Eggert Christoffer Achen (1853-1913)
Fra AarhusWiki
Eggert Christoffer Achen (født den 30. november 1853, død den 20. december 1913) var arkitekt med flere storslåede bygningsværker i Aarhus bag sig.
Achen kom i tømrerlærer og begyndte derefter på Teknisk Skole. Han blev optaget på Kunstakademiets arkitektskole i 1872.
Achen flyttede til Randers, efter han blev færdig med sine studier. Omkring 1895 flyttede han til Aarhus, hvor han tegnede en række bygninger. Udover at tegne bygninger arbejdede han også med restaurering af herregårde.
Bygninger af Achen i Aarhus
- Fabrik i Knudrisgade (1898) og tilhørende villa (1899)
- Ombygning af Hotel Royal på Store Torv (1902, sammen med Thorkel Møller)
- Den Danske Frimurerordens logebygning i Østergade (1908)
- Restaurant Ørnereden (1908). Bygningen brændte i 1980
- Varna Pavillonen (1909)
- Åboulevarden 69 (Ny jydske Kjøbstad-Creditforening), (1911-12, sammen med Thorkel Møller)
Privatliv
Achen blev gift med Oline Margrethe Petersen i Brabrand Kirke i 1878.
Eggert Christoffer Achen på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
Se arkivalier omhandlende Eggert Christoffer Achen i AarhusArkivet |