Wallensteins Skanse

Fra AarhusWiki
Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse ca. 1870.

Wallensteins Skanse lå i det område, hvor vi i dag finder Skanseparken og bygningskomplekset Skansen og Skansepalæet.
Skansen blev anlagt under Svenskekrigene 1627-29, da de kejserlige tropper, anført af den tyske greve og feltherre Albrecht von Wallenstein, besatte Aarhus.

Det vides ikke hvem der stod bag det store anlægsarbejde, men det blev muligvis opført af besættelsestropperne. Skansen blev i så fald først overtaget af danskerne, efter at de fjendtlige hære var drevet ud af byen. Lensregnskaberne viser, at danskerne efter besættelsen bekostede reparation og anskaffelse af en stor lænke til vindebroen.

Under Torstenssonkrigen holdt et korps af svenske okkupationstropper skansen besat indtil August 1644, hvor en flok danske frivillige, anført af ejeren af Moesgård og Østergård, Johan Brockenhuus, stormede og generobrede den. Flokken der hovedsageligt bestod af frivillige bønder formåede samtidigt også at erobre omkring 30 af fjendens skibe i havnen1.

Svenskerne og deres polske hjælpetropper blev under Karl Gustav Krigene i 1658-59 beskyldt for at have nedbrudt de yderste huse i Brobjerggaden, nu kendt som Frederiksgade, for at bruge materialerne til udbedring af skansen.

Skansen mister militær funktion

Efter krigene i 1658-59 mistede Skansen sin militære funktion, og voldene i Skanseanlægget begyndte efterhånden at forfalde. Området hørte indtil 1898 under Marselisborg Gods i det daværende Viby Sogn, men det afholdt ikke Aarhus borgere fra at hente sand i området. I 1850 blev det ejeren, godsejer C. Ingerslev, for meget, og han indrykkede en annonce i Aarhus Stiftstidende:

”Da i den senere Tid Mange tillade sig at hente Sand i den saakaldte Skandse, uden Tilladelse og uden at rette dem efter de for Afbenyttelsen fastsatte Regler, men grave dybe Huller i Veien dertil, forbydes al Afbenyttelse deraf uden speciel Tilladelse. - En aflaaset Svingel er desaarsag sat for Indkjørslen”2.

Han indså senere, at der var penge at tjene ved i stedet at sælge sandet, og begyndte fra 1875 at opkræve kontant betaling på 25 øre for et læs sand.

Der er også foregået andre ting i Skanse-området. I juli 1803 annoncerer Paulsen i Aarhus Stiftstidende, at han samme eftermiddag vil lade to luftballoner, en Montgolfier og en la Blanchard samt en ”Figur, nemlig en Karl i Legemsstørrelse”3 opstige fra skuepladsen på Skandsen. Og i juni 1912 kan man læse, hvordan den århusianske filmpioner Thomas Sørensen Hermansen, der var ved at filme ”en større Brandscene ude ved Skansen”4 på dramatisk vis er væltet i sin bil på vej hjem for at hente mere film.

Litteratur og kilder

1. Clausen, Jens (red.), Haugsted, Ejler (red.), Knudsen, Regnar (red.) og Sejr, Emanuel (red.): Aarhus Gennem Tiderne (bd.3), Nyt Nordisk Forlag, København 1941.

2. Sejrs Sedler, dateret 25.10.1850

3. Sejrs Sedler 23.07.1803

4. Sejrs Sedler, Aarhus Stiftstidende 11.06.1912