Tandlægekollegiet

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...

Tandlægekollegiet er et kollegium beliggende på et område mellem Fuglesangs Allé og Møllevangs Allé i Møllevangen vest for Vestre Ringgade. Kollegiet er tegnet af arkitekt C.F. Møller, og det første spadestik til kollegiet blev taget i april 1961. Første længe med boliger til de indflytningsparate studerende stod klar i 1962. Tandlægekollegiet var ved opførelsen tiltænkt tandlægestuderende, men blev senere åbnet for for studerende ved alle studieretninger.

Kollegiet er opført i to etager i rødsten for at harmonere med de omkringliggende bygninger.

Nogle af værelserne har eget bad og toilet, mens andre deler faciliteterne. Der findes en enkelt 1-værelseslejlighed, som har eget køkken og bad. Beboerne på værelserne deler kollegiets 9 fælleskøkkener med hinanden.

Tandlægekollegiet består i dag af:

  • 46 stk. værelser (med fælles bad/toilet) på ca. 28 m2
  • 62 stk. værelser (med eget bad/toilet) på ca. 28-38 m2
  • 1 stk. 1-værelseslejlighed på ca. 46 m2

Se også

Tandlægekollegiet på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=124375

Litteratur og kilder