Aarhus Tømmerhandel

Fra AarhusWiki
Aarhus Tømmerhandel på hjørnet af Randersvej og Nordre Ringgade.
Fotograf: Åge Fredslund Andersen, 1935. Den Gamle Bys billedarkiv

Aarhus Tømmerhandel, senere kendt som "Barnow", lå på hjørnet af Randersvej og Nordre Ringgade. Grunden hvorpå Aarhus Tømmerhandel senest havde til huse tilhører i dag bygningskomplekset Nobelparken hvor bl.a. Aarhus Universitet hører til.

Handelsvirksomheden der såede frøene til Aarhus Tømmerhandel blev grundlagt 25. oktober 1852 af Marinus Meden, og havde i starten ejendomme og lager ved Mejlgades port. Forretningen var i begyndelsen baseret på handel med landbrugere i oplandet og handlede i starten også med korn og foderstoffer. Men forretningen blev delt, og Meden fortsatte med den del, der omfattede trælast og bygningsartikler. Det var den første specialforretning i Aarhus i den branche og lidt af et eksperiment i en tid, hvor det normalt var de store købmandsgårde der tog sig af handlen med tømmer.

Tidslinje

I forgrunden ses Jacobsen & Petersens tømmerplads hvorfra den store Mejlgadebrand begyndte. I baggrunden ses Mejlborg. Ca. 1898.
Foto: Den Gamle By

1896: Aarhus Tømmerhandel ved Jacobsen & Petersen

1. november 1896 overdrog M. Meden forretningen på Mejlgade til Jens Marius Jacobsen og Peter Petersen. Det nye firmanavn blev "Aarhus Tømmerhandel ved Jacobsen & Petersen". For ejendommen samt tilhørende tømmerplads betaltes 100.000 kr., og lageret blev overtaget til indkøbspris. Ved den store Mejlborgbrand i 1899 blev både forretning og lager tilintetgjort. Kontoret flyttedes til Nørrebrogade 4, mens lageret blev anlagt på et nyerhvervet 2½ tdr. land stort areal på den vestlige side af Randers Landevej, den nuværende Nørrebrogade.

1914: Med Barnow ved roret

Niels Barnow havde været bogholder ved Jacobsen og Petersen i perioden 1896-1900, og efter nogle år i Hadsten og København vendte han tilbage som prokurist ved Aarhus Tømmerhandel i 1905. Han kendte derfor forretningen indgående da han i 1914, sammen med sin svoger Søren Johannes Henrichsen, indtrådte som medindehavere af virksomheden. Året efter udtrådte J. M. Jacobsen og Peter Petersen, og virksomheden var herefter at kende som "Aarhus Tømmerhandel ved Barnow og Henrichsen".[1] I 1919 udvidedes lagerpladsen med et areal, hvor Kommunehospitalet senere kom til at ligge, mens hovedkontoret lå i Studsgade 70. Da området, hvor lageret var placeret, i 1930erne blev opkøbt af Aarhus Kommune, som ønskede at forene det med Universitetsparken, flyttedes tømmerhandlen til en placering på hjørnet af Randersvej og Nordre Ringgade. Komplekset var opført på et 6 tdr. land stort areal.

Niels Barnow fortsatte længe med at bruge beskrivelsen "Barnow & Henrichsen" efter partnerens død. Scan: Annonce fra Aarhus Stiftstidende, 22-07-1928.

Efter Henrichsens død i 1924 drev Niels Barnow firmaet videre, hovedkontoret fik ny adresse på Kystvejen 27[2], og i 1939 optog han sine sønner Erik Barnow (1904-1983) og Poul Barnow (1907-1982) i firmaet som medindehavere. Trælasthandlen udviklede sig efter flytningen til grunden på hjørnet af Randersvej og Nordre Ringgade til en af landets største importører af skandinavisk og amerikansk trælast. Indtil 1954 blev træet transporteret fra havnen, hvor det blev læsset, til tømmerhandlen på hestetrukne lastvogne. I 1954 udskiftedes hestene med to Algair-traktorer og hestevognene med 10 specialbyggede Tranberg-tømmervogne. Traktorer og vogne var malet med Aarhus Tømmerhandels karakteristiske stærk-gule farve.

