og i dag er havnen stadig præget af industrielle erhverv og af at være containerhavn. Flere millioner tons gods bliver årligt sejlet til og fra havnen. I den østligste del af Østhavnen findes færgelejet ved Aarhus Færgehavn. Her sejler Molslinjen til Sjællands Odde.
Tiden før Østhavnen
Den første havn i Aarhus lå på den nordlige side af Aarhus Å. Først var havnen en simpel opankringsplads og fra 1400-tallet en anlægsplads. Mindebroen, som blev anlagt i 1600-tallet, dannede grænse for, hvor langt store sejlskibe kunne komme ind i åhavnen. Besejlingsforholdene var ubekvemme for store sejlskibe, for åhavnen var som en smal tragt, og desuden var den bestandig truet af stormvejr og tilsanding. Omkring 1634 blev havnens tyngdepunkt derfor rykket længere ud mod åen udmunding.
I 1800-tallet flyttede man endelig havnens beliggende fra åmundingen ud på havet. Man anlagde i den forbindelse moler fra kysten og ud på havet og de eksisterende moler fra åmundingen blev forlænget. Mellem de nye og de forlængede moler blev der anlagt havnebassiner. Ved gentagne udvidelser af den sydlige mole efter år 1800 blev den drejet mod nord om åmundingen og forlænget op langs kysten for at afskærme havnen. Bag den forlængede sydmole blev de første to havnebassiner anlagt i årene 1845-61 og 1883-90, og de fik tilsammen navnet Nordhavnen. I årene 1905-11 blev en ny, stor mole ført ud sydfra og op langs østsiden af den gamle, og dermed var Sydhavnen skabt. I årene 1935-60 og 1984-1992 blev Nordhavnen desuden udvidet betydeligt.
Fra idé til anlæggelse
Efter 1960’ernes udvidelser på Nordhavnen overvejede man i begyndelsen af 1970’erne at udvide Nordhavnen yderligere langs kysten ud for Riis Skov. Det ville komme til at betyde, at man skulle nedlægge Lystbådehavnen og påvirke de rekreative områder, hvilket i sidste ende fik betydning for, at planen blev skrottet.
For at imødekommet behovet for mere havneplads kom derfor forslaget om at udbygge havnen mod øst ud mod Aarhusbugten. Forslaget blev stemt igennem, og fra 1975 begyndte man at opføre endnu en stor mole ud fra syd mod nordøst.
Anlæggelsen af Østhavnen fik en stor betydning for, hvordan Aarhus Havn kunne udvikle sig som containerhavn. I 1988 begyndte Mærsk nemlig at benytte havnen til flere oversøiske ruter, hvilket i 1990’erne skabte et nyt behov for udvidelser mod øst. Planen var, at Aarhus nu skulle være en international havn, som modtog containere for at omlade dem til videre oversøisk sejlads. Man overvejede, om det var Grenaa, der skulle udvides som containerhavn, men Aarhus var oplagt som ny stor containerterminal, da byen havde en god infrastruktur på land i form af tog og motervej.
I 1997 vedtog Aarhus Byråd den såkaldte Masterplan for en udvidelse af de to østligste moler frem mod år 2022. Udvidelserne ville give havnen et areal på 350 hektar, en fordobling i forhold til 1997. Efter århundredeskiftet blev Østhavnen forlænget videre ud i havet med den nye containerterminal, der samtidig afløste den hidtidige containerterminal på Nordhavnen, hvilket banede vejen for opførelsen af Aarhus Ø. I sammenhæng med Masterplanen blev der vedtaget en delvis omlægning af havnens nordlige og inderste dele til rekreative områder.
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og Litteratur
- Kristian Buhl Thomsen, Havnebilleder, 200 billeder af Aarhus Havn 1845-2016, TURBINE forlaget i samarbejde med Aarhus Stadsarkiv og Aarhus Byhistoriske Fond, 2016
- Erik Korr Johansen (red.) m.fl., Fra åhavn til kysthavn – Århus havns historie til 1914, Århus 1990.
- AarhusWiki, Aarhus Havns Historie, https://aarhuswiki.dk/wiki/Aarhus_Havns_Historie
- Historisk Atlas, historiskatlas.dk
