Havnegade 8

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Havnegade 8.
Foto: Joseph Ludvig Kjær, 1901.
Blueprints for Havnegade 8. 1896.
Scan: Aarhus Kommunes Byggesagsarkiv
Havnegade 8 hører til den bygningshistoriske kategori:
Erhvervsbygninger

Havnegade 8 er en adresse på Havnegade ved den gamle havnefront i det centrale Aarhus. Havnegade 8 og Skolegade 19 er forbundet, og deler matrikel nr. 845a. I 1896-97 blev Korn- og Foderstof Kompagniets kontorbygning opført på adressen. Arkitekten bag den to etager høje ejendom, der stadig ligger der i dag, var Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950).

Bygningens historie er især præget af Korn- og Foderstof Kompagniets tilstedeværelse samt reklamebureauet, Scan-ad, der overtog kontorlokalerne efter kompagniet.

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Havnegade 8 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Kulturhistorisk beskrivelse

Baggrundshistorie

Bygningen på Havnegade 8 blev opført i 1896-97 som hovedkontor for Korn- og Foderstof Kompagniet, der på dette tidspunkt var et nystiftet selskab.

Storkøbmanden, Hans Broge, der var blandt de stiftende medlemmer, stod bag anskaffelsen af pladsen til det nye hovedkontor. Siden 1888 havde Broge nemlig ejet Skolegade 19, hvis grund grænsede op til Havnegade. Med placering tæt ved havnen var dette et oplagt sted at lade Korn- og Foderstof Kompagniets kontorer opføre, og Broge solgte derfor Skolegade 19 og resten af matriklen til selskabet, der dermed kunne begynde at opføre Havnegade 8.

I de første måneder af kompagniets levetid, havde selskabet midlertidigt kontorer på Havnegade 20, men flyttede til bygningen på Havnegade 8, da den stod færdig.

Korn- og Foderstof Kompagniet oplevede stor succes og måtte i starten af 1960’erne se sig nødsaget til at udvide deres kontorer. Derfor købte de i 1962 Skolegade 21 samt Havnegade 16, der er naboejendommen til Havnegade 8. Havnegade 16 var fem etager, og Korn- og Foderstof Kompagniet ønskede ud over kontorudvidelsen også at skabe mere parkeringsplads i gårdområderne bag deres bygninger. De tidligere lejere i Havnegade 16 blev sagt op, blandt andet dagbladet Politikens Aarhus-redaktion. Korn- og Foderstof Kompagniet kom med købet i 1962 altså til at eje i alt fire bygninger, der lå på et større område mellem Skolegade og Havnegade, som de kunne sprede virksomheden i.

Udvidelsen viste sig dog ikke at give Korn- og Foderstof Kompagniet plads nok, og de solgte derfor Havnegade 8 til det aarhusianske reklamebureau, Scan-ad, i 1965, og flyttede sin administration til et nyt og moderne kontorhus i Viby. Scan-ad rykkede ind i bygningen den 1. januar 1966, og vedblev at have kontorer i bygningen frem til 2006.

I dag benyttes Havnegade 8 til undervisningslokaler for en teaterskole.

Tidligere bebyggelse på matriklen

Havnegade 8 ligger på samme matrikel som Skolegade 19, der frem til det husnummersystem af 1869 havde nr. 38. Skolegade 19 er den ældre af de to adresser, og hele grunden var oprindeligt kun knyttet til gården, der lå her. Grundområdet ud til Havnegade, hvor Havnegade 8 ligger i dag, var længe blot en have, der hørte til gården.

Gården, der lå på Skolegade 19, og hvis forhus stadig ligger der i dag, var en købmandsgård i bindingsværk. Den blev i 1858 beskrevet som bestående af et 17,5 fag forhus og et 9,5 fag sidehus i to etager, et 14,5 fag baghus i en etage, samt to store halvtage og gårdsrum og grundplads mod havnen. Tilføjet beskrivelsen er iagttagelsen, at gården har en ”Fordelagtig Beliggenhed for Købmandshandel hvortil dens Grændse mod den nye Havneplads gjør den særdeles skikket.”

Gården havde da hidtil været ejet og beboet af købmænd, senest købmand Johan Frederik Kuur og før ham købmand og kæmner J. Welejus.

