Otto Benzons Vej
Fra AarhusWiki
Otto Benzons Vej er en vej, som ligger i Møllevangen. Vejen går mellem Møllevangs Allé og Jens Baggesens Vej.
Navnegruppe med danske forfattere i Møllevangskvarteret.
Navngivet i 1943 efter den danske forfatter Carl Otto Valdemar Benzon (1856-1927). Han var født i en apotekerfamilie i København. Han tog statsvidenskabelig eksamen i 1878. Skrev flere dramaer, satiriske lystspil samtkomedier. En kortere periode var han direktør for Det kgl. Teater og tillige bestyrelsesmedlem i Kjøbenhavns Telefon-Aktieselskab, formand for Dansk Forfatterforening, medlem af Industriforeningens repræsentantskab samt medlem af komitéen og juryen ved Verdensudstillingen i Paris i 1900. Han drev sammen med sin bror, Alfred, en betydelig medicinalfabrikation.
Otto Benzons Vej på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018