Mejlborg

Fra AarhusWiki
(Omdirigeret fra Kystvejen 59)
Indlæser kort...
Mejlborg i sin oprindelige skikkelse. Bag plankeværket løber Kystvejen, og stengærdet til venstre markerer kystlinjen med Aarhusbugten lige på den anden side.
Hammerschmidt Foto, 1898, Aarhus Stadsarkiv.
Det nyopførte Mejlborg efter branden i 1899. På den anden side af plankeværket løber Kystvejen. Fotograf: Edvard Peter Søren August Arnesen Monsrud, ca. 1910, Aarhus Stadsarkiv.
Mejlborg hører til den bygningshistoriske kategori:
Private hjem; Etageejendomme

Mejlborg er et større bygningskompleks på fireetager samt kælder og loft, der er tegnet af arkitekt Sophus Frederik Kühnel og blev opført af tømrermester L. Petersen i 1896-98. Bygningen ligger mellem Mejlgade, Kystvejen og Molsgade med hovedfacade ud til et lille torv, der dannes, hvor de tre gader møder hinanden.

Mejlborg er i virkeligheden flere ejendomme, herunder Kystvejen 59, 61, 63 og 65 samt Mejlgade 92, der hver især udgør en helhed af Mejlborgkomplekset, selvom den arkitektonisk fremstår som én bygning. I bygningskomplekset indrettedes store herskabelige lejligheder, med udsigt til bugten. I bygningens stuetage etableredes en mondæn restaurant, i første omgang udlejet til restauratør Chr. Madsen.

Bygningskomplekset led en krank skæbne under den store brand i august 1899. Efter branden stod kun ydermuren tilbage af det imposante Mejlborg, men bygningen genopførtes straks herefter næsten i sin oprindelige skikkelse.

Etablissementet fungerede i en periode lige efter århundredeskiftet også som hotel, men oplevede aldrig den store belægning af gæster. I 1960 ophørte tiden med restaurant i Mejlborgs prægtigt indrettede stuelokaler, og der er sidenhen ikke blevet etableret restaurant i bygningen.

I 2005 lancerede den landsdækkende TV-kanal TV2 boligprogrammet "HUSET" der omhandlede fire par der hver især skulle renovere en nedslidt lejlighed i boligkomplekset.

Mejlborg blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes SAVE-system, hvor den fik bevaringsværdi 3.

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Mejlborg er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Kulturhistorisk beskrivelse

Baggrundshistorie

Da Mejlborg blev opført var det med store planer i bagtankerne. Hovedbygningen på hjørnet fra Mejlgade til Kystvejen skulle indrettes med en stor restauration med lokaler til selskaber og to verandaer på hvert side af hovedindgangen. Ud til Mejlgade blev der desuden indrettet butikslokaler, og ud til Kystvejen lavedes plads til café i stuen og butik i kælderen. I de øvrige etager indrettedes store herskabslejligheder på fem til syv værelser, der passede sig til det bedre borgerskab. Af arkitekttegningerne fremgår det, at værelser, spise- og dagligstuer så vidt muligt blev lagt ud mod gaderne, så de havde smuk udsigt til både hav og skov, mens pige- og pulterkamre samt tørrerum og køkkener lagdes ind mod gården.

Hver del af det store bygningskompleks havde forskellige ejere. Mejlborgs hovedbygning, der lå på hjørnet fra Mejlgade 92 til Kystvejen 65, tilhørte tre håndværksmestre, nemlig malermester C. Petersen, snedkermester P.K. Petersen og tømrermester P. Hansen. Derudover tilføjedes bygninger tilhørende snedkermester L. Jørgensen (Kystvejen 63), fabrikant J. Mikkelsen (Kystvejen 61) og tømrermester L. Petersen (Kystvejen 59) til komplekset mod syd.

Da Mejlborg blev bygget, havde der på torvet, hvor Mejlgade og Kystvejen løb sammen, længe ligget en offentlig holdeplads for kapervogne. Her var der især trafik om søndagen, hvor folk kunne hyre vognene til at køre sig på tur til Riis Skov, der havde været en offentlig skov og foretrukken udflugtsdestination i århundreder.

Mejlborg under opførelse. Hovedbibliotekets Lokalhistoriske Samling, 1897.

Det oprindelige Mejlborg fik kun lov at stå ganske kort, da en storbrand efterlod bygningskomplekser i ruiner i august 1899. Mejlborg blev dog hurtigt genopbygget og stod færdig i næsten oprindelig skikkelse allerede i år 1900. Arbejdet blev forestået af S.F. Kühnels assistent, arkitekt Charlo 'Charles' Wissing, da Kühnel selv var på en længere udlandsrejse. Det var dog Kühnels tegninger fra det oprindelige byggeri, der blev brugt til genopførelsen. Nogle ændringer blev dog foretaget, blandt andet blev tårnet ved hovedfacaden bygget lavere, og et af tårnene på siden til Kystvejen blev udeladt.

