Skolebakken 5
Skolebakken 5 har facade ud mod Skolebakken, havnefronten og havnepladsen. Bygningen blev opført i 1914 for tømrermester P. Davidsen efter tegninger af arkitekten Christian Frühstück Nielsen.
I dag går bygningen næsten i ét med Skolebakken 7, der findes i forlængelse af bygningen. De to bygninger kan være svære at skelne fra hinanden, da arkitekturen er meget ens.
Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 4.
|
WaVE Kulturarvsområde
Skolebakken 5 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront. |
Kulturhistorisk beskrivelse
Baggrundshistorie
I september 1913 modtog kommunen tegninger over en ny ejendom, som arkitekt Christian Frühstück Nielsen og bygherre tømrermester P. Davidsen ønskede at opføre på matrikel 858, der i forvejen var ejet af Davidsen.
Christian Frühstück Nielsen var uddannet arkitekt og stod bag flere offentlige og private bygninger forskellige steder i Jylland. I Aarhus leverede han blandt andet tegningerne til Chokoladefabrikken Elvirasminde, Klostergade 32-34, De forenede Jernstøberier, Knudrisgade 7, Christian X og Dronning Alexandrines Stiftelse, Åboulevarden 1 og Brabrand Alderdomshjem .
Ejendommen på Skolebakken 5 skulle have fem etager til beboelse, en høj kælder til erhverv og en manzardetage. I loftrummet herover skulle der være et vaskerum og strygestue.
Af Aarhus Stiftstidende fremgår det, at bygningen stod færdig i marts 1914. Den 14. marts 1914 reklamerede P. Davidsen for sin nye ejendom, der, udover lejligheder til beboelse, også havde kontor og butikslokaler til leje. Havde det interesse, kunne man kontakte Davidsen på telefon 1644.
Tidligere bebyggelse på matriklen
Skolebakken befinder sig imellem Kystvejen og Havnegade og er den ældste af de tre. Vejen var dog oprindeligt ikke en gade, men en promenade, der blev anlagt i 1862. Det, der nu er Skolebakken, var indtil da strand og kystlinje. Mejlgades matrikler gik frem til begyndelsen af 1900-tallet hele vejen ned til kysten og Aarhusbugten. Husene vendte mod Mejlgade, og det område, der nu er Skolebakkens matrikler, var Mejlgades baghaver.
Matrikel 858, der senere skulle blive til Skolebakken 5, var før 1914 kun bebygget på stykket mod Mejlgade, der hvor Mejlgade 4 ligger i dag. Før det nye husnummersystems indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 51, og frem til 1914 var adressen Mejlgade 4. Da den nye bygning skulle opføres i 1914, blev matriklen delt op i A og B, og ejendommen på Skolebakken 5 blev opført.
I ejendommen på Mejlgade 4 boede der i løbet af 1800-tallet flere personer, der var tilknyttet offentlige institutioner i byen. Der boede blandt andet en postmester, en dragon, en kancelliråd og en pastor i ejendommen. Derudover blev kælderetagen benyttet til forskellige beværtninger, imens Albeks Skole i 1870’erne og begyndelsen af 1880’erne lå i ejendommens stueetage. I begyndelsen af 1900-tallet fandtes pensionater i både stueetagen og på ejendommens førstesal.
Erhverv, virksomheder og andre formål repræsenteret på matriklen gennem tiden
Skolebakken 5 blev opført som en beboelsesejendom med en høj kælder til erhverv. Af en historisk gennemgang af beboere og erhverv på matriklen, fremgår det, at ejendommens kælderetage helt frem til slutningen af 1900-tallet blev benyttet til erhverv, mens de resterende etager som oftest blev benyttet til privat bolig. Stueetagen blev i flere år også benyttet til erhvervsformål. Skolebakken 5 havde en fordelagtig placering i forhold til den handel og industri, som centrerede sig omkring havnen og den gamle bykerne, og ejendommen var derfor attraktiv for erhvervsdrivende.
Lige efter opførelsen af den nye ejendom i 1914 rykkede enkefru M. Nielsen sin legetøjsforretning ind i ejendommens kælderetage. I samme periode åbnede cigarhandler A. Sørensen en cigarforretning i bygningens kælderlokaler.
I slutningen af 1920’erne og 1930’erne var cigarforretningen blevet overdraget til T. Westergaard, mens Argentinas Vicekonsulat rykkede ind i ejendommens stueetage. Her havde konsulen også kontor og kontortid mellem 11 og 14.
