Mindet
Mindet er en gade mellem Europaplads og Sydhavnsgade ved Mellemarmens begyndelse. Navnet Mindet er et oldnordisk ord for mundingen og refererer til Aarhus Ås udmunding i Kattegat. Det har været kendt som betegnelse for gaden i flere hundrede år, selvom den officielle tildeling af navnet først skete i 1934 - både for det nuværende Mindet og for Europaplads. Indtil da hørte gaden officielt under Dynkarken.
Mindehavnen fra vikingetiden til 1845
Mindet havde en central betydning for vikingetidens bydannelse og bysamfund. I vikingetiden blev Mindets sandbanker brugt til at trække både op, og egentlige anløbspladser blev anlagt langs åens bredder. Måske af samme grund fik Aarhus by navnet Aros, som på oldnordisk betyder åens munding, imens selve anløbspladsen fik navnet Mindet, som betyder mundingen.
I ældre tid lå Mindet uden for byporten Mindeport. Men efter opførelsen af Mindebro imellem Skolegade og Mindegade omkring 1634, blev åhavnens tyngdepunkt skubbet ud mod Mindet med en byvækst til følge omkring det, der kaldtes Mindehavnen. Derfor blev porten i 1690 flyttet til Dynkarken. Pladsen til ny bebyggelse i området blev samtidig øget som følge af, at der ved åudløbet blev aflejret smalle sandtanger kaldet Mindehovederne, hvorved kystlinjen blev skubbet ud i havet. Denne landindvinding blev siden øget gennem menneskeligt arbejde.
Aktiviteterne ved Mindet var i 1600-tallet præget af typiske havneerhverv såsom en skibsbyggeplads og et rebslageri. Dertil kom en blegeplads, hvor lærred og tøj blev vasket i åen og blev afbleget ved at ligge i sollyset. Syd for Mindet lå derudover byens losseplads. Udover havneerhvervene fandtes der også i 1600-tallet cordegårde, dvs. militæranlæg med mandskabslokaler og stalde, hvilket skyldtes Aarhus' status som garnisonsby. Et mindre skanseanlæg var også opført til at beskytte området, imens selve havneområdet var indhegnet af et gærde af træ fra Riis Skov.
Fra Mindet har man kunnet betragte skibenes ankomster og afsejlinger til og fra åhavnen. Indsejlingsforholdene var dog helt frem til 1800-tallet vanskelige, hvilket bl.a. Christian 6. erfarede under et besøg i 1733. Hans fregat kunne ikke anløbe havneindløbet, der var fyldt med sand, tang og renovation, og han måtte bringes i land i en mindre båd. I 1635 var der dog blevet nedrammet pæle i havet ud for Mindet, og disse blev med tiden til egentlige moler, som frem til 1845 kunne lede skibene ind i åhavnen.
Kapitalens centrum 1845-1920
Da åhavnen i perioden 1845-1861 blev udbygget med den moderne kysthavn, fik Mindet en central beliggenhed, der yderligere blev styrket, da jernbanen i 1862 kom til byen og blev ført over åen ved Mindet via en svingbro. Dermed blev Mindet centrum for en strøm af varer.
I 1866 opførte byen på næsten samme sted, som Dokk1 i dag ligger, sin egen børs, hvor varer og værdipapirer kunne handles. Idéen til børsen kom fra kornhandler Oluf Galthen Bech, der havde set lignende børsdrift i England, og han fik støtte til projektet fra Handelsforeningen. På samme tid opstod der hos toldvæsenet et behov for bedre forhold, idet havnen var knudepunkt for en stigende handel med udlandet. Aarhus havde i 1700-tallet langs åen haft en toldbod i en privatejet bindingsværksbygning, som nu findes i Den Gamle By, og senere i 1838 opførtes den første statsligt ejede toldbygning ved åmundingen, ikke langt fra det nuværende Hotel Atlantic. Efter ca. 30 år viste denne placering sig ucentral, og i 1869 opførtes derfor en ny toldbod ved Mindet centralt beliggende for den udvidede havn på samme sted som det nuværende BP-Hus. Både børsen og toldboden var et resultat af Aarhus’ vækst i 1800-tallets sidste halvdel, hvor befolkningstallet i takt med industriens fremkomst og vækst mere end femdobledes fra 9.000 i 1855 til 50.000 i 1900.