Molsgade, der i dag løber lige foran Mejlborg, var ved Mejlborgs oprindelige opførelse endnu ikke anlagt. Det blev den dog kun få år senere, i år 1900, hvor det udnyttedes, at branden i 1899 havde ryddet flere grunde, og at der nu kunne gøres plads til gaden. Samtidig anlagdes også Helgenæsgade og Kaløgade. Langs gaderne byggedes en lang række udlejningsejendomme, og et nyt boligområde opstod. Kvarteret akkommoderede et stigende behov for flere boliger i Aarhus, da indbyggertallet var steget kraftigt mod slutningen af 1800-tallet, og en fortsat befolkningstilvækst var i vente. Kvarteret kaldes i dag Nørre Stenbro – en betegnelse der først opstod i 1970’erne i forbindelse med, at en beboerforening oprettedes for området.

Tidligere bebyggelse på matriklen

Mejlborgs placering på Mejlgade svarer omtrent til det sted, hvor gadens gamle byport engang lå. Mejlgades port var én ud af syv byporte, der i århundreder havde fungeret som toldsted og adgangsportal til Aarhus Købstad, mens byen endnu var omgivet af en ”bymur” i form af et plankeværk. Selvom konsumptionstolden afskaffedes i 1851, og byportene dermed blev overflødige, stod dele af plankeværket fra Mejlgades port frem til 1857. Det var ved dette sted, Mejlborg senere blev bygget og således kom til at markere en del af Aarhus’ forsvundne historie.

På pladsen, hvor Mejlborg i dag ligger, befandt sig indtil bygningen opførtes i 1896-98 et større haveområde, der tilhørte gården på Mejlgade 84. Mejlgade 84 havde inden det moderne husnummersystems indførelse i 1869 nummer 99.

Gårdens matrikel havde ligesom de fleste andre i Mejlgade haft baghave ud til Aarhusbugten, indtil Kystvejen blev anlagt. Derefter blev matriklen forbundet med begge gader, hvor den ud til Mejlgade havde et forhus, mens der lå bagbygninger ud til Kystvejen.

Gården var en købmandsgård, det i 1844 blev beskrevet som solidt bygget og velholdt med en rummelig tømmerplads og en smuk have med frugttræer. Det kan formodes at enten tømmerpladsen eller haven har ligget på arealet, hvor Mejlborg ligger i dag.

I årene op til 1896 ejedes enten hele gården eller blot nogle af de dertilhørende tomme arealer mellem Kystvejen og Mejlgade af konsul Rudolph Wulff. Da han døde dette år købte tømrermester Hansen m.fl. de tomme arealer fra Wulffs bo, og planerne om Mejlborg kunne begynde.

Mejlgade 84 blev imidlertid solgt til anden side, og i 1899 – året efter Mejlborg stod færdigt – byggedes fire ejendomme, der i dag strækker sig over husnumrene Mejlgade 84, 86, 88 og 90. De løber dermed parallelt med Mejlborgs bygninger på Kystvejen. De fire bygninger opførtes af snedkermester L. Jørgensen og murermester S. Pedersen efter tegninger af arkitekt Charlo 'Charles' Wissing og fremstår i arkitektonisk sammenhæng med hinanden.

Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden

Da Mejlborg hovedsageligt har haft funktion som beboelsesejendom, er der ikke mange virksomheder, forretninger og lignende, der har ligget på matriklen. Det er derfor hovedsageligt beboernes erhverv, der er repræsenteret. På grund af Mejlborgs størrelse og adskillige opgange har der gennem tiden boet bange forskellige mennesker i bygningskompleksets lejligheder. På trods af de fornemme lejligheder i Mejlborgs hovedbygning, har ejendommen ikke kun huset byens velbemidlede, men også andre samfundslag. Blandt Mejlborgs beboere findes derfor alt fra syersker, vaskekoner og arbejdsmænd til grosserere, direktører og højtrangerende militærmænd.

Et erhverv, der dog har fyldt meget i Mejlborgs historie, er erhvervet som restauratør. Allerede i 1897 – inden Mejlborgkomplekset stod helt færdigbygget – indrettedes en café i Mejlborgs stueetage. Café Mejlborg, som den kom til at hedde, blev i den første tid drevet af restauratør Chr. Madsen. Madsen overdrog i maj 1899 caféen til restauratør Chr. Frederiksen, der tidligere havde været kelner ved St. a Porta og Fugmann i København. Frederiksen nåede dog kun at drive caféen i omkring tre måneder, inden en storbrand lagde Mejlborg i ruiner. Efter Mejlborg genopbyggedes frem til år 1900 blev caféen genetableret og driftedes herefter af skiftende ejere.

Caféen blev et populært spisested, og om sommeren blev der lavet udeservering på verandaerne på hver side af Mejlborgs hovedindgang. Herfra var der en smuk udsigt ud over Aarhusbugten, der længe nåede helt op til jernbaneskinnerne på den anden side af Kystvejen. Om aftenen underholdtes cafégæsterne med dinérmusik, der hovedsageligt hørte til den klassiske genre. I annoncer for caféen kan man se, at der eksempelvis fremførtes stykker fra komponister som Mendelssohn, Beethoven og Vallace.