Forretningen blev omdannet til aktieselskab i 1954.

Aktieselskabets stiftere:

Niels Barnow Erik Barnow Poul Barnow Johannes Nielsen Grønborg[3]

1955: Brødrene Barnow tager over

Niels Barnow afgik ved døden i 1955[4], og med sønnerne, Poul og Erik, i spidsen etableredes i 1957 en ny afdeling af Aarhus Tømmerhandel på Hjulbjergvej i Holme; Holme Tømmerhandel.[5] Paul Barnow, med tilnavnet ”Den syngende direktør”, valgte i 1974, at udtræde af direktionen for at hellige sig sit nye liv i Spanien. Det betød at Erik Barnow sammen med den nytiltrådte direktør Jørgen Nielsen nu dannede selskabets nye ledelse.[6] I juni 1975 lanceredes "Barnow Byggemarked" i tilknytning til den eksisterende tømmerhandel.[7] Det var en naturlig beslutning for virksomheden, at oprette et byggesupermarked, efter flere tilfælde hvor man havde henvist kunder til konkurrerende forretninger der kunne tilbyde et andet sortiment. Det gav endvidere anledning en ny praksis hvor man begyndte at benytte "Barnow"-navnet mere end "Aarhus Tømmerhandel" i annoncer, på reklameskilte og i daglig tale.[8] I januar 1977 meddelte Aarhus Tømmerhandel, at man havde overtaget aktiekapitalen i Grundfør Tømmerhandel. Virksomheden fortsatte som selvstændigt selskab, dog med Jørgen Nielsen som ny direktør.[9] Efter Erik Barnows død i 1983 blev Poul Barnows enke, Annelise Barnow, det var bosat i Spanien, eneejer, mens Erik Barnows enke udtrådte af bestyrelsen.

1985: Opkøb, ejerskifte og ny direktør

I 1985 solgte Annelise Barnow Aarhus Tømmerhandel til Holdingselskabet af 21.8.1970 A/S, ejet af bygmester Alex Poulsen. Tømmerhandlen havde på dette tidspunkt omkring 60 ansatte, og en egenkapital på 13 mio. kr.
Det var tanken, at tømmerhandelen skulle bevares på samme sted, men Alex Poulsen var i forbindelse med opkøbet ikke afvisende overfor at flytte forretningen på baggrund af Aarhus Kommunes plan for boligbyggeri på grunden.[10] Direktør Jørgen Nielsen fortsatte efter overtagelsen arbejdet som daglig leder, men fra midten af juli 1985 tiltrådte Vilhelm Kristensen som ny administrerende direktør.[11] Ejerskiftet fra Barnowfamilien til holdingselskabet ejet af Alex Poulsen medførte stor usikkerhed for de ansatte. Det store spørgsmål drejede sig om firmaets fremtid og fremtidige lokation hvis der skulle etableres boligbyggeri på den store grund vej ved Randersvej. Grundet den opståede personalekrise afholdtes der et møde hvor alle medarbejdere blev opfordret til at sige deres uforbeholdne mening om situationen. Et konsulentfirma blev, i samarbejde med samarbejdsudvalget ved Barnow, hyret til at afholde et aftenseminar der skulle lodde stemningen blandt medarbejderne. Forud for seminaret havde medarbejderne anonymt kunne udfylde spørgeskema, om tingenes tilstand. Konklusionen fra konsulentfirmaets side var, at der generelt herskede en særdeles positiv stemning.[12]

I marts 1986 indviedes firmaets nye 2500 m2 store byggemarked med havecenter til en værdi af 8 mio. kr. Det nye byggemarked var placeret ud mod Nordre Ringgade, og salgs- og ordrekontoret der tidligere havde ligget på hjørnegrunden ved Randersvej/Nordre Ringgade blev nu flyttet til de nye lokaler. Det nye byggemarked var tegnet af C.F. Møllers tegnestue og blev opført af byggefirmaet Rasmussen og Schiøtz. Det havde facade af rustikt træværk i gule skagensfarver og sort eternittag. Åbningen af det nye byggemarked blev markeret i stor stil med afholdelse af en "Barnow Festuge" fra 4.-9.marts. Borgmester Thorkild Simonsen (1926-2022) holdt den officielle åbningstale, og festugen blev afsluttet med et gallashow i Musikhuset, som Barnow havde lejet i dagens anledning.

