Skolebakken
Skolebakken er en vej på kyststrækningen i det centrale Aarhus. Vejen blev anlagt som promenadesti i 1862, men havde eksisteret som sti længe før promenaden blev til. Vejen blev navngivet før 1796, og navnet henviser til den nærliggende Aarhus Katedralskole. Mellem de to gyder – Skolegyde og Olufsgyde – uden for rektors have opstod der gradvis en lille forhøjning som følge af aflæsning af affald.
Skolen ligger der endnu, men bakken er der ikke noget tilbage af. I det hele taget er Skolebakkens oprindelige udtryk helt forsvundet i dag. Taget i betragtning af, at gaden i sine første mange år led under at være illegal losseplads for dele af byens indbyggere, er det måske meget heldigt.
|
WaVE Kulturarvsområde
Skolebakken er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront. |
Affaldsproblemer
I 1809 var affaldsproblemerne på Skolebakken så grelle, at den daværende politimester, og senere borgmester, Jens Leegaard Schumacher indrykkede følgende i Aarhus Stiftstidende:
- ”Da den Uskik at henkaste Ureenlighed paa Skolebakken og ved Gangbroen til St. Olufs Kirkegaard igien meer, end forhen, begynder at gaae i Svang, saa udloves herved en Douceur af 4 Rdlr. til den eller de, der enten selv vil anholde eller kan opgive mig hvem de Mennesker er, der vide sig saa gienstridige imod et til alm. Beqvemmelighed giort Forbud, for at saadanne maatte blive fremdragne til fortient Straf. Schumacher”.
Det virker dog ikke til, at politimesterens opsang havde den store effekt. De følgende 50 år bragte avisen flere lignende formaninger.
Kystvejen var endnu ikke anlagt, og Skolebakken fungerede mere som en interimistisk sti end en vej. På den vestlige side lå Mejlgades baghaver, mens havet for neden af en skrænt skvulpede op langs den østlige side. Skrænten blev flittigt benyttet til leg af blandt andre katedralskolens elever. Stranden nedenfor blev, ifølge et indlæg i Stiftstidende i 1812, brugt som besørgelsessted for eleverne, der endnu ikke havde et lokum på skolen.
Bortskyldninger og drivtømmer
Det var nu ikke skarn og andre uhumskheder, som medførte de største udfordringer for Skolebakken. Havet var en ubarmhjertig nabo. Under stormvejr blev store dele af stien ofte skyllet væk eller spærret af drivtømmer. Det var nødvendigt med konstante, nye påfyldninger og renoveringer af Skolebakken. I 1822 takkede Katedralskolens inspektør, J. Stougaard, i Aarhus Stiftstidende ”De ærede Herrer, som saa velvillige have ladet føre Tang og Giødning til derved at reparere den af Stormen og høie Vande ødelagte Skolebakke”.
Nu måtte byens indbyggere pludselig godt aflæsse affald på Skolebakken, bare ikke den stinkende slags, som et indlæg i avisen præciserede i 1830. Samme år blev Skolebakkens problemer taget op med højere instanser, da der blev afsendt et kancellibrev til den kongelige Direktion for Universitetets og de lærde Skoler.
Promenadesti bliver anlagt
Vi skal dog helt frem til 1862, før der endeligt blev gjort noget permanent ved ”bakkens” problemer. Den lille vej blev planeret, der blev plantet træer og opsat bænke. Gennem mange år havde aarhusianerne yndet at benytte Skolebakken som promenadesti, og nu lignede den også en sådan. En lav stenmur blev bygget så aarhusianerne kunne søndagspromenere mellem bænke og træer i fred for trafikken på murens vestside, mens den stigende trafik kunne passere øst for muren. Langs stenmuren holdt droskerne klar til at transportere gæster ud til Salonen eller Pavillonen i Riis Skov.
Ejendomme skyder op
I begyndelsen af 1900-tallet ændrede Skolebakken endnu engang karakter. På den vestlige side skød nye og større ejendomme op. I 1903 begyndte opførelse af Katedralskolens nye hovedbygning på hjørnet af Skolegyde. I 1910’erne blev de store beboelsesejendomme på nr. 5, 7 og 11 opført, mens nr. 17 på hjørnet til Skt. Olufs Gade allerede var blevet opført i 1890. Den smukke ejendom, der ligger trukket tilbage fra vejen, klemt inde mellem nr. 11 og 17 blev opført i 1880 i historicistisk stil. Faktisk har bygningen slet ikke adresse på Skolebakken, men er blot et baghus til Mejlgade nr. 8 – i dag tilhørende katedralskolen.
Promenadestien forsvinder
Skolebakkens fine promenadestrækning kom efterhånden til at fungere som en snæver tragt for trafikken mellem Havnegade og Kystvejen, og i 1915 måtte promenadestien lade livet til fordel for en udvidelse af kørebanen. Den sidste lille købmandsejendom forsvandt da restauratør F.E. Gaarde i 1919 købte og nedrev naboejendommen til katedralskolen. I stedet kunne Gaarde i 1921 åbne dørene for sin nyopførte, mondæne Restaurant Palæ. Den smukke restaurationsbygning måtte i 1950’erne lade livet for katedralskolens udvidelser.
Pakhuskajen
På gadens østside har der aldrig været beboelsesejendomme. Da havet blev tvunget tilbage, var det for at gøre plads til Pakhuskajen. Her blev blandt det store havnepakhus, Karens Mølle, opført i 1888, og i 1907 kom det lidt mindre, Pakhus 27. I 1962 nedbrændte Karens Mølle, men allerede samme år kunne Korn- og Foderstof Kompagniet (KFK) påbegynde opførelsen af deres nye, store silobygning på brandtomten.
I 1937 blev Aarhus Motor-Compagnis (A.M.C) nye bygning, indeholdende kontorer, værksteder og salg- og udstillingslokaler, opført mellem de to pakhuse og Skolebakken.
A.M.C's bygning blev nedrevet i 1999. KFK's bygning fulgte kort tid efter, og efter en længere debat blev Pakhus 27 nedrevet for at gøre plads til den nye havneplads. Der er blevet åbnet op, så der atter er havudsigt fra Skolebakken.
Meget er sket på Skolebakken de sidste 200 år, men som Stiftstidende udtrykte det i 1915: ”medens selve Skolebakken ikke kunde modstaa Tidens ubarmhjertige Damptromle, vil Erindringen om dette gamle Stykke Aarhus ikke være saa let at rykke ud af Aarhusianernes Hjerter.”
Adresser og bygninger
- Skolebakken 2: Tidl. Aarhus Motor Compagni A/S.
- Skolebakken 3
- Skolebakken 5
- Skolebakken 7
- Skolebakken 11
- Skolebakken 17
Skolebakken på Aarhusarkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Preben Rasmussens udklipssamling
- SejrsSedler.dk
- Emanuel Jensen Sejr (1891-1980), Gamle Århusgader, Århus byhistoriske Udvalg, 1960
- Vagn Dybdahl (1922-2001), Århus dengang og nu, Universitetsforlaget i Aarhus, 1971
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