Efter Kuur døde i 1857 købtes gården af stentrykker Ludvig Loria, og i 1868 flyttede købmændene Frederik Vilhelm Boye og William Watt deres kontorer til gården. Sandsynligvis købte de også ejendommen på dette tidspunkt, da de er anført som ejere kun to år senere. ”V. Boye & Watt”, som de kaldte deres virksomhed, var inden for kulbranchen og der anlagdes kulpladser – det vil sige lagerpladser for kul – på gårdens grundarealer ud til Havnegade. Fra kulpladserne og fra deres lastskibe solgte V. Boye & Watt kul, brænde og koks.

I 1888 købte storkøbmanden, Hans Broge, gården på Skolegade 19 af V. Boye. Fra gården førte Broge sin virksomhed, Hans Broge & Co, indtil han i 1896 solgte ejendommen til Korn- og Foderstof Kompagniet, der byggede deres nye hovedkontor på Havnegade 8.

Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden

Der er ikke mange forskellige erhverv repræsenteret på matriklen. Da ejendommen blev opført med kontorplads som formål, er det hovedsageligt sådan, den er blevet brugt gennem tiden. Med to, store firmaer, Korn- og Foderstof Kompagniet og Scan-ad, der hver især ejede bygningen i mange år, ses ikke den samme udskiftning eller diversitet i erhvervene, som der findes mange andre steder langs havnefronten.

De virksomheder og personer, der har været på adressen udover Korn- og Foderstof Kompagniet og Scan-ad, har oftest været direkte knyttet til virksomhederne. Eksempelvis var Chr. G. Hansen direktør for Korn- og Foderstof Kompagniet og Karensmølle var en kornpakhus på Aarhus Havn, som kompagniet brugte som lager.

Virksomheder, foreninger og andre formål

Årstal Virksomhed/formål Noter
1879-1889 V. Boye & Watts Kulpladser I nr. 8-14.
1897-1965 Korn- & Foderstof Kompagniet Stuen. Ejer adressen Havnegade 8-14 i 1897-98 og kun nr. 8 fra 1899.
1898-1907 og 1912-1914 Direktør Chr. G. Hansen 1. sal, Havnegade 8-14. 1899: Havnegade 8.
1917-1927 Købmd. C. Kampmann 1. sal
1928-1934 Fabrikant L. Wohlert, 1932: Fabrikant, Konsul L. Wohlert. 1. sal
1935-1937 Brdr. Jansens Afd.-Kontor Kælderen
1935-XXXX S.M. Holsts Eftflgr. (Korn og Foderstoffer) Stuen
1935-1936 A/S Chr. M. Elgaard og “Karens Mølle” Stuen. Havde året forinden haft adresse i den ny opførte bygning på Havnegade 4.
1935-XXXX Direktør Aug. Clausen 1. sal.
1942-XXXX Direktør E. Hansen 1. sal. 1949: 2. sal
XXXX-1959 Raadgivende Civilingeniør P. Harding 1. sal.
XXXX-1957 Slagterarb. O. Hansen 1. sal
1956-1959 Ingeniør H. Brahe 2. sal
1960-1963 ”Karensmølle” Stuen
1966-2006 Scan-ad, Robert Rasmussen, reklamebureau A/S Ejer bygningen.

Bygningen og Aarhushistorien

Korn- og Foderstof Kompagniet
Korn- og Foderstof Kompagniets ekspeditionslokale i Havnegade 8. Ca. 1910.
Foto: Korn- og Foderstof Kompagniet

Havnegade 8 blev opført for Korn- og Foderstof Kompagniet, der havde deres kontorer i bygningen fra 1897 til 1965.

Korn- og Foderstof Kompagniet var et såkaldt ”interessentskab” inden for branchen for grovvarer til landbruget. Et interessantskab er en virksomhed, der ejes af en række fysiske eller juridiske personer, der hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Således stiftedes Korn- og Foderstof Kompagniet af 12 østjyske købmænd – Hans Broge, Otto Mønsted, S. Chr. Wærum, Joh. Baune, S.M. Holst, Chr. Rømer, Henrik Broge (1860-1899), Chr. G. Hansen, N.C. Guldmann og Chr. Kjer fra Aarhus, J. Ankerstjerne fra Randers og H. Meulengracht fra Horsens – der hver lagde et kapitalindskud for at starte virksomheden.

Flere af dem havde allerede afdelinger inden for korn- og foderstofbranchen under deres egne virksomheder, men udskilte nu disse og lod dem indgå i kompagniet. Ved at slå deres forretninger sammen til ét selskab opnåede købmændene fordelene ved stordrift og ophævede deres indbyrdes konkurrence. Dermed kunne de slå til, når chancen for at købe en stor last billigt bød sig, og stod stærkere overfor andre konkurrenter.