Festen var knapt overstået før de første fyringer blev en realitet. Direktør Vilhelm Kristensen ønskede af økonomiske årsager at privatisere sin kørselsafdeling, og måtte derfor svinge hammeren og afskedige 6 chauffører deriblandt virksomhedens tillidsmand. Det var firmaet Torben Huss, Lystrup der efterfølgende skulle overtage tømmerhandlens kørsel.[13]

1986: Inpas hos Barnow

Den 28 august udskiftedes Barnows facadeskilte, og nye blev sat op med ordlyden "Inpas". Aarhus Tømmerhandel trådte ind som en del af den landsdækkende kæde "Inpas" der omfattede 35 tømmerhandler i indkøbskæden Dansk Interpares A/S. Alle 35 afdelinger af Inpas skulle være ens i opbygning og struktur efter inspiration fra bl.a. Silvan-kæden.[14] Helt udskiftet blev Barnow-navnet ikke, og byggemarkedet kom i nogle år til at gå under navnet "Inpas Barnow Byggemarked".

1987-1992: Nedlukning og nedrivning

Den 9. december 1987 fortalte Alex Poulsen til Aarhus Stiftstidende, at der ikke længere var et økonomisk incitament for at byggemarkedet kunne løbe rundt på grunden ved Randersvej. Efter blankt at have afvist en flytning få måneder forinden var det nu Poulsens plan, at grunden i stedet skulle bebygges med et butikscenter og hotel tegnet af den verdensberømte arkitekt Jørn Utzon. Barnow's byggemarked skulle, om muligt, i stedet flyttes længere ud af Randersvej. Det var dårlige tider for Barnow, og i 1987 faldt omsætningen så meget, at man ikke længere havde overskud, men blot kom ud med et rundt nul på bundlinjen.[15] Den tiltænkte grund, på 50.000 kvm, længere ud af Randersvej, på hjørnet af Brendstrupgårdsvej, blev aldrig realiseret som ny lokation for Barnow's byggemarked. Projektet skulle igennem en længere proces før det kunne gennemføres, og der skulle således først udarbejdes en ny lokalplan, interne og eksterne høringer skulle afholdes og til slut skulle byrådet godkende det nye byggeri.[16] På trods af byrådets godkendelse af lokalplanen i foråret 1991, blev det bredt dækkende center med plads til 12-13 forskellige brancher indenfor udvalgsvarer ikke til noget.

Nobelparken under opførelse på Barnowgrunden.
Fotograf: Jens Tønnesen, 1998. Aarhus Stadsarkiv

Fire af i alt seks afdelinger af Aarhus Tømmerhandel måtte i 1992 lukke efter at Aarhus Tømmerhandel havde præsenteret et underskud på 5 mio. kr. Det betød at virksomheden måtte fyre 40 medarbejdere herunder også direktør Vilhelm Kristensen, men det var på forhånd planlagt at ca. 5-10 medarbejdere ville blive genansat oven på en ny organisationsændring. Skæring Plantecenter, Grundfør Tømmerhandel, Holme Byggecenter og Barnow på Randersvej måtte alle lukke ned, mens Barnow i det nyopførte Ringgade Centret forblev åben sammen med tømmerafdelingen i Hasselager. [17] Den 31. august 1992 var sidste dag for den 140-årige tømmervirksomhed. Alex Poulsens tanker om et stort centerprojekt tegnet af Jørn Utzon kunne ikke finansieres, Brendstrupgårdvejprojektet viste sig ligeledes at være urealistisk og afdelingen i Ringgade Centret blev solgt videre til bygge-og trælastvirksomheden HT Defta.

