Wallensteins Skanse
Wallensteins Skanse var et større forsvarsanlæg beliggende i det område, hvor vi i dag finder Skanseparken og bygningskomplekset Skansen og Skansepalæet.
Svenskekrigene
Skansen blev anlagt under Svenskekrigene 1627-29, da de kejserlige tropper, anført af den tyske greve og feltherre Albrecht von Wallenstein, besatte Aarhus.
Det vides ikke hvem der stod bag det store anlægsarbejde, men det blev muligvis opført af besættelsestropperne. Skansen blev i så fald først overtaget af danskerne, efter at de fjendtlige hære var drevet ud af byen. Lensregnskaberne viser, at danskerne efter besættelsen bekostede reparation og anskaffelse af en stor lænke til vindebroen.
Under Torstenssonkrigen holdt et korps af svenske okkupationstropper skansen besat indtil August 1644, hvor en flok danske frivillige, anført af ejeren af Moesgård og Østergård, Johan Brockenhuus, stormede og generobrede den. Flokken der hovedsageligt bestod af frivillige bønder formåede samtidigt også at erobre omkring 30 af fjendens skibe i havnen.[1]
Svenskerne og deres polske hjælpetropper blev under Karl Gustav Krigene i 1658-59 beskyldt for at have nedbrudt de yderste huse i Brobjerggaden, nu kendt som Frederiksgade, for at bruge materialerne til udbedring af skansen.
Albrecht Wallenstein
Albrecht Wenzel Eusebius von Wallenstein (egentlig von Waldstein) (født 1583, død 1634) var hertug af Friedland, hertug til Mecklenburg, bøhmisk feltherre og politiker. Han var leder for den troppestyrke, der i 1627 og 1628 udplyndrede Jylland. Han blev afskediget for forræderi i 1634 efter fredsforhandlinger med svenskere og saksere og blev kort efter myrdet af en officer.
Skansen mister militær funktion
Efter krigene i 1658-59 mistede Skansen sin militære funktion, og voldene i Skanseanlægget begyndte efterhånden at forfalde. Området hørte indtil 1898 under Marselisborg Gods i det daværende Viby Sogn, men det afholdt ikke Aarhus borgere fra at hente sand i området. I 1850 blev det ejeren, godsejer Caspar Peter Rothe Ingerslev (1800-1864), for meget, og han indrykkede en annonce i Aarhus Stiftstidende:
”Da i den senere Tid Mange tillade sig at hente Sand i den saakaldte Skandse, uden Tilladelse og uden at rette dem efter de for Afbenyttelsen fastsatte Regler, men grave dybe Huller i Veien dertil, forbydes al Afbenyttelse deraf uden speciel Tilladelse. - En aflaaset Svingel er desaarsag sat for Indkjørslen”[2]
Han indså senere, at der var penge at tjene ved i stedet at sælge sandet, og begyndte fra 1875 at opkræve kontant betaling på 25 øre for et læs sand.
Der er også foregået andre ting i Skanse-området. I juli 1803 annoncerer Paulsen i Aarhus Stiftstidende, at han samme eftermiddag vil lade to luftballoner, en Montgolfier og en la Blanchard samt en ”Figur, nemlig en Karl i Legemsstørrelse”[3] opstige fra skuepladsen på Skandsen. Og i juni 1912 kan man læse, hvordan den århusianske filmpioner Thomas Sørensen Hermansen, der var ved at filme ”en større Brandscene ude ved Skansen”[4] på dramatisk vis er væltet i sin bil på vej hjem for at hente mere film.
Wallensteins Skanse på Aarhusarkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