Korn- og Foderstof Kompagniet opnåede stor succes og var med til at revolutionere havnemiljøet og handelen i Aarhus. De var opstået i kølvandet på omlægningen af det danske landbrug fra korneksport til eksport af husdyrprodukter. Nu skulle korn- og fodstoffer importeres, og Korn- og Foderstof Kompagniet blev en af de største aktører inden for branchen. Med deres store pakhuse, siloer og produktionsanlæg var firmaet med til at præge og udvikle havnen, og deres store importvirksomhed skabte vækst i og omkring Aarhus.

Tyngdepunktet bag succesen var Korn- og Foderstofs administration i Aarhushovedsædet på Havnegade 8, hvor de havde kontorer frem til 1965. Her flyttede virksomheden som følge af pladsmangel fra hovedkontoret på Havnegade 8 til et nyt og moderne kontorhus i Viby.

Scan-ad

Efter Korn- og Foderstof Kompagniet flyttede fra Havnegade 8, rykkede reklamebureauet, Scan-ad, ind den 1. januar 1966.

Scan-ad havde allerede skabt sig en god forretning under sit tidligere navn, Harlang og Toksvig Jylland A/S, men efter et gennembrud på verdensmarkedet skiftede firmaet i maj 1965 navn til det mere internationalt klingende ”Scan-ad”, en forkortelse for Scandinavian Advertising.

Reklamebureauet blev Damarks største, privatejede reklamebureau og vandt adskillige priser for deres arbejde. Mange af deres reklamer og de dertilhørende slogans vækker genkendelse hos danskerne i dag, blandt andet Ceres-reklamen med sloganet, ”Værtens bedste øl”, der kan ses som gavlmaleri på Skovvejen 19, og Thors ”Det er Thorsdag hver dag”. Derudover kan nævnes cigaretmærket Longs ”Long er langt det bedste” og tyggegummiproducenten Dandys ”Dandy kvikker bestandig”. Sidstnævnte blev blandt andet til en tv-reklame med Buster Larsen, der sang sangen ”Deedle Doodle Dandy” om tyggegummiet. Gennem tiden har Scan-ad desuden lavet reklamer, slogans og logoer for store kæder som Føtex, Bilka, Stimorol, Sanex, Zendium, Kohberg, Skoringen, Adidas og mange flere.

I oktober 1994 satte Scan-ad Havnegade 8 og Skolegade 19, som de også ejede, til salg. Et salg var dog ikke umiddelbart forestående, og Scanad fortsatte sine aktiviteter i bygningen indtil 2006, hvorefter virksomheden flyttede til Jægergårdsgade 122.

Arkitektonisk beskrivelse

Som beskrevet i registranten for indre by, Århus, 1984:

”Kontorhuset er to etager højt over en kældersokkel af granitkvadre, som er afsluttet med en svær bæltegesims. Facaden omfatter seks brede vinduesfag udført i gule forblændersten, med vinduesindramninger i sandsten udformet som kvaderstik med ligeoverligger i stuen, mens de på første sal har runde buer med en høj standersten. Den kraftige konsolgesims er ligeledes udført i sandsten, hvorover ses en karnistagrende. Hovedindgangspartiet er indfattet af en søjlestilling med søjler af sort poleret granit med sandstenskapitæler. Bjælkeværket herover er prydet med triglyffer og glatte metoper, som bærer en balustradealtan som er gentaget i det tredie fag fra syd, hvor den bæres af to noget overdimensionerede volutkonsoller. Det lave tag er tækket med skifer. Vinduerne er nye og med store ruder med solfilter. Ligeledes hoveddøren er en nyere teaktræsdør med glas og to faste sidefløje.

Ved hovedindgangspartiet ses i øvrigt en loftsdekoration der forestiller guden Hermes med en baggrund af majskolber. Netop majskolber var i årene omkring opførelsen af bygningen, og dannelsen af KFK, et af tidens største emner indenfor branchen.”

Siden denne beskrivelse er der ikke blevet foretaget ændringer i bygningens facade ud til Havnegade, og den fremstår derfor som beskrevet.

Miljøbeskrivelse

Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra Skansepalæet på Strandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.

Se også

Havnegade 8 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Havnegade 8

Kulturmiljøer ved vandet

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Havnegade 8 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Havnegade_8&oldid=89402"