Aarhus Badmintonhal

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...

Aarhus Badmintonhal, sportshal.

Aarhus Badmintonhal er beliggende på adressen Dyrehavevej 1. Hallen er tegnet af C.F. Møller og blev opført i løbet af 1935. Den har siden fungeret som hjemsted for Aarhus Badmintonklub.

Hallen rummer fire internationale badmintonbaner, omklædningsrum med bad samt opholdsstuer.

Baggrund

Aarhus Badmintonklub og hallens grundlæggelse startede med badminton-pioneren Alfa Tofft. I sin ungdom studerede Alfa Tofft sprog på Université de Montréal i Québec, Canada, hvor hun også spillede badminton i sin fritid. Efter afslutningen på sin uddannelse vendte hun hjem til Danmark og bosatte sig i Aarhus. Her stiftede hun i 1935 Aarhus Badmintonklub, som dermed blev den første rene badmintonklub i Jylland. Tofft brugte samme år en arv på at opføre Aarhus Badmintonhal med C.F. Møller som arkitekt. Hallen blev placeret på Dyrehavevej i Aarhus midtby.

Oprindeligt skulle hallen have stået færdig den 1. juli, fortalte Alfa Tofft i et interview til Aarhus Stiftstidende i april. Men det blev i stedet først den 1. september, at hallen blev indviet til stor fornøjelse for Aarhus' borgere.

Aarhus Badmintonhal på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Aarhus Badmintonhal

Litteratur og kilder