Nørre Stenbro

Nørre Stenbro Beboerforening på hjørnet af Helgenæsgade og Molsgade. Her 10 medlemmer med deres cykler. Foto Lis Hansen, 1975

Nørre Stenbro er et bykvarter, som ligger i den indre by i Aarhus.

Kvarteret afgrænses af Nørre Boulevard, Østboulevarden, Østbanetorvet, Kystvejen, Nørreport og Nørrebrogade. Navnet er fra omkring 1975 og opstår i forbindelse med den lokale beboerforeningens virke. Der kan muligvis knyttes tilbage til navnet "Stentoften", som området mod Nørreport tidligere er blevet kaldt.

Nørre Stenbro er sammensat af én tilbageværende villa fra den første udflytterbølge ca. 1860-1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier. Kvarteret består af både boliger og erhverv, og var oprindelig et tætbebygget arbejderkvarter, men ændrede sig en del i 1970'erne. Befolkningtætheden mindskedes i og med, at mange børnefamilier fraflyttede området og mange boliger udstykkedes til ejerlejligheder. Kvarteret er bl.a. kendt for sine gårdrydninger med et mere børnevenligt miljø til følge.

Kvarteret er i dag et attraktivt beboelsesområde tæt på blandt andet Aarhus Universitet, Riis Skov, centrum og Aarhusbugten. En stor del af kvarteret består af etageejendomme på fire etager, men også enkelte ejendomme med 2-3 etager og enfamiliehuse. Langs Østboulevarden er ejendommene forsynet med små forhaver ud mod Nordre Kirkegård,

Navnets historie

Navnet Nørre Stenbro er af nyere dato og blev optaget af beboerne i området i forbindelse med oprettelsen af en beboerforening midt i 1970'erne. Med lidt god vilje kan navnet dog knyttes tilbage til "Stentoften", der indtil ca. midten af 1800-tallet var betegnelsen for området omkring og nord for den nuværende Knudrisgade. Området var dengang et jordstykke beliggende umiddelbart uden for bygrænsen mellem Mejlgades og Studsgades byporte.

Kvarteret blev opført

Kvarteret blev udbygget omkring den nordlige udfaldsvej i slutningen af 1800-tallet. Langs Kystvejen opførte man store patricierejendomme med store lejligheder med havneudsigt, mens lejlighederne i karreerne omkring Mejlgade fortrinsvis havde 2-3 værelser samtidig med, at industribygninger fyldte karreernes indre. En del toværelses lejligheder er med tiden blevet lagt sammen til større lejligheder.

Sanering af kvarteret

Karreen Mejlgade, Kaløgade, Helgenæsgade, Molsgade blev kommunens prøveklud for gårdsanering i 1983. Der lå en gammel fabriksbygning inde i karren, som tidligere havde været en rugbrødsfabrik. Den blev revet ned, hvilket gav plads til et grønt areal med borde, bænke og legeplads. Herefter blev flere karreer gårdsaneret.

To steder blev karreerne udhulet med andre formål end begrønning. Den ene var området bag Arkitektskolen og Nørreport, hvor Seests Maskinfabrik lå. Den blev revet ned til fordel for et stort parkeringsanlæg over og under jorden. Den anden karreen var den, der ligger mellem Knudrisgade, Østboulevarden, Kirkegårdsvej og Nørrebrogade. Her lå også tidligere en fabrik, som kommunen fjernede for i stedet at opføre en beton-og asbestbygning til Folkeregistret, en parkeringsplads og to betonetageblokke.

Arbejdspladser

Arkitektskolen har i mange år ligget ved Nørreport, og tidligere var der flere forretninger i kvarteret. Blandt andet flere købmænd, ismejerier, kiosker, en bager og en rulle-og stryge forretning. Der har også været et lille museum (spejdermuseum), en grillbar, en autoforhandler og en trikotagefabrik. En stenhuggervirksomhed på hjørnet ved Kirkegårdsvej samt to villaer og en farveforretning er forsvundet til fordel for et boligkompleks.

I dag har kvarteret har flere daginstitutioner, og på Nørre Boulevard ligger den tidligere Nørre Boulevard Skole. Skolen lukkede i 1960erne og benyttes nu til kursus lokaler. Kvarteret rummer i dag restauranter, barer, cykelhandler, fitness center og dagligvareforretning.

Lokalplan 926

I maj 2016 godkendte byrådet et forslag om at ændre hjørnet af Knudrisgade og det meste af Nørrebrogade. I den forbindelse er man gået i gang med at nedrive den ældre bebyggelse langs Nørrebrogade for at give plads til et betonbyggeri på 6 etager.

Nørre Stenbro kvarteret på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Nørre Stenbro kvarteret

Litteratur og kilder

• Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
• Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
• Fællesrådenes lokalsamfundsbeskrivelser, udarbejdet første gang i forbindelse med Aarhus Byråds Kommuneplan 2017, Aarhus Kommune, 2018.
• Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1988.