Havnegade 20

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Havnegade 20. Her lå Aarhus Sømandshjem fra 1909, og i 1961 udvidedes hjemmet til Havnegade 18 til højre i billedet. I 1994 indrettedes ungdomshotellet, City Sleep-In, i bygningerne. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv.
Småskibe i inderhavnen med Havnegade og Toldboden i baggrunden. Havnegade 20 ses som fjerde bygning fra venstre, den midterste af de tre hvide ejendomme. Ebbesen Foto, 1920, Aarhus Stadsarkiv.
Havnegade 20 hører til den bygningshistoriske kategori:
Private hjem; Etageejendomme

Havnegade 20 er en adresse på Havnegade ved den gamle havnefront i det centrale Aarhus. Huset blev opført i 1875 for bødkermester H. Jusjong. Bygningen fungerede i begyndelsen som kombineret beboelses- og kontorejendom, men blev senere kendt som "Sømandshjemmet". I 1909 blev ejendommen overtaget af Aarhus Sømandshjem, der åbnede for indlogering af sømænd og andre indtil udgangen af 1992. Bygningen husede indtil oktober 2020 ungdomshostellet City Sleep-In.

I 2012 blev ejendommen SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede bygningen til at have en høj bevaringsmæssig værdi på 3. Bygninger med bevaringsværdi 1-4 er optaget i Kommuneplanen som bevaringsværdige.

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Havnegade 20 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Kulturhistorisk beskrivelse

Baggrundshistorie

Den fire etagers, hvide bygning på Havnegade 20 blev opført i 1875 for den aarhusianske bødkermester, Hector Johan Peter Jusjong. En bødker var en håndværker, der lavede tønder, baljer, kar og lignende af træ.

Jusjong ejede Skolegade 25, hvis matrikel strakte sig bagud til Havnegade, og det var her, han fik opført Havnegade 20. Jusjong blev boende i Skolegade 25, hvor der var plads til både hans egen og en anden familie. Fra adressen havde han også sin forretning og solgte alt fra smørfustager og -truge, flødetønder, mejeribøtter, mælke- og vognspande til bryggeriankre og tønder.

Med den nye ejendom til Havnegade skabte Jusjong en ny indtjeningskilde, da han kunne leje lejlighederne i ejendommen ud og profitere derfra. Efter alt at dømme var lejlighederne store og passende til byens velbemidlede, da flere store købmænd og betydende personer tog bolig i ejendommen sammen med deres familier og tjenestefolk. Blandt disse kan nævnes toldkasserer Peder Christian Emanuel Carl Herholdt Rafn, købmand Anthon Christian Herskind, konsul og skibsmægler Carl Georg Edvard von der Hude, justitsråd og forretningsførende Carl Julius Flagstad samt konsul og ridder af Dannebrog Eduard Emil Frederik Bergmann. Hver familie boede på hver sin etage, og der var derfor altid tre husstande i ejendommen. Med tiden flyttede folk dog også ind i kælderen, men disse beboere ser ud til at have befundet sig i lavere sociale klasser.

Bødkermester Jusjong døde i 1893 og ejerskabet over matriklen tilfaldt hans enke, Jensine Marie Jusjong, mens hans forretning blev overtaget af en hans medarbejdere, R.P. Rasmussen. Jusjongs enke blev boende på Skolegade 25 sammen med sine tre sønner og en tjenestepige, men solgte i 1898 matriklen til grosserer Søren Justesen. Justesen bosatte sig i modsætning til den tidligere ejer i Havnegade 20.

Det tidligere boligmønster fortsatte, indtil enkefru Lorentze Rebekka Christiane Tøsleff oprettede pensionat på ejendommens 1. sal i 1904. Dette blev den spæde start på en lang tradition med midlertidig beboelse på Havnegade 20, og er muligvis pensionatet, der har vist, at ejendommen egnede sig til dette formål.

I 1909 købte Sømandsmissionen Havnegade 20 og indrettede Sømandshjemmet på matriklen. De ombyggede ejendommen indvendigt, og gjorde plads til læse- og skrivestue, restaurationslokaler og mødesal i stueetagen samt værelser til 23 senge på 1. etage. Her kunne sømænd og andre, der manglede et midlertidigt sted af bo, få kost og logi for et beskedent beløb.

I december 1992 lejede Aarhus Kommune sig ind i det gamle Sømandshjem, der havde oplevet en markant besøgsnedgang fra traditionelle gæster såsom sømænd og fiskere. For Aarhus Kommune var tanken at bygningen skulle benyttes af boligsøgende og til at genhuse familier der var påvirket af byfornyelsesprojekter. Grundet en kontrovers om ombygning af Mejlgade 51 til ungdomshostel blev det gamle sømandshjem i 1994 en del af en nødplan, der skulle sikre rygsækturister billige overnatningsmuligheder i Aarhus. Det blev en stor succes, og for at gøre løsningen permanent købte Aarhus Kommune ved årsskiftet 1994-95 både Havnegade 18 og den gamle bygning på Havnegade 20 for 6,1 mio. kr. I samarbejde med Kulturgyngen blev det nyombyggede hus en del af det vandrerhjemslignende ungdomshostel City Sleep-In, der lukkede i oktober 2020.

Tidligere bebyggelse på matriklen

Der har været tidligere bebyggelse på det areal, Havnegade 20 ligger på. Indtil Havnegade 20 blev bygget, var området blot en have, der hørte til matriklens daværende hovedbygning, Skolegade 25. Her lå en gård med et forhus i to etager og en bagbygning i en etage.

Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden

Da en stor del af Havnegade 20’s historie er præget midlertidige beboelsesmuligheder både i enkefru Tøsleffs pensionat, i Sømandshjemmet og i City Sleep-In, har de mest gennemgående erhverv på matriklen været ejer eller bestyrer af disse etablissementer. Før da var erhvervene præsenteret på matriklen hovedsageligt bestemt lejeboligernes husfædres beskæftigelser. Blandt disse findes en toldkasserer og en justitsråd samt konsuler, købmænd og forretningsførende.

Derudover lå enkelte kontorer også bygningen. Et af disse var kontoret for Aarhus-Ryombanen, og det var fra Havnegade 20, at nogle af planerne blev lagt og materialerne skaffet til opførelsen af Østbanegården i 1877.

Bygningen og Aarhushistorien

Strikkeforeningen

I årene omkring 1880 boede på 1. sal i Havnegade 20 fru Dagmar Louise Jensen, der var bestyrerinde ”Strikkeforeningen i Aarhus”. Strikkeforeningen sørgede for arbejde til gamle, trængende kvinder ved at lade dem udføre strikkearbejde, som foreningen havde fået på bestilling. Ønskede man eksempelvis et par nye, strikkede strømper, kunne man henvende sig til fru Jensen eller en af bestyrelsens andre medlemmer, som ville give arbejdet og indtjeningen videre til en af de trængende kvinder. I 1880 annoncerede Strikkeforeningen for salg af deres færdigudførte strikkearbejder i form af ”Strømper, Sokker, Trøier, Beenklæder, Klokker, Tørklæder, Fingervanter m.m., saavel som haandspundet dansk Uld som af fiint skotsk Garn.” Fra sit hjem i Havnegade 20 holdt fru Jensen desuden både forårs- og eftersårsudsalg på Strikkeforeningens varer.

Sømandshjemmet

I 1909 købte Sømandshjemmet Havnegade 20 af Grosserer Justesen, efter hjemmets tidligere lokaler i Havnegade 38 var blevet utidssvarende. I maj samme år indviedes det nyistandsatte sømandshjem i bygningen. Stueetagen blev indrettet til restauration, samlingsværelse og skrive- og læsestue for sømændene. På 1. salen indrettedes værelser med plads til 23 overnattende gæster.

Sømandshjemmets formål var at "skaffe saa mange Søfolk samt iøvrigt ethvert ædrueligt Menneske, som vil benytte det, et Hjem saa godt, som det er muligt for fremmede at yde dem det". For mange sømænd, der kom til Aarhus Havn, var byen et fremmed sted, og hjemmet kunne for et beskedent beløb sørge for kost og logi. Desuden kunne hjemmet bestyrer yde hjælp til at ordne private sager, der kunne være svære at få styr på, når man ikke kendte byen.

Med udviklingen inden for havn og søfart behøvede skibe kortere og kortere tid til lodsninger og lignende i havnen. Det medførte, at skibe gik fra at ligge til kaj i flere dage ad gangen til kun at blive i havnen i et par timer. Færre sømænd havde derfor behov for at overnatte i Sømandshjemmet, men det holdt sig kørende ved at markedsføre sig som hotel for både sømænd og andre, der havde brug for et midlertidigt sted at opholde sig. Sømandshjemmets hjælp til at ordne private sager var dog stadig behøvet af sømændene, som derfor ofte – om end kort – lagde deres vej forbi Havnegade 20.

Sømandshjemmet forblev på Havnegade 20 frem til 1990’erne, hvor Aarhus Kommune overtog bygningen. Her indrettede de sammen med Kulturgyngen ungdomshostellet, City Sleep-In, i 1994.

Arkitektonisk beskrivelse

'Beskrivelse fra registranten for indre by, 1984:

"Det oprindeligt så pæne hus i nyrenæssance er tre etager højt over en høj kvaderpudset kældersokkel og med en noget ændret attikaetage under det lave skifertag. Facaden omfatter fem brede vinduesfag og er horisontalt delt af profilerede bæltegesimser, som under vinduerne på første sal og i stuen er udviklet til postamenter for vinduernes indramninger. Disse bærer ved hjælp af konsoller henholdsvis på første og anden sal trekantede og segmentbuede frontons. Stuevinduerne har retkantede indramninger. De oprindelige cirkulære åbninger i attikaetagen er udvidet til store vinduer, som delvist gennembryder et par ornamentfriser under gesimsen. Ved gavlen ses rustikke kvaderhjørner, som i facaden forbindes af refendfugning. I konsolgesimsen indgår en tandsnitsfrise. Det lave vinkeltag er tæket med skifer. Vinduerne i kælder og stue har store ruder. I den tilmurede portåbning er indsat vinduer. Etagevinduerne er af flagtype.

Vinduerne under taget blev indsat i 1919 for Sømandshjemmet ved murermester J.M. Haugaard, men er atter øgede i 1949 ved arkitekt Johs. Sørensen. Porten blev tilmuret i forbindelse med opførelse af Sømandshjemmets udvidelse i 1964."

Miljøbeskrivelse

Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra SkansepalæetStrandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.

Se også

Havnegade 20 på Aarhusarkivet

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Havnegade 20

Kulturmiljøer ved vandet

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Havnegade 20 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Litteratur og kilder