Eduard Emil Frederik Bergmann (1838-1923)
Eduard Emil Frederik Bergmann (født den 1. september 1838 i København, død den 19. juni 1923) var dampskibsekspeditør, agent for rederiet DFDS i Aarhus og nederlandsk konsul.
Ridder af Dannebrog, R. N. O. N., O. S. Kr., søn af kongelig proviantforvalter F. Bergmann.
Karriere
Tog handelsuddannelse og blev ansat i Rasmus Petersens Dampskibsekspedition i Aarhus. I 1863 soldat i Kiel. Deltog i krigen 1864, modtog for dette Erindringsmedaljen.
Forretningsfører for det Jysk-Engelske Dampskibsselskab og trådte ved fusionen med Randers Dampskibsselskab ind i bestyrelsen. Da de to selskaber kom til at indgå i DFDS, overtog Eduard Bergmann først dettes udenlandske og senere også dets indenlandske ekspedition, og repræsenterede desuden Skandinavien-Amerika-linjen.
Han var medlem af Søretten i Aarhus og i repræsentantskaberne for Herning Hedebank, Dansk Folkeforsikring og Aarhus Hypotekforening. Desuden var i bestyrelserne for Danmarks Fjerkræavlerforening og Fotorama.
Gift med Sofie Vilhelmine Bergmann, datter af den kendte jyske landmand, kammerråd Niels Rasmus Erichsen.
Eduard Emil Frederik Bergmann på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
Se arkivalier omhandlende Eduard Emil Frederik Bergmann i AarhusArkivet |
Litteratur og kilder
- Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte I. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.
- Viggo J. von Holstein Rathlou, Historisk-Topografisk beskrivelse med biografier, 1920