Aarhus Kalkværk
Aarhus Kalkværk blev etableret på en grund på Aarhus Sydhavn i 1872 af en kreds af borgere. Efter otte år blev værket i 1880 overtaget af C. Langballe & Søn, der både drev Aarhus Salt- og Cindersfabriker umiddelbart nord for (hvor Kulbroen i dag ligger) og drev et tegl- og kalkværk ved Vesterbro Torv. Kalkværket eksisterede på Sydhavnen frem til 1950.
Kalkværksbygningerne
Omkring år 1900 blev kalkværket beskrevet som en kalkbrænderibygning i bindingsværk med tavl af mursten. Bygningens indre var domineret af en kulfyret kalkovn og i midten en høj skorsten. I en grundmuret tilbygning i en etage fandtes en mørtelfabrik, der eksisterede frem til 1920. Derudover fandtes der i en grundmuret bygning på arealets nordøstlige del en tagpapfabrik, imens der var lager i en række mindre skure og udbygninger. Under åben himmel mod bl.a. Jægergårdsgade var der oplag af kalksten.
Udover kalkværksbygningen opførte virksomheden i 1908 hjørnebygningen Spanien 65, der blev tegnet af arkitekten Peter Marius Wier. Huset blev brugt som kontor og bolig for kalkværkets bestyrer.
Produktionens omlægning og nye bygninger
Teglbrændingen ophørte i 1917, samtidig med at også saltværket nord for lukkede. Derefter koncentrerede C. Langballe & Søns aktiviteter på Sydhavnen sig udelukkende om fremstilling af kalk, mørtel og cement samt salg af grus og sand, som virksomheden gravede op med sin egen sandsuger i bugten.
En del af bygningsmassen blev nu nedrevet og i stedet opførtes en ny kalksilo i beton. Siloen var sammenbygget med en ligeledes ny betonstøbt skaktovn, der var 18 meter høj og havde facon som et timeglas. I ovnen blev kalk og cinders (en slags koks) brændt, og det færdigbrændte kalk kunne efterfølgende udtages gennem nogle jernporte og kunne videre bruges i virksomhedens fremstilling af mørtel. Anlægget nedbrændte i 1926, men blev efterfølgende genopført med en identisk udformning. Ved siden af anlægget lå der skinner, hvorpå der kørte en kran, der kunne skovle kalk og cinders.
Flytning
Aarhus Kalkværk fortsatte på arealet frem til ca. 1950, hvorefter Langballe & Søn videreførte sine aktiviteter inden for kalk, mørtel og cement samt salg af grus og sand frem til 1976 på Mellemarmen og Søren Frichs Vej.
Se også
Kilder
- Rathlou, J. Viggo von Holstein: Aarhus : Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier, I, s. 401-403. Find på biblioteket.
- Preben Rasmussens udklipssamling: Se bl.a. Spanien 61a, 63, 65 m.fl.
Dansk Forening for Skadesforsikring, (SKAFOR), Rigsarkivet, Viborg:
- Skafor 1075: Aarhus Salt- og Cindersfabriker.
- Skafor 1076: Aarhus Kalkværk.
Realregistre og tingbøger, www.sa.dk/brug-arkivet/arkivalieronline:
- Aarhus Byfoged, Realregister 1855-1940, Bygrundene I vedr. matr.nr. 1a og 1h, Aarhus Bygrunde.
- Domstolsstyrelsen, Indskannede Tingbøger 1927-2000 vedr. matr.nr. 1a og 1h, Aarhus Bygrunde.
Aarhus Kommune, bygningskommissionen, nedrevne ejendomme, Rigsarkivet, Viborg:
- Spanien 19 m.m., 93-10.
