Café Mejlborg
Café Mejlborg var navnet på et spisested i ejendommen Mejlborg, der ligger mellem Mejlgade og Kystvejen.
Caféen åbnedes første gang den 24. december 1897 og genåbnede i 1900, efter Mejlborgbranden havde ødelagt Mejlborg året forinden.
Café Mejlborg holdt endda åbent under Mejlborgbranden, da ilden fik folk til at stimle sammen omkring bygningen for at overvære den spektakulære brand, og det betød fortsat kunder i caféen. Den lukkede ikke engang, selvom ilden havde fået godt fat i Mejlborgs øverste etage.
Da caféejeren ikke var hjemme til at tage styringen, sørgede ejeren af Hotel Skandinavien, George Jørgensen, for at stoppe serveringen, så caféen kunne rømmes. Personalet fik dog besvær med at få en mand, der ville være den sidste til at gå ud af det brændende Mejlborg, til at forlade caféen. For at undgå flere problemer, lod man manden få sit ønske opfyldt, og da han endelig gik ud af bygningen, var taget på Mejlborgs tårn ved hovedfacaden begyndt at smelte af heden.
Til brandslukningsarbejdet blev brandvæsnet og soldater fra byens garnisoner sat ind, men til trods for alle deres forsøg på at slukke branden, lykkedes det ikke. Der var dog delte meninger om, hvor god deres indsats reelt havde været, da der gik rygter i byen om, at mindst 40 soldater var blevet ”puttet i bøtten” for at have taget for sig af vinen i Café Mejlborg.
Efter Café Mejlborgs genåbning i 1900 blev der også drevet hotel på stedet, hvilket dog ophørte efter få år. I 1906 kom C.F. Bye Jørgensen til, og det betød store forandringer, da han blandt andet fik godkendelse til at bruge dele af caféen som koncertsal. Det var også ham, der gik over til betegnelsen café i stedet for restauration. Han drev stedet frem til 1930, hvorefter en datter tog over.
Café Mejlborg fik gennem årene besøg af mange skiftende orkestre, altid med 'lødig' musik på programmet - jazz o.l. hørtes ikke. Det var i begyndelsen ret dyrt at spise på Café Mejlborg, og det samlingssted for borgerskabet og dets ungdom.
Efter Anden Verdenskrig var Café Mejlborgs tid forbi, og i slutningen af 1950'erne lukkede caféen endeligt.
