Skanseparken

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Skanseparken under Landsudstillingen 1909
Skanseparken, som omkranses af Marselisborg Allé, Strandvejen, Heibergsgade og Svendborgvej, er et område på ca. 1.4 hektar, anlagt med træer og jernstakit udført af smedemester Møller-Holmstoél i 1901-02. Det er byens andet kommunale anlæg efter Vennelystparken og er anlagt som led i den byplan, Kampmann og Ambt i 1898 udarbejdede for området efter indlemmelsen af en del af Marselisborgs jorder under Aarhus.


Navn efter Wallensteins Skanse

Parken har fået navn efter Wallensteins Skanse, som blev anlagt under Svenskekrigen 1627-29 i forbindelse med, at de kejserlige tropper anført af den tyske greve og feltherre Wallenstein besatte Aarhus.

I forbindelse med byplanens anlægsarbejde, der gik i gang i 1901, blev det der var tilbage af skansevoldene udjævnet, og jordmasserne herfra brugt til at anlægge Aarhus Sydhavn.

Ved anlæggets færdiggørelse blev parken officielt navngivet "Skandsen". Navnet ændredes dog senere til det nuværende "Skanseparken", muligvis for at undgå forveksling med bygningen, som i 1908 opførtes i nærheden og også kaldes "Skansen".

Parkens udvikling gennem tiden

Legepladsen 1964. Fotograf: Børge Venge

Skanseparken er gennem tiden blevet benyttet som rekreativt område, først af beboerne i de tilstødende bygningskomplekser Skansepalæet og Skansen og siden sommeren 1937, hvor den blev åbnet op for publikum, af alle århusianere.

Den har i årenes forløb gennemgået forskellige ændringer. I 1949 blev der opsat en bronzebuste af Hendrik Pontoppidan (1814-1901) med front mod gaden af samme navn. Busten af Pontoppidan, som var generalkonsul og ejer af godset Constantinsborg vest for Aarhus, er udført af Vilhelm Bissen og Rasmus Andersen, og har oprindelig haft sin plads på den nedlagte Skt. Olufs Kirkegård.
Parken gennemgik en del ændringer i starten/midten af 1950erne. Granitsøjljerne, som oprindeligt markerede indgangspartierne på hjørnet af Hejbergsgade/Marselisborgallé og Marselisborgallé/Svendborgvej blev fjernet. Der blev indrettet et brolagt område med siddepladser, og jernhegnet omkring parken, som var udført af smedemester Møller-Holmstoél og opsat i 1902, blev fjernet og erstattet af en brostensmur. Der blev desuden etableret en ny trappe langs Svendborgvej og Strandvejen på strækningen fra Strandparkvej til ejendommen "Skansen".

Parkunderholdning

Fra 1939 til engang i har Skanseparken dannet ramme om forskellige typer underholdning. I somrene 1939-40 blev der fx afholdt friluftskoncerter under ledelse af koncertmester Carl Overgaard, og Skt. Hans aften 1945 sang ca. 400 sangere fra Fyn, Lolland og Falster i Skanseanlægget i forbindelse med Dansk sanger-forbunds landssangerstævne i Århus. Samme år og de følgende cirka 5 år kunne århusianerne flere aftener gennem sommermånederne høre et orkester fra Frivilligt Drengeforbund, FDF, musicere i anlægget.
Fra 1948 til starten af 1960erne blev der afholdt såkaldte parkunderholdninger i Skanseanlægget og i flere af byens øvrige parker. I 1950 bestod programmet for de fem parkunderholdninger i anlægget således af vaudevillen "En søndag på Amager", en litterær aften (Aakjær-aften), en sportsaften med opvisning af idrætsmænd og kvinder, en havnefest med opvisning af samtlige århusianske søsportsklubber og en operetteaften "Fra Offenbach til Oklahoma". Samme år blev der afholdt to harmoniorkesterkoncerter.

Legepladsen

Det var Kampmann og Ambts oprindelige tanke, at parken skulle anlægges med legeplads med beplantning og boldspilsbaner.

Det ser ikke ud til, at planen om anlæggelse af boldbaner i parken nogensinde blev realiseret. Men områdets børn har ca. fra slutningen af 1930erne været tilgodeset med en legeplads med legeredskaber. Pladsen var under stadigt opsyn.
I foråret 1944 blev der etableret ny legeplads i den sydøstligste del af parken ned mod Strandvejen. Den var på i alt 1400 m2 og ligeledes forsynet med udstyr. I tilknytning til den var en sandlegeplads på 45 m2. Legepladsudstyret er i tidens løbet blevet suppleret med nyt eller udskiftet. I 1948 med legeredskaberne fra småbørnslegepladsen og i 1962 med moderne udstyr fra Danmark, Sverige og Tyskland. Trafikken var på det tidspunkt tiltagende, og man ville gerne gøre legepladsen mere interessant for børnene for på den måde at holde dem væk fra gader og veje. Allerede et par år efter blev der igen foretaget forbedringer. Stierne blev asfalteret, så børnene kunne køre på dem med nyindkøbte go-carts, og pladsen blev forsynet med en mere end tre meter høj børnerutchebane med overbygning indkøbt i Tyskland.