I 1940’erne havde A/S Siemens (elektriske artikler) fået lokaler i ejendommens kælderetage. Ingeniør I.O. Christensen flyttede i 1945 sin tegnestue til ejendommens 1. sal, og tandtekniker Ingeborg Gregersen havde klinik i stueetagen. I en note i Aarhus Stiftstidende den 9. september 1944 reklamerede Gregersen for sin forretning. Gregersen påpegede vigtigheden i at lægge vægt på tyggeevnen ved anskaffelsen af nye tænder: ”thi det er al den største Betydning, at Deres Protese bliver bygget, saa den fuldkommen opfylder de naturlige tænders funktion”.
I 1950’erne og 1960’erne fandtes Britgods A/S Autogummi en gros og Langer Andersen og co. Manufaktur og Tricotage en gros på ejendommens stueetage. Jørgen Nielsen (skrivemaskiner) flyttede ind i ejendommens kælderetage.
I 1980’erne lå møbelhandleren A.M. Krøyer & Co. ApS i ejendommen. Ved forretningens åbning i 1982 kunne man få tilbud på møbler. F.eks. et afsyret ”frueskrivebord” m/opsats til 990 kr., to afsyrede kommoder til 900 kr., en afsyret dobbeltsend m/2 springmadrasser til 1.400 kr. og en dragkiste til 2.700 kr. Enkeltsenge kostede 400 kr.
Skolebakken 5 lagde i 1880’erne også lokaler til vinforretningen Vin & Grafik. I anledningen af vinforretningens åbning i 1983 fremgik det i Aarhus Stiftstidende, at man kunne få tilbudt smagsprøver på kvalitetsvine og se grafik i de to særudstillinger af kunstnerne Mogens Balle og Makovsky. Desuden kunne man købe grafik af bl.a. Miro, Chagall og Braque fra 250 kr.
Aktieselskabet K. Thygesen og arkitekt-og ejendomsfirmaet MI CASA flyttede ligeledes til Skolebakken 5 i 1980’erne.
I 1990’erne kunne man få massage og idrætsrådgivning i Helseklinikken på Skolebakken 5. Helseklinikken var en privatklinik, der specialiserede sig i behandling af idrætsskader. Klinikken kunne blandt andet tilbyde hjælp til genoptræning og hjemmebehandling.
Bygningen og Aarhushistorien
Kampen om Skolebakken
Før opførelsen af ejendommen på Skolebakken 5 hørte grunden til Mejlgade 4. Skolebakken var på dette tidspunkt blot en promenadesti. Øst for stien lå kysten og stranden, og vest for lå Mejlgades baghaver. Det blev debatteret, om man skulle nedlægge den folkekære promenadesti til fordel for en rigtig gade, og med opførelsen af ejendommen på Skolebakken 5 blev det en realitet.
I Aarhus Stiftstidende kunne man den 9. oktober 1913 læse, at bygherren, tømrermester Davidsen, havde købt ejendommen nr. 4 på Mejlgade for ca. 60.000 kr. Davidsen havde i den forbindelse sikret sig byrådets tilsagn om, at Skolebakken (promenaden) ud for ejendommen måtte sløjfes til fordel for en gade med kørebane, således at man nu kunne opføre bygninger der.
Modstanden mod det nye byggeri på Skolebakken fremgik af samme avis. I et læserbrev skrev en vred aarhusborger, at han håbede at nyheden om, at der skulle opføres ejendomme på Skolebakken, var en fejl. Forfatteren skrev: ”At berøve os Skolebakken i sin nuværende skikkelse og gøre den til noget af et gadeparti, vil nærme sig vandalisme”. Dernæst tilføjede han, at han håbede på, hvis det skulle blive til virkelighed, at Aarhus Stiftstidende som altid ville vise sin ”udprægede bypatriotisme og bekæmpe en sådan plan”.
Avisen responderede på opslaget og gjorde det klart, at de heller ikke just var begejstrede over, at man ville nedlægge promenaden til fordel for ny bebyggelse. Avisen tilføjede dog, at det ikke kunne betale sig at sætte en ”ustemning” i gang i den anledning, da det næppe ville hjælpe. Til gengæld måtte man blot håbe, at træerne langs stien ville blive bevaret, selvom den blev sløjfet.
Beboerne i den nye ejendom
Den nyopførte ejendom på Skolebakken 5 var en del af den bølge af flotte, nye ejendomme, der skød op langs kyststrækningen i begyndelsen af 1900-tallet. De velhavende aarhusborgere søgte nu væk fra den gamle bykerne og ud mod de nye ejendomme ved kysten, der havde udsigt over Aarhusbugten.
