Mejlborgbranden
Mejlborg blev opført mellem 1896-98 på hjørnet af Kystvejen og Mejlgade. Huset havde et herskabeligt ydre dekorative detaljer i murværket og tårne med spir. Bygningskomplekset indrettedes med store herskabslejligheder, der havde udsigt over Aarhusbugten.
I bygningens stueetage lå en restaurant, der de første år blev udlejet til restauratør Christian Madsen. I forbindelse med caféens åbning, den 24. december 1897, udsendte ejeren denne annonce i Århus Stiftstidende: ”Café "Meilborg"... aabnes Fredag den 24. December og anbefales til det høitærede Publikums Velvillie. Ærbare Chr. Madsen”
Branden og slukningen
Den 18. august 1899 brød en stor brand ud i Mejlgade. Ilden begyndte i Jacobsen & Petersens tømmerplads og spredte sig til de nærliggende bygninger og tog også fat i Mejlborg.
Mens ilden spredte sig, stimlede folk sammen for at udnytte den sjældne mulighed for overvære en så stor brand. Det betød fortsat kunder i Café Mejlborg, der endnu ikke var lukket, selvom ilden havde fået godt fat i Mejlborgs øverste etage. Da caféejeren ikke var hjemme til at tage styringen, sørgede hotelejer George Jørgensen Hotel Skandinavien for at stoppe serveringen, så caféen kunne rømmes. Personalet fik dog besvær med at få en mand, der ville være den sidste til at gå ud af det brændende Mejlborg, til at forlade caféen. For at undgå flere problemer, lod man manden få sit ønske opfyldt, og da han endelig gik ud af bygningen, var taget på tårnet Mejlborgs hovedfacade begyndt at smelte af heden.
Til brandslukningsarbejdet blev brandvæsnet og soldater fra byens garnisoner sat ind, men til trods for alle deres forsøg på at slukke branden, lykkedes det ikke. Der var dog delte meninger om, hvor god deres indsats reelt havde været, da der gik rygter i byen om, at mindst 40 soldater var blevet ”puttet i bøtten” for at have taget for sig af vinen i Café Mejlborg.
Redningsarbejdet var kaotisk og uorganiseret, og de mange fordrukne soldater gjorde ikke situationen bedre. En del ejendele blev trods alt reddet ud fra Mejlborgs lejligheder, men flere af disse blev antændt, fordi de lå for tæt på branden, og måtte enten flyttes eller kastes i havet.
Klokken 18 var Mejlborg brændt til ruiner, og stort set kun ydermure og nogle få skorstene stod tilbage.
Om branden skrev direktøren for Købstædernes Brandforsikring samme aften til kontoret i København: ”Stor ildebrand heri Byen i dag, Skaden meget betydelig”. I alt brændte 19 bygninger ned, heraf 14 i Mejlgade.
Dagen efter branden
Dagen efter branden tog mange aarhusianere turen ud langs Kystvejen for at se ruinerne efter den store brand. Beboernes ejendele, der var blevet reddet ud af bygningen, stod langs vejen.
Mejlborgs brand var den helt store nyhed i avisen lørdag den 19. august 1899. I de fem spalter, der fortalte om branden, kunne man blandt andet læse: ”Da Ilden var Herre i Aarhus. I mange af de kommende Aar vil Fredagen den 18de August 1899 staa som en Mærke i Aarhusborgernes Bevidsthed, og Dagen vil blive mindet af de Folke, som vil beskrive Byens Historie og dens Fremgang i de kommende Tider. Den vil blive mindet som den Dag, paa hvilken Værdier for ca. 1½ Million Kr. i Løbet af ganske faa Timer gik op i Luer, og den Dag, paa hvilken Byens stolteste Bygning blev forandret til en Hob af Grus og Aske.”
Artiklen antydede, at det måske var nogle børn, der havde antændt ilden. I de følgende dage kørte sagen i avisen, og det kom senere frem, at det var en dreng på syv år, som havde startet ilden med nogle tændstikker, han havde fået af nogle ældre drenge.
Nedskydningen af Mejlborg
Da Mejlborg var brændt ned, stod man tilbage med et stort problem. Mange af væggene stod tilbage i ruinen og kunne styrte ned hvert øjeblik. Det var derfor farligt at bevæge sig rundt i og omkring bygningen, hvilket forhindrede oprydningsarbejdet. Løsningen blev, at man fik dele af de udstationerede tropper i Aarhus til at beskyde ruinen med kanoner for at få den til at falde sammen.
Nedskydningen af bygningerne gik dog ikke helt som planlagt. Flere andre bygninger i nærheden led skade, og flere lagde derfor sag an mod ejerne af Mejlborg. Tømrermester C.J. Andersen var en af dem, der lagde sag an for 200 kr. Han blev dog ikke tildelt nogen erstatning.
Genopbygningen
Genopførelsen af Mejlborg begyndte kort tid efter branden. Det nye Mejlborg blev i store træk bygget op, som det havde set ud før branden, dog med mindre variationer i facaden.
Kilde
- Bernhardt Jensen, Som Århus morede sig, Aarhus 1966. Bestil materiale
- Peder Jensen og N. J. Israelsen, Fra den sorte skole til middelgades port, Aarhus 1968. Bestil materiale
- John W. Oldam, Barer, beværtninger, cafeer, hoteller og restaurationer i Århus i 1900 - tallet 1 og 2, upubliceret registrant Lokalhistorisk Samling, Århus Hovedbibliotek. Bestil materiale
- Mogens Weinreich, Kend din by II - kendte og mindre kendte sider af Århus før og nu, Århus 2007. Bestil materiale
- Mette Frisk Jensen, "Ved ulykkelige Ildebrand, 1761-2011" for Købstædernes Forsikring
- Demokraten, 1899-08-19, nr. 192, 16. årgang, s. 2., https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Afefc74ee-7187-49e3-af6f-8ecdf68bd982/query/Café%20Mejlborg