Toldbygningens funktion på stedet blev dog kortvarig. For som følge af øget handel af færdige industriprodukter med Aarhus som gennemgangshavn begyndte erhvervslivet at efterspørge frilagre, hvor varer kunne henligge uden at være fortoldet. Dette kunne ikke tilbydes i bygningen fra 1869. Allerede i 1898 måtte den derfor lukkes til fordel for Hack Kampmanns i dag velkendte trekantede toldbygning, opført lidt nord for Mindet. Børsen eksisterede til gengæld i noget længere tid, selvom driften dog med tiden løb ind i problemer. Efter 1. verdenskrig gjorde ny lovgivning det vanskelig at fortsætte børsdriften, og i 1920 fandt den allersidste handel sted.
Dampskibsbroen
Allerinderst i den gamle del af havnen, parallelt med åens udmunding, lå dampskibsbroen. Den blev anlagt 1856, i forbindelse med den generelle udbygning af Aarhus’ havn.
De første forsøg på at etablere fast rutefart med dampskib på Aarhus blev gjort i 1820’erne. Selvom dampskibene, med en rejsetid på 20-24 timer til København og otte til Kalundborg, var hurtigere end sejlskibene, brød den ny teknologi ofte sammen undervejs. Det var også nødvendigt at indstille sejladsen hvert år over vinteren, fordi dampskibenes store skovlhjul blev ødelagt af isen.
Men der var også klare fordele ved dampskibene i forhold til de gamle færgesmakker og paketbåde, der hidtil havde stået for persontransporten. De var langsommere og mindre komfortable, fordi de rejsende som regel var henvist til det åbne dæk og her udsat for rusk og regn. Men den største forandring var den forøgede kapacitet, som dampskibene medførte. Det lod sig for alvor mærke i løbet af 1840’erne, hvor der blev etableret fast rutefart til Aalborg, Kalundborg, København og de nordtyske havne. Det førte alt sammen til et mylder af folk på dampskibsbroen og resten af havnen, der netop i årene efter udvidelsen oplevede en stor stigning i godsmængde og passagerantal: Nu var det ikke længere 15-20 mennesker, der ankom med hvert skib, men sommetider over 100.
Trængslen blev ikke mindre af, at dampskibsbroen hurtigt blev en yndet promenade, som den lå der, næsten i lige forlængelse af Havnegade og Skolebakken. Til sammen udgjorde de en overkommelig rute med eftermiddagssol, læ fra byen og masser af liv at betragte. Den ny børs og toldbygning, der blev opført 1860’erne lige ved dampskibsbroen, trak også mennesker til området.
Ved Dampskibsbroens ombygning i år 1896 vandt Petersen & Matzen udbudskonkurrencen om at levere tømmer til en værdi af 40.000 kr. Flere virksomheder havde budt sig til, herunder københavnske, men valget faldt på Petersen og Matzen, som sejrede ved at have de laveste priser.
Færgefarten udvides
I løbet af de første årtier af 1900-tallet skiftede aktiviteterne på dampskibsbroen så småt karakter. Bl.a. blev der længere mellem de små dampskibe, som Århusbugtens Dampskibsselskab siden 1874 havde sejlet mellem Aarhus og Mols og Helgenæs. De blev udkonkurreret af det efterhånden veludbyggede jernebanenetværk og de nye rutebiler og lastbiler, men også fordi nye motorskibe kunne fragte passagerer og gods hurtigere og billigere. Af samme grund blev færgeruterne fra Aarhus til andre jyske og nordtyske byer overflødige og i 1930’erne blev de dampdrevne passagerskibe erstattet med motorskibe, der også kunne medbringe omkring 30 biler. Det var nu først og fremmest de to ruter til København og Kalundborg, drevet af henholdsvis DFDS og DSB, passagerfærgerne koncentrerede sig om. På de to ruter var rejsetiden til København nu kommet ned på syv-ni timer.
