Arkitektskolen
Arkitektskolen i Aarhus blev grundlagt i 1965 med adresse på Nørreport 20. I 2021 flyttede skolen, nu med navnet AARCH, ind i en nyopført bygning med adresse på Exners Plads 7 på det tidligere godsbaneareal.
Etablering
Den 4. oktober 1965 modtog Arkitektskolen i Aarhus de første studerende. I et beskedent auditorium, indrettet i Seest Gård i Nørreport 20, bød rektor, professor C.F. Møller, skolens 52 studerende velkommen. Til stede var også skolens øvrige syv undervisere, heriblandt de to nyudnævnte professorer, Nils-Ole Lund og Johan Richter, samt lektorerne Arne Karlsen, Johannes Exner og Sven Hansen samt administrator Arne Sørensen.
Den gamle købmandsgård var dog stadig én stor byggeplads; tvunget af omstændighederne blev den første opgave for alle studerende derfor en landskabsopgave, så arbejdet kunne foregå uden for skolen. Opgaven lød: ”Den østjyske motorvejs linjeføring ved Ejer Bavnehøj”. Af samme grund måtte lærergruppen også mødes privat for at forberede undervisningen af de kommende studerende. Møderne foregik i C.F. Møllers have på Stadion Allé. C.F. Møller var kendt for sin påholdenhed, og det forlyder, at han på lærermøderne serverede guldøl til professorerne, mens lektorerne måtte nøjes med almindeligt øl.
En midlertidig løsning
Placeringen Nørreport 20 var tænkt som en midlertidig løsning, derfor var istandsættelsen af bygningerne også nøjsom. I Kulturministeriet forestillede man sig, at der inden for få år skulle opføres et helt nyt kunstakademi syd for byen i Skåde Bakker, hvor arkitekter, malere og billedhuggere var sammen – som på Akademiet for de Skønne Kunster på Charlottenborg i København.
Sådan gik det ikke. I mere end 50 år havde Arkitektskolen hovedadresse på Nørreport 20 – suppleret med otte øvrige, omkringliggende adresser. I 2021 flyttede arkitektskolen til Godsbanearealerne på adressen Exners Plads 7.
Landsudstillingen gødede grunden
Det, der skabte grobund for oprettelsen af en arkitektskole i Aarhus, rækker dog langt tilbage i tiden. Med Landsudstillingen i 1909 over Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)s udformning af stadionanlægget og Stadion Allé i 1920’erne, konkurrencerne om Aarhus Universitet i 1930’erne og Aarhus Rådhus i 1940’erne til Akademisk Arkitektforenings konkurrencer og udstillinger i 1950’ernes Aarhus blev der skabt et frodigt og selvbevidst arkitektmiljø i byen. Det førte til oprettelsen af en række aarhusianske arkitektfirmaer, hvilket også skabte ønsket om oprettelsen af en ’jysk arkitektskole’.
Allerede i 1937 blev der for første gang talt for oprettelsen af en jysk arkitektskole. Det skete i et anonymt indlæg i tidsskriftet Bygmesteren, formentlig skrevet af den daværende overlærer ved Bygmesterskolen i Aarhus Povl Stegmann. Med den byggetekniske skole i Aarhus og med troen på byen som et kulturelt midtpunkt for Jylland mente forfatteren, at der burde ”oprettes en Arkitekturskole ved Aarhus Universitet, og en saadan Skole kan ved sin Konkurrencemulighed med det københavnske Akademi muligvis bidrage til at skabe den Fornyelse indenfor dansk Arkitektur vi alle kan se må komme.”
Den 26. august 1937 gav Aarhus Stiftstidende indlægget en fyldig omtale og konkluderede, at forslaget havde ”Krav paa den største Opmærksomhed.”
Et frugtbart samspil
Men så kom krigen, og man fik andet at tænke på. Først med velfærdsboomet i slutningen af 1950’erne og begyndelsen 1960’erne, hvor de aarhusianske arkitektfirmaer begyndte at mangle arbejdskraft, kom oprettelsen af en arkitektskole igen på dagsordenen. Den 5. maj 1962 nedsatte lokalafdelingen under Akademisk Arkitektforening en ”Komité vedrørende oprettelse af en arkitektskole i Jylland” – med 17 repræsentanter for den jyske arkitektstand. Borgmester Bernhardt Jensen, sognerådsformand Th. Jensen fra Brabrand-Aarslev Kommune, fire jyske folketingsmedlemmer samt rektor for Aarhus Universitet, dr. Phil H. Bach, blev inddraget i komiteens arbejde. Komiteen fik foretræde for kulturminister Julius Bomholt, og i begyndelsen af 1963 nedsatte Kulturministeriet et udvalg vedrørende ”En arkitektskole i Jylland”. Den 4. september 1964 tiltrådte Finansudvalget et aktstykke om oprettelse af en arkitektskole i Aarhus. Arkitektskolen Aarhus var en realitet.
Det var i høj grad en ihærdig indsats fra det aarhusianske arkitektmiljø, der fik skabt grundlag for oprettelsen af Arkitektskolen Aarhus. Lige siden oprettelsen har skolen været fødekæde til byens mange arkitekt- og designfirmaer, som med årene er blevet flere og flere. Og netop dette tætte samspil mellem skole og erhverv er en væsentlig årsag til at Aarhus i dag har internationalt ry som arkitektur- og designby.
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er forfattet af Mogens Brandt Poulsen, arkitekt, tidligere rektor for Arkitektskolen i Aarhus og forfatter af bogen ” ”Den Gode Skole – og arkitektmiljøet i Aarhus”