I 1930’erne begyndte det mondæne caféliv dog at ebbe ud, og Café Mejlborg blev mindre besøgt. I 1960 ophørte restaurationsvirksomheden i Mejlborg helt.

Bygningen og Aarhushistorien

Mejlborgbranden
Mejlborgs ruiner efter branden. Hammerschmidt Foto, 1899, Aarhus Stadsarkiv.

Mejlborgbranden er den nok mest kendte begivenhed i Mejlborgs historie og en af de største brande i Aarhus’ historie.

Branden udbrød på en nærliggende tømmerplads den 18. august 1899 og havde i løbet af for timer fået tag i adskille ejendomme i og omkring Mejlgade. Brandvæsnet kæmpede med at få ilden under kontrol, men alligevel spredte den sig og nåede Mejlborg hen på eftermiddagen.

Branden tiltrak stor opmærksomhed fra byens borgere, der samledes for at se begivenhederne udfolde sig. Café Mejlborg lukkedes – dog først efter at ilden havde fået godt fat i Mejlborgs øverste etage – og folk begyndte at bjærge ejendele fra bygningskompleksets lejligheder. En del soldater, der var blevet tilkaldt for at deltage i redningsarbejdet, brugte dog i stedet deres tid på at hente vin og champagne ud af det den nu tomme café og drak sig så fulde, at de ikke var i stand til at hjælpe.

Mejlborg stod ikke til at redde og lå, da branden endelig slukkedes, i ruiner. To dage senere blev murresterne jævnet med jorden, og snart derefter startedes genopførelsen af bygningen. Det nye Mejlborg stod færdigt allerede i år 1900 og fik stort set sin oprindelige udformning.

Arkitektonisk beskrivelse

Som beskrevet i registranten for Nørre Stenbro og Skovvejskvarteret, Århus, 1985:

"Det anselige boligkompleks i fire etager er opført af røde mursten med enkeltheder som gule sten i vinduesfalse og i øvrigt rig anvendelse af sandsten. Huset har sin hovedfacade mod nord ud til pladsen, hvor Mejlgade og Kystvejen mødes. Facaden er tredelt med to vinduesfag på hvert sideparti. Midterfaget med husets hovedindgang danner et retkantet fremspring, som over første sal forvandles til en tresidet karnap og endelig i taghøjde bliver et ottekantet tårn med etagespir. Huset har kamtakkede gavle, og de gule vinduesindfatninger er opmuret i rustikastil og har kurvehanksbuede overliggere. Hoveddøren omgives af en sandstensportal. Det hele virker som et minde om den gotiske renæssance. Facaden mod Mejlgade er ret beskedent udformet med små risaliter og bæltegesimser af sandsten. Vinduerne af flagtype er i de to fremspring udviklet til trefagsvinduer med bred midterramme.

Denne afvekslende facadeinddeling er med meget større kraft udfoldet i den lange facade mod Kystvejen. Tre risaliter på hver tre vinduesfag og med kamtakkede gavle veksler med mellempartier også på tre fag. I risaliterne og to af mellempartierne ses smukke, tresidede karnapper kronet af balkoner. En fjerde sydligere risalit er kun på et enkelt fag, men er kronet af et ottekantet tårn med et smukt løgkuppelspir. I karnapper og altaner er i vid udstrækning anvendt smukt tilhugget sandsten, og syd for det netop nævnte spir ses i første og anden sal et ved sandstenskarme og -poster gennemgående vinduesparti, hvis overligger er formet af fire sammenkoblede rundbuer af gule mursten. Som et minde om den gamle restaurant ses foran nordfløjen en balustrade med balustre af kunstsandsten. Husene er tækket med skifer, og de to tårnspir er beklædt med kobber.

Bygningshistorie: De oprindelige bygninger på blev opført i 1896-97. Bygningerne projekteredes af arkitekt S. F. Kühnel, som med dette arbejde har demonstreret sit kendskab til Frederiksborg Slot. Hans assistent, arkitekt Chr. Wissing, forestod genopførelsen efter branden den 18. august 1899, da Kühnel var på en længere udlandsrejse. De gamle tegninger var forudsat anvendt, men flere ændringer blev foretaget. Hovedtårnets murhøjde blev, formentlig af brandtekniske grunde, formindsket med to og en hvalm, og desuden blev det oprindeligt meget smukke renæssancespir genopført i en langt ringere udformning. Et af de oprindelige to småtårne med løgkuppeispir blev udeladt, ligesom Kystvejen nr. 59 blev forlænget med godt fem meter. Kystvejen nr. 59 og 61 genopførtes af snedkermester L. Jørgensen, nr. 63 af tømrermester H. Thorbrøgger, mens nr. 65 og Mejlgade nr. 92 blev genopført af tømrermester P. Hansen."

Miljøbeskrivelse

Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra Skansepalæet på Strandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.

Se også

Mejlborg på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Mejlborg

Kulturmiljøer ved vandet

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Mejlborg er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Mejlborg&oldid=89444"