Området omkring den gamle dampskibsbro blev efterhånden for trangt. Færgerne blev større og større, ikke mindst på grund af det voksende behov for at kunne medtage biler, og sidst i 1950’erne påbegyndte man en omlægning, der stod færdig i 1960. Hermed blev dampskibsbroen udvidet, og der blev anlagt en ny trekantet færgepier vinkelret på denne, hvor DSB fik plads til en havnestation.
I de følgende år blomstrede færgefarten igen. I 1961 sejlede den første Oslo-båd, og året forinden blev den første hurtigfærge - ”Prinsesse Anne-Marie” eller ”Hurtig-Marie” – indsat på DSB’s direkte rute til Kalundborg. Det skar rejsetiden til København ned til fireenhalv time, og dermed var ruten ligeså hurtig som lyntoget. Samtid fik Aarhus konkurrence som overfartssted til Sjælland, bl.a. fra de nye ruter Grenå-Hundested og Ebeltoft-Sjællands Odde. Imens Kalundborg-ruten snart nåede en million årlige rejsende, måtte den direkte sejlads til København indstilles i 1970, nøjagtig 100 år efter den begyndte.
Havnekvarter i det 20. århundrede
Mindet var ved indgangen til det 20. århundrede kendt som et havnekvarter befolket af matroser, fyrbødere og andre søfolk samt mange havnearbejdere. Dertil kom et selskabeligt liv med mange værtshuse, hvilket bl.a. skyldtes, at skibene tidligere lå længere tid i havnen, hvorfor søfolkene havde tid til at se nærmere på byens natteliv. I årene 1938-72 have Aarhus Politi en fast havnepolitistation på Mindet nr. 18. Bølgerne kunne nemlig til tider gå højt, hvilket bl.a. blev set i 1931, da en slåskamp opstod imellem havnearbejderne og søfolkene fra en estisk skonnert kaldet Madonia.
I det 20. århundrede forandrede Mindet sig betragteligt. Som nævnt i indledningen fik gaden i 1934 officielt tildelt det navn, som den var blevet kaldt siden vikingetiden. I 1957 blev den gamle børsbygning fra 1866 og den tidligere toldbod fra 1869 nedrevet. Siden ophøret af de oprindelige funktioner havde børsbygningen været anvendt af DSB, DFDS og Havnearbejdernes Fagforening, imens toldbygningen havde været anvendt som kontor for havnens administration. Bygningernes nedrivninger gav nu plads til BP-Huset og Aarhus Havnestation. Havnestationen (populært kaldet Søbanegården) blev opført i chokbeton efter tegninger af arkitekt Kay Kørbing. Bygningen fungerede som kombineret togstation og færgeterminal for DSB's færgefart imellem Aarhus og Kalundborg. Den fungerede frem til 1997, hvor færgelejet blev flyttet.
Da Europaplads blev anlagt i 1950’erne og blev navngivet i 1961, blev Mindet reduceret til at omfatte det lille vejstykke mellem Sydhavnsgade og Europaplads.
Bygninger og adresser
Mindet på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Johansen, Erik Korr (red.): Fra Åhavn til kysthavn - Århus havns historie til 1914, Århus Byhistoriske Udvalg, 1990. Om Mindet se s. 21-26 og Børsen s. 209-225. Find bogen på biblioteket.
- Johansen, Erik Korr (red.): Fra kysthavn til storhavn - Århus havns historie 1915-1995, Århus Byhistoriske Udvalg, 1994.
- Johnsen, N. C. D. (red.): Kalundborg-Århus overfarten 14. oktober 1960, Christtreus Bogtrykkeri, ukendt år
- Preben Rasmussens udklipssamling, opstillet på Stadsarkivets læsesal.
- Aarhus Stiftstidende. Stedlige Efterretninger. Den aarhusianske konkurrence sejrede. 09-04-1896
- Aarhus Stiftstidende. Stedlige Efterretninger. Mindebroen ombygges. 14-04-1896