I kølvandet på fyringerne indgav tidl. direktør Vilhelm Kristensen konkursbegæring mod virksomheden grundet uoverensstemmelser over den tidligere direktørs kontrakt. Vilhelm Kristensen forlangte at få en fratrædelsesgodtgørelse i forbindelse med sin fyring, og det samlede krav løb op i 1.7 mio. kr.[18] Modsvaret kom hurtigt fra Alex Poulsen der stillede et erstatningskrav overfor Vilhelm Kristensen på 2-3 mio. kr.. Dette til trods for at Vilhelm Kristensen havde trukket sin konkursbegæring tilbage i skifteretten. Poulsen mente, at han havde lidt så stor skade af konkursbegæringen, fordi en kredit var blevet annulleret og nogle finansielle tilsagn trukket tilbage, at det modsvarede erstatningskravet.[19]

Aarhus Tømmerhandels karakteristiske hjørnebygning mod Nordre Ringgade og Randersvej blev i begyndelsen af november 1993 revet ned, som følge af at Aarhus Kommune havde eksproprieret et stykke af hjørnegrunden til udvidelsen af Randersvej.[20] I 1998 var byggeriet af Nobelparken undervejs, og inde på grunden etableredes en ny vej opkaldt efter den danske nobelprismodtager Jens Chr. Skou. Nobelparken blev indviet i 1999, og udover Aarhus Universitet som de primære lejere, flyttede også COWI og PriceWaterhouseCoopers ind i de røde murstensbygninger.[21]

Kilder og litteratur

  • Annonce for Aarhus Tømmerhandel i Aarhus Stiftstidende 25.juni 1939
  • Annonce for Barnow Festuge i Aarhus Stiftstidende 3.marts 1986
  • Artikel om Aarhus Tømmerhandel i Preben Rasmussens samling
  • Den Store Danske: "Niels Barnow" http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/T%C3%B8mmerhandler/Niels_Barnow
  • Aarhus Amtstidende 23.oktober 1952: "Aarhus Tømmerhandel fylder 100 Aar"
  • Aarhus Amtstidende 5.maj 1954: "Trælasthestene maa vige for Traktorer i Aarhus"
  • Aarhus Stiftstidende. En stor forretningsoverdragelse. 21-10-1896.
  • Århus Årbog 1987
  1. ↑ Aarhus Stiftstidende. Aarhus Tømmerhandel. 12-04-1924.
  2. ↑ Aarhus Stiftstidende. 15-04-1928.
  3. ↑ Aarhus Stiftstidende. Aarhus Tømmerhandel er nu aktieselskab. 15-07-1954.
  4. ↑ Aarhus Stiftstidende. Dødsfald. 14-08-1955.
  5. ↑ Aarhus Stiftstidende. 16-08-1957.
  6. ↑ Aarhus Stiftstidende. Tømmerhandelen. 24-01-1974.
    Aarhus Stiftstidende. 40 år i træbranchen. 30-10-1975.
  7. ↑ Aarhus Stiftstidende. Indvier nyt byggemarked. 05-06-1975.
  8. ↑ Aarhus Stiftstidende. Nyt byggemarked. 14-06-1975.
  9. ↑ Aarhus Stiftstidende. Aarhus Tømmerhandel køber ny forretning. 18-01-1977.
  10. ↑ Aarhus Stiftstidende. Barnow i Århus solgt. 14-02-1985.
  11. ↑ Aarhus Stiftstidende. Flere aktier i Aarhus Tømmerhandel. 19-06-1985.
  12. ↑ Aarhus Stiftstidende. Ansatte og ledelse snakkede sig ud af intern krise. 15-12-1985.
  13. ↑ Aarhus Stiftstidende. Efter jubelfesten kom fyringerne. 17-03-1986.
  14. ↑ Aarhus Stiftstidende. Barnow >>inpasser<< sig. 08-05-1986.
  15. ↑ Aarhus Stiftstidende. Barnow-grund er for dyr til Barnow. 09-12-1987.
  16. ↑ Aarhus Stiftstidende. Barnow holder sig til Randersvej. 06-04-1990.
  17. ↑ Aarhus Stiftstidende. Barnow lukker byggemarkeder. 20-02-1992.
  18. ↑ Aarhus Stiftstidende. Barnow-problem for Alex Poulsen. 31-08-1992.
  19. ↑ Aarhus Stiftstidende. Million-krav mod fyret direktør. 22-09-1992.
  20. ↑ Aarhus Stiftstidende. Barnows tømmer brækkes ned. 05-11-1993.
  21. ↑ Aarhus Stiftstidende. Barnowgrunden næsten fyldt op. 27-08-1999.
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Aarhus_Tømmerhandel&oldid=71110"