Varna Pavillonen

Indlæser kort...

Varna Pavillonens øverste terrasse omkring 1910

Placeret på toppen af skrænten ved Varnabækkens udløb ligger den imponerende Varna Pavillion eller Varna Palæet, som bygningen kaldes i dag. Her har aarhusianere siden 1909 i sommersæsonen kunnet nyde den friske duft af skov og strand, indtage gourmetmåltider og lade sig underholde af sangere, orkestre og andre kunstnere.

Pavillonens baggrund

Navnet Varna kan spores tilbage til 1829, hvor ejeren af en mølle beliggende på stedet, Jakob Frederick Stellfeldt, i Århus Stiftstidende annoncerede for ”Varna Mølle”. Det var Christian A. Gersdorff, som var baron på Marselisborg Gods fra 1825, der fandt på det specielle navn. Gersdorff var general og havde tjent i den russiske zars tjeneste ved Sortehavskysten. Her stødte han på navnene Varna og Silistria som Varna og Silistria Mølle blev opkaldt efter. I 1877 blev mølledriften opgivet, og herefter forfaldt møllen helt.

Allerede den 16. marts 1899 havde Udvalget for Marselisborg, som det fremgår af byrådsreferatet, "offentliggjort Programmet for en Konkurrence angaaende Udkast og Overslag til en Restaurationspavillon ved Varna". Med hjælp fra arkitekterne Heinrich Benck og Andreas Clemmensen havde udvalget gennemgået de 13 indkomne projekter, og havde den 13. november 1899 indstillet til Aarhus Byråd, at 1. præmien gik til et projekt indsendt af arkitekt og professor Christian L. Thuren.(Aarhus Byrådsmøde d. 16/11-1899)

I sommeren 1909 var Aarhus Danmarks centrum, da byen var vært for den store landsudstilling. Under planlægningen til den store udstilling vendte man tilbage til idéen om at etablere nogle moderne restaurationer i Marselisborgskovene til at traktere de mange besøgende. I 1908-09 opførtes derfor den nuværende Varna Pavillon, tegnet af arkitekten Eggert Achen (1853-1913), på den gamle møllegrund.

Kvalitetsunderholdning på Varna

Varna Pavillonens første vært var S.P. Nielsen. For at lokke folk væk fra byens etablissementer satsede Nielsen hårdt på underholdningen, og gennem årene har Varna lagt hus til mange populære arrangementer. I pavillonens første år var Varna-Soiréen pavillonens varemærke. Traditionen blev startet i 1913 af journalisten Louis Andersen, og billetterne kunne købes forud i byens kiosker for henholdsvis 75 øre og 1 kr. Ved soiréerne optrådte mange kendte skuespillere, musikere, kabaret- og operasangere, ligesom publikum kunne høre digt-recitation.

Udflugter til Varna blev hurtigt populære. Generelt var det, ligesom i dag, populært i starten af det 20. århundrede at tage på udflugt til Marselisborgskovene. I løbet af pinsedagene 1913 tog 12.000 aarhusianere med en af de to skovbåde ”Turisten” eller "Marselisborg", som begge sejlede fra Toldboden til Varna og Ørnereden.

I 1919 blev Nielsen afløst af Adolf Kragh-Hansen, som var vært på Varna de næste 23 år. Kragh-Hansen fortsatte traditionen med underholdning af høj klasse, og Varna Pavillonen fortsatte med at være et populært udflugtsmål. I 1936 overværede ikke færre end 20.000 mennesker baunefest ved pavillonen, hvor diverse fartøjer var udstyret med fakler og lygter. Ved Varna kunne de besøgende udover forskellige orkestre også opleve blomsterfester, tango-konkurrence, sigøjnerdrenge, tyrolere og operetter.

I 1942 takkede Kragh-Hansen af og blev afløst af Håndværkerforeningens tidligere vært Marinus Nielsen.

Design og indretning

De første planer til bebyggelsen på stedet omfattede alt lige fra et lille udskænkningssted til et større badehotel. De endelige planer blev vedtaget af byrådet den 16. januar 1908, hvorefter arkitekten Eggert Christoffer Achen fik travlt med at få pavillonen færdig til Landsudstillingens åbning i maj 1909.

Pavillonen har to etager og to ottekantede tårne. Især tårnene var udsat for megen kritik før bygningens indvielse. Som byrådsmedlem Frederik Nørgaard udtrykte det under byrådets forhandlinger mente mange, at tårnene var for pompøse til en skovpavillon og ville skæmme det naturskønne område. Efter indvielsen i juni 1909 forstummede kritikken.

I 1915 blev Varna udvidet med en udendørs glaspavillon, som forbedrede muligheden for udendørs beværtning og underholdning. Året efter indlagde kommunen elektrisk lys i pavillonen, og endelig i 1930 blev der indlagt centralvarmeanlæg, hvilket kunne forlænge sæsonen med et par måneder.

Transport til Varna foregik som nævnt ofte på vandet med skovbådene Turisten og Marselis. Man kunne også hyre en kapervogn fra Chr. Filtenborgs Plads, tage automobilen eller cyklen og køre langs Strandvejen. Turen via Strandvejen var dog de første mange år en noget bumlet tur, og først i 1940 blev vejen udvidet, så den gik helt ud til Varna. Indtil da foregik den sidste del af turen på en ujævn sti.

Odd Fellow Palæet Varna

Indtil 1970 var Varna under kommunens eje, men med fjernsynets indtog i aarhusianernes stuer i 1960’erne var det nu ikke nødvendigt at rejse sig fra sofaen for at få underholdning. Dette betød hårde tider for restaurationsmiljøet, som tidligere havde satset hårdt på underholdningen. Varna var derfor blevet en dyr forretning for kommunen, og i starten af 1970 købte Odd Fellow Logen pavillonen, som blev omdøbt til Odd Fellow Palæet Varna.

Hele palæet gennemgik herefter en større ombygning, hvor 1. salen blev indrettet til ordensformål. Den kendte designer Verner Panton (1926-1998) fik til opgave at indrette stuen, som vedblev at være offentlige restaurationslokaler. Den klassiske indretning måtte vige til fordel for psykedeliske mønstre i aubergine, orange, rød og lilla og møblement i stål og plastik. Selvom indretningen og restauranten var populære, holdt det anderledes design kun i fem år. I 1976 blev væggene endnu engang malet hvide, og palæet vendte tilbage til sit klassiske look. Efterfølgende har restauranten været under forskellige forpagtere, og i 1984 og 2010 gennemgik palæet endnu engang renoveringer.

Se også

Kongelunden