Legepladsen var meget populær. Da der i 1950 blev foretaget en optælling af, hvor mange besøgende, byens legepladser havde, var Skanseparkens legeplads en af de mest besøgte med i alt 12.087 og 2259 besøgende i perioden fra 14/5 - 17/9.

I 1951 blev der opført læskur, toiletter og redskabsrum. Skuret blev efterhånden taget i brug som legehus til kortere ophold i dagtimerne og blev udvidet og forbedret ad flere omgange fra de oprindelige 30,7 m2. Første udvidelse skete i 1977, hvor der blev bygget 40,3 m2 til og samtidig sat håndvaske op i toiletrummet. Den næste i 1979, hvor huset blev isoleret og udvidet med yderligere 28 m2.

Skanseparken 2016 med busten af Hendrik Pontoppidan i forgrunden og "Skansen" og legepladsens murstenshus i baggrunden

Legepladsen var i fare for at blive nedlagt, da kommunen i 2009 havde planer om at bygge en børnehave på stedet. Men efter protester fra borgerne, der fremhævede legepladsen som det eneste sted i byen, hvor park og legeplads er placeret tæt ved hinanden, og hvor generationerne derfor kan mødes, blev beslutningen omstødt. I 2012 opførtes et nyt murstenshus på legepladsen tegnet af arkitekt Peter Skjalm og med inspiration og hjælp fra områdets børn anlagdes en ny legeplads af Havefirmaet Laursen og Junge. Huset har efter indvielsen været hjemsted for det pædagogisk ledede Skansen hus og have. Men toiletter, borde og bænke og andre faciliteter kan fortsat bruges af familier i området. Skansen hus og have er en del af Fritidscenter og skoledistrikt Frederiksbjerg og Læssøesgade. Det danner ramme om forskellige inden- og udendørs faciliteter for børn og unge fra 5 klasse op til 18 år. Der er fx minibibliotek og træværksted, og for de unge fra 7.klasse og opefter er der ind imellem aftenåbent. I nyere tid har Skansen i flere omgange dannet ramme om fællesspisning for beboerne i området. Senest er der i 2015 startede madhold i Skansen af Skansen Hus og Have og Ung i Aarhus i samarbejde med børne- og ungdomsorganisationen 4H – Hånd, Hoved, Hjerte og Helbred. Konceptet er, at maden laves af beboere i området i samarbejde med børnene på Skansen. Der arbejdes desuden på at etablere en taghave i foråret 2016.

Litteratur og kilder

  • Fink, Fode, Gejl, Johansen, Lauridsen og Vedel-Smith: ”En Sydhavn er på vej” i ”Fra åhavn til kysthavn – Århus havns historie til 1914”, s.122, udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet 1990
  • Forslag til Byggeplan for en Del af Marselisborg Grund”. Ved Ch. Ambt og Kampmann, Ingeniøren nr.51 1898 s.320
  • Preben Rasmussens Samling. Heibergsgade. Mogens Weinreich: Trappen er intakt, men heksene borte", Kend din by, JP Århus s. 6. 25/11-2000
  • Tillæg til Århus Byråds Forhandlinger 1.april 1939-31.marts 1940 s.452; 1.april 1940-31.marts 1941 s.539; 1.april 1944-31.marts 1945 s.699; 1.april 1945-31.marts 1946 s.379; 1.april 1947-31.marts 1948 s.719; 1.april 1948-31.marts 1949 s.817, s.820-21 og s.822; 1.april 1949-31.marts 1950 s.822; 1.april 1950-31.marts 1951 s.808; 1.april 1951-31.marts 1952 s.645
  • Århus Kommunes Beretning 1952/53 s.s.331; 1953/54 s.352-53; 1954/55 s.345-46 og s.348-49; 1954/55 s.348-49; 1958/59 s.236; 1959/60 s.169; 1959/60 s.170; 1960/61 s.179; s.177; 1962/63 s.175; 1964/65 s.178
  • Århus Kommunes Byrådsforhandlinger 21/2-1901; 16/1-1902
  • http://www.minejendom.net/ Byggesager i Aarhus Kommune. Tilladelse til opførelse af en papdækket 1-etages bygning, til læskur, toiletter og redskabsrum dateret 5.april 1951 Journalnr. 127-51
  • http://www.minejendom.net/ Byggesager i Aarhus Kommune. Ibrugtagningstilladelse fra Stadsarkitektens kontor dateret 14/6-1977 Journalnr. 77-754
  • http://www.minejendom.net/ Byggesager i Aarhus Kommune. Godkendelse af tilbygning fra Stadsarkitektens kontor dateret 10/9-1979 Journalnr. 79-917