Sømandshjemmet

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Sømandshjemmet i Havnegade 38. Illustreret Tidende 1882.

Sømandshjemmet i Aarhus blev stiftet af Sct. Stefansforeningen i 1881. De første år lå det på Havnegade 38 – en bygning, der nu er ryddet til fordel for Europaplads – men flyttede i 1909 til Havnegade 20. Her lå det frem til 1990’erne, hvor det rykkedes til Sverigesgade og senere Polensgade.

Sømandsstuen

Det første skridt til Sømandshjemmets oprettelse blev taget i 1875, hvor pastor Th. Hansen oprettede en sømandsstue i et par værelser på hjørnet af Fredensgade og Østergade. Med Sømandsstuen ønskedes det at give sømændene, der kom til Aarhus Havn, ”en gjæstevenlig Modtagelse, saa de med Glæde maatte kunne tænke paa deres Ophold i Havnen.”

Pastor Th. Hansen var kort efter oprettelsen af Sømandsstuen med til at starte St. Sct. Stefansforeningen, der var en forening udsprunget fra Indre Mission, og som ønskede at tematisere de såkaldte "kirkelig filantropiske Gerninger". Sct. Stefansforeningen overtog herefter driften af sømandsstuen.

I de indledende overvejelser om Sømandsstuens virke, blev det besluttet, at ”Naar et Skib lægger ind i Aarhus Havn er det Bestemmelsen, at en af de der bosatte ældre Skibsførere gaar om Bord og afleverer til Kaptajnen og Skibsfolkene et lille Antal trykte Sedler, hvorpaa findes Angivelse om Sømandsstuens Sted og Bestemmelse.”

Sømandsstuen holdtes åben fra 16 til 22. I sømandsstuens lokaler skulle der ifølge en artikel fra 1875 være ”fremlagt Blade, Illustrationer, Kort, Bøger, Opbyggelsesskrifter, Sangbøger, Rejsebeskrivelser og andre underholdende Bøger, alt i forskjellige Sprog". Derudover ville der være salg af Det Nye Testamente og tidsskriftet ”Havnen”, og i et af værelserne ville der være skriveredskaber, så sømændene kunne sende breve hjem. Desuden ville der i sømandsstuen holdes to til tre foredrag og oplæsninger ledsaget af sang om ugen, og lejlighedsvist ville sømændene kunne komme med ud og se Aarhus’ kirker og ”samlinger”. Gennem disse aktiviteter ønskedes det at påvirke sømændene til at leve efter kristne dyder og værdier.

Fra den 9. november 1877 blev Sømandsstuen i dagstimerne, mens den var lukket for sømændene, brugt som børnestue eller asyl for fattige småbørn. Søndag aften var stuen åben som et søndagshjem for piger, og lokalerne blev også brugt til at afholde møder, eksempelvis Sct. Stefansforeningens kredsmøder, søndagsskolemøder, børnestuemøder og møder med mødrene til asylbørnene, der kom i børnestuen.

Sømandshjemmet i Havnegade 32

Den 17. november 1881 kunne Sct. Stefansforeningen indvie Aarhus første sømandshjem i Havnegade 38. Sømandshjemmet var en fortsættelse af Sømandsstuens formål, men til forskel fra Sømandsstuen havde Sømandshjemmet åbent i langt flere timer og gav søfarende et sted at ”bo” med kost og logi, når de ikke var på farten.

I de første år blev Sømandshjemmet ledet af styrmand Markussen, mens tilsynet blev foretaget af Sct. Stefansforeningens bestyrelsesmedlemmer, pastor F.E. Seidelin og grosserer C. Bertelsen.

Dagligdag og reglement

I stueetagen havde hjemmet en spisestue og en læsestue. På andenetagen boede bestyreren, mens der var logiværelser på tredje etage. Der var åbent fra klokken 7 morgen – om sommeren fra klokken 6 – til klokken 10 om aftenen. Man startede dagen med en kort andagt og holdt bordbøn til middag.

Mad og drikkevarer var billige, men søfolket kunne ikke købe spiritus, og af bajersk øl kunne de kun købe en halv flaske. Det var forbudt at bande og føre usømmelig tale i Sømandshjemmet. Ej heller måtte man synge uanstændige sange i lokalerne.

