Søndre Badeanstalt

Fra AarhusWiki
Søndre Badeanstalt med udsigt mod Aarhus ca.1903

Søndre Badeanstalt blev oprindelig opført ved Strandvejen neden for Wallensteins Skanse i 1885, og området blev dengang blandt andet rost for sin fortræffelige sandbund uden sten, og det blev sagt, det var et sted, hvor der ikke var kloakudløb fra land i nærheden. Der blev oprettet både dame- og herreafdelinger til brug for det gæstende publikum.

Plads til havn og kloak

Da arbejdet med anlæggelsen af Sydhavnen gik i gang i 1905, måtte en ny placering findes, og badeanstalten blev flyttet til stranden nedenfor Chr. Filtenborgs Plads. I begyndelsen af 1920erne blev badeanstaltens kvindeafsnit flyttet længere sydpå for at komme på større afstand af kloakudløbet ved Tangkrogen.

Badeanstalten var opført på pæle. Når badesæsonen var forbi, blev de aflange træbygninger taget ned og pælene fjernet, indtil det igen blev sommer. Selvom man på den måde forsøgte at skåne bygningerne, skete det alligevel, at de fik skader, og endda slået til pindebrænde, når en voldsom sommerstorm rasede.

Søndre Badeanstalt var ligesom byens øvrige badeanstalter på den tid opdelt i mande- og kvindeafsnit. Den blev benyttet af børnene fra skolerne på Frederiksbjerg, som fra Kristi Himmelfartsdag til september måtte så gå den lange vej ud til Tangkrogen for at bade i gymnastiktimerne. Uden for skoletiden og i ferierne badeanstalten benyttes gratis af byens øvrige borgere.
Badeanstalten blev i begyndelsen af 1900-tallet flittigt besøgt af gående og cyklende århusianere. Der var en stigende fokus på sundhed i befolkningen, og havets salte vand blev anset for at hærde kroppen.

Grumset vand og masser af tang

Det var ikke nødvendigvis lutter fornøjelse at hoppe i vandet fra badeanstalternes badebroer. Til tider var vandet blevet så grumset af mudderprammenes aktivitet nær badeanstalterne, at gæsterne kunne blive i tvivl om, der var tale om kloakvand eller nogenlunde rent havvand. Mudderprammene udgravede og transporterede mudder og sand fra havbunden, og med store områder af tang, der drev mod kysten, var det ikke altid en fornøjelse af hoppe i bølgen blå. Den store mængde ildelugtende tang, der samlede sig i en krog ved stensætningen på strandvejen i den sydlige del af Aarhus betød, at området, allerede i år 1900, i folkemunde blev døbt en ”Tang krog”.

De forsvundne lotterisedler

På strandene færdedes mange mennesker, og det var ikke usædvanligt, at der blev glemt en genstand eller to efter en tur ved vandet. Ved Søndre Badeanstalt opstod i august 1903 stor ståhej, da en konduktør, efter han havde skyllet jernbanens støv af sig, opdagede, at hans pengepung med 50 kr. og to lotterisedler var forsvundet. Den ene af lotterisedlerne havde tilmed gevinst på sig, og da han mente, at pungen var blevet stjålet, blev en eftersøgning straks sat i gang. Konduktøren måtte dog undskylde for miseren, da det viste sig, at pungen faktisk aldrig var medbragt, og fortsat lå hjemme i konduktørens brændekælder.

Søslangen i Aarhusbugten

En dybt berørt aarhusianer meddelte i juni 1904 til Aarhus Stiftstidende, at han fra Søndre Badeanstalt havde observeret et fænomen, der havde en umiskendelig lighed med den i datiden meget omtalte historie om en stor og skrækindjagende søslange. Godt 125 meter ude i bugten dukkede et godt 20 alen (ca. 12,5 meter) langt slangelignende uhyre med et ægformet hoved op fra vandet. En del badegæster havde forsamlet sig for at iagttage uhyret på afstand, og nogle kunne detaljeret berette om væsenets ydre. For nogle fremstod søslangen med tydelige rygfinner, mens andre kunne se dens blanke skæl. Det forlød endda, at man kunne høre en hvislende lyd fra Aarhus’ egen udgave af det berømte Loch Ness-uhyre.

Nytilkomne alternativer til Søndre Badeanstalt

Søndre Badeanstalt var et populært udflugtsmål for folk i alle aldre, men blev i første halvdel af 1900-tallet især besøgt flittigt af skolebørn. Når badesæsonen var forbi, blev de aflange træbygninger taget ned og pælene fjernet, indtil det igen blev sommer. Skolebadningen blev dog forbudt i 1950, fordi vandet i Aarhusbugten var alt for forurenet med bakterier fra spildevandsudløb i nærheden. I 1954 blev badeanstalten endeligt nedlagt, og de trofaste besøgende, der gerne havde set en fortsættelse og fornyelse af Søndre Badeanstalt, måtte nu finde andre alternativer som f.eks. Den Permanente Søbadeanstalt og den indendørs Badeanstalten Spanien, der begge blev opført i 1933.


Skolebadning ved Søndre Badeanstalt i 1905

I skolernes ferie var der i perioder mulighed for at lære at svømme. Således annoncerede gymnastiklærer Peter Schultz i juli 1914 i Aarhuus Stifts-Tidende, at ”Undervisning gives i Svømning paa søndre Badeanstalt de mellemste Dage i Ugen fra 7 til 10 Fm. 2½ Kr. pr. Mnd. 3 Lektioner ugentlig. Bademesteren modtager Indmeldelser.1
For det erfarne svømmere var der mulighed for at deltage, når Aarhus Gymnastikforening afholdt svømmekonkurrencer.

Aarhus Atletklubs reklame i Aarhus Stifts-Tidende juni 1910

En overgang kunne badeanstaltens brugere supplere svømning og solbadning med træning i et "frilufts-gymnasium i mindre stil"2, som Aarhus Atletklub lod indrette i 1910. Her kunne man træne med håndvægte og sandowske apparater, udviklet af verdens første professionelle bodybuilder Eugen Sandow ’The Magnificient’ (1867-1925).

Skolebadningen blev forbudt i 1950, fordi vandet i Århusbugten var urent og forurenet med bakterier fra spildevand. og badeanstalten blev nedlagt i 1954.


Se mere om Badeanstalter i Aarhus.


Kilder og litteratur

1. Aarhuus Stifts-Tidende 13.juli 1914 s.5
2. Aarhuus Stifts-Tidende 16.juni 1910 s.2