TRÆ
TRÆ
|
Luftfoto af TRÆ under opførelse i 2023.
Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur. |
TRÆ i Sydhavnen.
|
Detaljeret information
|
Adresse
|
Adresse Kalkværksvej 1-5 | Matrikel nr. 1p | Bygning
|
Type Bygningskompleks med højhus | Opført 2025 | Arkitekt Lendager Arkitekter | Bygherre PFA Ejendomme / Kilden & Hindby | Totalentreprenør Kaj Ove Madsen A/S Aarhus | Højde 78 meter (højhusbygning) | Anlægssum 371 mio. kr
|
TRÆ er et kontorhuskompleks ved Jægergårdsgade og Kalkværksvej på Sydhavnen i Aarhus. Projektet blev påbegyndt i 2022 og stod færdigt i foråret 2025. Med sine 78 meter og 20 etager er det Danmarks højeste træhus. Foruden det høje 20-etagers højhus, består TRÆ af yderligere to tårne, der har en højde på seks etager. TRÆ er opført på den gamle kalkværksgrund og ligger klos opad Kulbroen.
Øverst i TRÆ's højhus er restauranten SYV NI 13 beliggende.
Projektet er udviklet af PFA Pension og Kilden & Hindby i samarbejde med Lendager Arkitekter. Projektet er desuden støttet af Aarhus Kommunes klimafond.
Der er i højhuset gjort plads til virksomheder, der vil være en del af et kontorhus, hvor der er tænkt over, hvilke materialer der bruges, måden man bygger på, og hvordan man omgås hinanden.
TRÆ er bygget i træ, beton og glas, og desuden er mange af materialerne genbrug som for eksempel kasserede vindmøllevinger, som blandt andet har gennemgået en række brandtests, før de bruges på facaden. Derudover har man benyttet facadeplader, mursten, træ, termoruder og andre materialer, der har været brugt før. Tanken har været at forsøge at forlænge materialernes levetid – såvel de genbrugte som de nye.
En del af The Union
TRÆ er en del af The Union, som er et landsdækkende fællesskab af inspirerende, servicerede og fleksible flerbrugerkontorhuse bygget på stærke visioner fra PFA, der ønsker at skabe sundere arbejdspladser og højere trivsel på fremtidens arbejdsmarked. Her kan virksomheder udnytte alle stordriftsfordelene, der ligger i at være en del af The Union og få adgang til en lang række unikke fordele, der gør det nemmere at drive en sund forretning.
TRÆ på AarhusArkivet
![]() |
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- TRÆ Aarhus. https://traeaarhus.dk/
- The Union. https://theunion.dk/aktiv/trae/
- Licitationen. 19-10-2022. https://www.licitationen.dk/article/view/874874/rekordhoje_traetarne_saetter_navn_pa_ny_partner