Kritik og skandale

Sømandshjemmet blev kort efter sin oprettelse ramt af hård kritik, da flere mente, at de ikke levede op til deres målsætninger. I en artikel fra 1883 blev Sømandshjemmet ligefrem kaldt ”mislykket”, hvilket skribenten forklarer med, at ”Resulatet af dette Foretagende staar ikke i noget som helst rimeligt Forhold til de store Offre, Private og Kommunen have bragt det. Der er ganske vist Besøg der, dog saare sjeldent af Sømænd, men derimod af Troende, som ikke savne Lokaler til deres andagt andet Steds.”

I 1888 kunne Sct. Stefansforeningen selv berette, at der havde været fremgang i besøgstallene og at Sømandshjemmet havde været ”til Gavn og Velsignelse for flere Sømænd”. 10 år senere hed det sig i et læserbrev i Demokraten dog, at sømænd oftere kunne findes i de forskellige værtshuse end i Sømandshjemmet.

I 1903 kom Sct. Stefansforeningen i særligt stærk modvind, da deres bestyrer gennem fire år, Carl Frederik Thygesen, blev anholdt for sædelighedsforbrydelser. Han blev opdaget, da han forsøgte at forgribe sig på en 15-årig pige, som han havde lokket med ud til nogle forladte kulskure på Søndre Mole. Peter Laursen, en yngre opvarter på Hotel Kaaes, havde lagt mærke til Thygesens mistænkelige adfærd og alarmeret politiet, så de kunne pågribe ham. Efter anholdelsen tilstod Thygesen både den ovennævnte forbrydelse, men også flere uopklarede voldtægtsforsøg, der gennem halvandet år var blevet begået mod mindreårige piger. I sagen kom det desuden frem, at Thygesen tidligere var straffet tre gange for tyveri.

Thygesens afløser i Sømandshjemmet blev rorsbetjent Rudolf Fribert, og ham var der umiddelbar tilfredshed med. Demokraten, som ikke havde meget til overs for hverken Sct. Stefansforeningen eller Sømandsmissionen, kaldte endda ham og hans hustru for elskværdige mennesker og udtrykte en tro på, at de kunne gøre Sømandshjemmet godt.

Efter bestyrerskiftet og den senere flytning til Havnegade 20 mødte Sømandshjemmet mindre modstand i pressen og ser umiddelbart ud til at have kørt roligt videre.

Sømandshjemmet i Havnegade 20

Sømandshjemmet flyttede i 1909 fra Havnegade 38 til Havnegade 20, og Indenlandsk Sømandsmission kunne indvi det nye hjem d. 18. maj. Ud over de nye lokaler, fortsatte Sømandshjemmet ellers i uændret form, og deres formål var fortsat at "skaffe saa mange Søfolk samt iøvrigt ethvert ædrueligt Menneske, som vil benytte det, et Hjem saa godt, som det er muligt for fremmede at yde dem det".

I forbindelse med flytningen blev Havnegade 20 ombygget indvendigt, så der blev plads til læse- og skrivestue, restaurationslokaler og mødesal i stueetagen samt værelser til 23 senge på 1. etage.

Sømandshjemmet havde åbent fra kl. 6 eller 7 om morgenen til 11 om aftenen og var således et tilbud om en tryg ramme hvor sømændene kunne opholde sig, skrive eller læse bøger fra husets bogsamling gratis. Kost og logi kunne fås for et symbolsk beløb.

Under besættelsen i 2. verdenskrig blev Sømandshjemmet beslaglagt. I 1945 gennemgik det en modernisering, der blandt andet betød 17 moderne værelser med fjernvarme og rindende vand. I stueetagen blev der indrettet afholdsrestaurant, spisestue og opholdsstue til sømændene.

Seamen’s Club i Sverigesgade og Polensgade

I 1994 flyttede Sømandshjemmet til Sverigesgade 3, men da denne bygning blev eksproprieret og revet ned af Aarhus Kommune for at give plads til en ny kanal på Aarhus Ø, flyttede hjemmet til Polensgade.

Sømandshjemmet går nu også under det mere internationale navn ”Seamen’s Club. Senere er Sømandshjemmet flyttet til Polensgade.

Se også

Kilder og litteratur

Eksterne henvisninger

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Sømandshjemmet&oldid=89623"