Havnegade 18
Havnegade 18 er en adresse på Havnegade ved den gamle havnefront i det centrale Aarhus. Adressen blev etableret efter at grunden, der tidligere havde været baggård/have til Skolegade 23, blev bebygget.
|
WaVE Kulturarvsområde
Havnegade 18 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront. |
Om Havnegade 18
I 1885 stod en ny etageejendom på Havnegade 18 klar. Den 4-etager høje ejendom med loftsværelser blev bygget på grunden bagved Skolegade 23. Ejendommen skulle primært benyttes til beboelse, og bestod af 3-værelses lejligheder med udsigt ud over Aarhusbugten. Desuden var der kælderlokaler til rådighed i bygningen.
I 1898 overdrog Chr. Nielsen ejendommene Havnegade 18 og Skolegade 23 til bagermester P.J. Petersen for den nette sum af 40.000 kr.
Vinhandler M.N. Brinch ansøgte i 1907 Indenrigsministeriet om tilladelse til at beværte andre end rejsende i sit gæstgiveri i kælderen på Havnegade 18. Brinch havde tidligere, uden held, ansøgt om det selvsamme, men i modsætning til tidligere ønskede han at flytte sit gæstgiveri fra kælderen til stuen og 1. sal. Også denne gang fik Brinch afslag på sin anmodning.
Den stærkt forøgede skibsfart i slutningen af 50'erne og i starten af 60'erne betød, at der stilledes større krav til antallet af værelser for overnattende søfolk. Sømandshjemmet der hørte til i naboejendommen Havnegade 20 havde behov for at udvide antallet af enkeltværelser for sømænd, og til det formål havde Sømandshjemmet udset sig Havnegade 18. I efteråret 1961 købte Indenlandsk Sømandsmission, der drev Sømandshjemmet, derfor Havnegade 18. De havde ønsket om at opføre en ny bygning på stedet. Der skulle dog gå nogle år før det blev aktuelt med en nyere tilbygning til Sømandshjemmet.
Den anden naboejendom i Havnegade 16 var allerede i 1954 blevet bebygget med en moderne kontorbygning, og der kan ikke herske tvivl om at der blev indhentet inspiration fra tidens arkitektoniske trends til et kommende byggeri på Havnegade 18. I 1969 var tiden ovre for den flotte gamle etagebygning. Det var afgjort, at bygningen skulle rives ned for at en ny kontorbygning kunne bliver opført i moderne stil i lighed med den der prægede facaden på Havnegade 16.
Der var i 1993 ikke længere økonomisk grundlag for at drive et sømandshjem på Havnegade 18, og derfor havde Aarhus Kommune lejet bygningens lokaler til brug for genhusning af familier berørt af byfornyelsesprojekter. En større kontrovers om placering af et ungdomshostel drevet af, det i Mejlgade-beliggende, Kulturgyngen fik i 1994 kommunen til at se nærmere på mulighederne for at Kulturgyngen kunne drive deres kommende hostel fra lokalerne i Havnegade 18. Det blev en realitet, og den 20. juni 1994 åbnede ungdomshostellet City Sleep-In i det gamle sømandshjem.
Virksomheder, foreninger og andre formål på adressen
| Årstal | Virksomhed/formål | Noter |
|---|---|---|
| XXXX-1903 | Cigar- og Ølhandel. | |
| 1903-XXXX | "Restaurationen" | |
| 1913-1926: | Kafe Helsingborg (el. Café Helsingborg) | I 1913 hed restauratøren A. Jensen. I 1920 overtog hans hustru, enkefrue R. Jensen. I 1924 var Oscar Wachsmut indsat som bestyrer. |
| 1928-1932: | Café Granada | 1928-1929 var bestyrer J. M. Rasmussen. Han blev erstattet af bestyrer Mads Peter Madsen. |
| 1932-1936 | Café Helsingborg | v. bestyrer fru I. Madsen (enkefrue til Mads P. Madsen?). |
| 1936-XXXX: | Spisehuset Billigheden, Havnegade 18 | Afholdscafé v. restauratrice fru Andrea Hansen. |
| 1939-XXXX: | Café Union | v. restauratrice fru Gerda Marie Ditlev. Hun havde i perioden 1937-1939 været indehaver af Skipperhuset i Havnegade 28. |
| 1946-XXXX: | Nafta Service | |
| 1947-XXXX: | Gross' Vulkaniseringsanstalt | v. Valdemar Gross |
| Nyopført Ejendom (1969-70): | ||
| 1970-1993: | Sømandshjemmet | Også beliggende Havnegade 20. |
Miljøbeskrivelse
Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.
Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra Skansepalæet på Strandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.
Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.
Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.
Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.
Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.
Se også
- Bygninger og adresser på Havnegade.
Havnegade 18 på Aarhusarkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kulturmiljøer ved vandet
|
|
WaVE Kulturarvsområde
Skovvejen 1 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront. |
Litteratur og kilder
- Aarhus Stiftstidende. 30-09-1885.
- Aarhus Stiftstidende. 20-12-1907.
- Aarhus Stiftstidende. 24-01-1962.
- Aarhus Stiftstidende. 16-08-1969.
- Aarhus Stiftstidende. 10-10-1970.
- Aarhus Stiftstidende. Nødplan for Sleep In. 07-03-1994.
- Aarhus Stiftstidende. City Sleep-in åbner 20. juni i sømandshjemmet. 10-06-1994.
- John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 150