Skolebakken 5 var i 1914 både mondæn og moderne, og det var et velstående klientel, der boede i bygningen op gennem 1900-tallet. Der boede blandt andet flere købmænd, grosserere, skibshandlere, skibsførere, læger, fabrikanter, repræsentanter og ingeniører. Derudover husede ejendommen en prokurist, landsretssagfører, oberstløjtnant, automobilhandler og en skuespillerinde.
Opgøret med skure-konen
I slutningen af 1980’erne fik en af beboerne på Skolebakken 5 stor omtale i de lokale medier. Lizzy Nielsen havde startet et rengøringsfirma ved navn Erhvervs-Rengøring fra adressen og ønskede at gøre op med samfundets negative syn på rengøringsfaget. Nielsen udtalte til datidens aviser, at ”skurekonen for længst er død og afløst af rengøringsassistenten”.
Lizzy Nielsen havde selv tidligere stiftet bekendtskab med universitetsverdenen og efter sin mands sygdom besluttede hun sig for at blive selvstændig i rengøringsbranchen. Hun gik ind i faget med undren over den manglende respekt og lave status, der blev tilknyttet rengøringsarbejde. Med ønsket om at få gensidig respekt mellem virksomheden og rengøringsassistenten, og derved også skabe værdige arbejdsforhold, skulle de ansatte i virksomheden gennemgå kurser. Derudover blev de kendte rengøringskitler skiftet ud med behageligt joggingtøj.
Arkitektonisk beskrivelse
Ejendommen på Skolebakken 5 har seks etager, en høj kælder og en tagetage. Det er en enfløjet bygning med tagkviste, der også er facadekviste og frontkviste. Ejendommen har to karnapper og 10 altaner. Bygningen har en grundmuret gavl og en muret gesims. Ydervæggen er af mursten, tegl, kalksandsten og cementsten. Ejendommens sokkel er af granit og kampesten. Taget er et saddeltag, heltag og mansardtag med tagdækning af tegl. Bygningen har en fyldningsdør og retkantede vinduer.
At ejendommen i 2012 fik en bevaringsmæssig værdi på 4 hænger blandt andet sammen med, at ejendommen har to markante yderkarnapkviste med pudset refendfuget bue og mellemliggende altanfag. Derudover har bygningen karakteristiske historicistiske træk og er udsmykket med en portindfatning, en fordakning og skulpturelle elementer ved indgangen.
Ved døroverliggeren, og lige under granitnummeret, på Skolebakken 5 fandtes et større reliefudsnit af stenkantningen og træerne ved Skolebakken før den under 1. verdenskrig forsvandt som en særlig promenadevej hævet over gadeniveauet. Personen der er afbilledet på vejen lige over trappen er angiveligt "Gamle Sverrig", der var en etbenet svensker ved navn Persson der ofte kunne træffes på Skolebakken. Det dekorative reliefudsnit er senere blevet overdækket eller fjernet.
Miljøbeskrivelse
Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.
Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra Skansepalæet på Strandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.
Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.
Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.
Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.
Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.
Se også
- Bygninger og adresser på Skolebakken.
Skolebakken 5 på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kulturmiljøer ved vandet
|
|
WaVE Kulturarvsområde
Skolebakken 5 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront. |
Litteratur og kilder
- Aarhus Kommunes registrant, http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/
- Bygnings- og matrikelnummer omregner: http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi
- Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Skolebakken 5, https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1176382
- Geodatastyrelsen, Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde
- Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090
- Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skolebakken 5, https://minejendom.aarhus.dk/Byggesag/Liste?adresseId=73601
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018.
- Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skolebakken 5
- Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Mejlgade 4
- Aarhus Vejviser, 1876-1980
- Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1834
- Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1845
- AarhusWiki, Christian Frühstück Nielsen, https://aarhuswiki.dk/wiki/Christian_Fr%C3%BChst%C3%BCck_Nielsen?fbclid=IwAR0bqa_9Z8-zcX-Q7Nm3Ro17aHtBW2AAq8ig0a17ijXfeA4hAYDr6qq_-Rs
- AarhusWiki, Skolebakken, https://aarhuswiki.dk/wiki/Skolebakken
- Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), s. 2, 9. oktober 1913
- Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), s. 6, 14. marts 1914
- Victor Jensen. Klunketid og Krigsår. Århus omkring år 1900 og under besættelse 1940-45. Århus byhistoriske Udvalg. 1968.
