Skolebakken 7

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Skolebakken 7. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv
Skolebakken 7 hører til den bygningshistoriske kategori:
Private hjem; Etageejendomme

Skolebakken 7 er en stor beboelsesejendom på 10 fag, der har facade ud mod Skolebakken, havnefronten og havnepladsen. Bygningen blev opført i 1915 for landinspektør O.S. Sørensen, mens arkitekten var Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947).

I dag går bygningen næsten i ét med Skolebakken 5, der findes i forlængelse af bygningen. De to bygninger kan være svære at skelne fra hinanden, da arkitekturen er meget ens.

Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 3.

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Skolebakken 7 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Kulturhistorisk beskrivelse

Baggrundshistorie

Den 22. juni 1914 ansøgte landinspektør O.S. Sørensen og arkitekt Høeg-Hansen Kommunen om lov til at opføre et grundmuret teglhængt vaaningshus (beboelseshus) på 4 etager, en høj kælder og en tagetage til beboelse på matriklen på Skolebakken 7. Bygningens kælder skulle benyttes til husbrug og butikker. Bygningens facade ville blive 25,42 meter bred, og ejendommen skulle få to sidebygninger til køkken, pigeværelser og trappe. Grunden havde et areal på 552 m2, og med den nye ejendom ville 348 m2 blive bebygget.

Arkitekt Høeg-Hansen bad om dispensation fra byggeloven og dermed om tilladelse til at indrette kælderen til forretningsbrug, uanset at bygningen havde 5 beboelsesetager. Derudover skulle han bruge tilladelse til, at taget måtte få en hældning på 55 grader samt at måtte opføre en kvist, der var for tæt på et skel i bygningen.

Projektet blev godkendt med betingelserne, at der over mansardbjælkerne ikke blev indrettet andre rum end dem, der var omgivet af lægteskillerum, at hele gården blev kloakeret og forsynet med behørige kummer for alle af- og nedløb, at hele gårdspladsen blev belagt med cementbeton efter sundhedskommissionens anvisning, at der i gården ikke blev anbragt noget som helst fast såsom skure, halvtage, faste skarnkasser osv., og at de beboede arealer blev forsynet med faststående kakkelovne til indfyring, samt at kælderetagen ikke blev benyttet til beboelse, men kun til forretningsbrug.

Derudover underskrev landinspektør O.S. Sørensen og Arkitekt Høeg-Hansen en deklaration den 29/4 1915. Her forpligtigede de sig selv og alle fremtidige ejere af matrikel 859 til aldrig at benytte den frie kalkede nordre gavl og bagmur til reklamer. Derudover forpligtigede de sig til at vedligeholde kalkningen ”paa en efter Bygningskommissionens Skøn tilfredsstillende Maade”.

I Aarhus Stiftstidende kunne man den 20. september 1914 læse om de nye, luksuriøse lejligheder i ejendommen. Heri fremgik det, at lejlighederne havde 10 værelser, der dog kunne deles op efter behov, hvis man eksempelvis ønskede at benytte den ene del til kontor og den anden til beboelse.

Ved udgravningen til den nye ejendom på Kystvejen 7 stødte på en 600 år gammel brønd. I brønden lå der flere krukker og krus, der blev sendt til videre undersøgelser hos Aarhus Museum.

Tidligere bebyggelse på matriklen

Skolebakken med udsigt mod nord (Skovvejen og Riis Skov i baggrunden). Før Kystvejens anlæggelse. Det ses, hvordan Skolebakken på dette tidspunkt var en kort promenade, og hvordan Mejlgades matrikler havde deres baghaver ned til stien. Promenadestrækningen på Skolebakken blev anlagt i 1862. Dato: 1863 ~ 1867. Taget fra Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940).

Skolebakken befinder sig imellem Kystvejen og Havnegade og er den ældste af de tre. Vejen var dog oprindeligt ikke en gade, men en promenade – og før det en bakke. Inden Skolebakken blev anlagt som promenade i 1862, gik Mejlgades matrikler hele vejen ned til kysten og Aarhusbugten. Det, der nu er Skolebakken, var indtil da strand og kystlinje. Husene vendte mod Mejlgade, og det område, der nu er Skolebakkens matrikler, var Mejlgades baghaver.

Dette gælder også for matrikel 859, der senere skulle blive Skolebakken 7. Før det nye husnummersystems indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 52, og frem til 1915 var adressen Mejlgade 6. Da den nye bygning skulle opføres i 1915 blev matriklen delt, således at Mejlgade 6 lå mod Mejlgade og bygningen på Skolebakken 7 blev opført på den del af grunden, der tidligere havde være baghave til Mejlgade 6.

Bygningen på Mejlgade 6 var inden opførelsen af ejendommen på Skolebakken 7 beboet af flere fremtrædende og velstående personer. Ejendommen på matriklen, der strakte sig mod kysten, var en del af den gamle bykerne i Aarhus og en central del af det officielle byliv. Der levede blandt andet flere justitsråder og løjtnanter, en generalkommissær, en stabssergent og flere borgmestre i bygningen.

Erhverv, virksomheder og andre formål repræsenteret på matriklen gennem tiden

Skolebakken 7 blev opført som en beboelsesejendom med en høj kælder, der udelukkende skulle benyttes til erhverv. Af en historisk gennemgang af beboere og erhverv på matriklen, fremgår det, at ejendommens kælderetage helt frem til slutningen af 1900-tallet blev benyttet til erhverv, mens de resterende etager som oftest blev benyttet til privat bolig, men i enkelte tilfælde også fungerede som kontorer. Skolebakken 7 havde en fordelagtig placering i forhold til den handel og industri, som centrerede sig omkring havnen og den gamle bykerne. Der fandtes derfor mange erhverv på adressen gennem 1900-tallet.

Da bygningen på Skolebakken 7 blev opført i 1915 flyttede Aarhus Korn og foderstof samt A/S Jydsk Gibs-og Cementstøberi ind i ejendommens kælderetage.

I 1920’erne skiftedes disse erhverv ud med C.M. Riis (Fotografiske artikler), Svend Durup (Kaffe en gros og detail) og Aarhus Konservative Vælgerforenings kontor.

I 1930’erne var det i stedet Daytonvægtens jydske filial (slagterimaskiner), Carl Winther A/S (Kontormaskiner) og Schrøder og Jørgensen A/S (Kaffemøller), der lå i kælderetagen på Skolebakken 7.

I 1940’erne rykkede A/S Elektrolux Støvsugerfabriks udsalg og Max Bodenhoff sSkrivemaskiner) ind i ejendommens kælder. Wistoff og co. (vægtfabrik) fik ligeledes lokaler i bygningens stueetage i denne periode.

Kælderetagen lagde i 1950’erne og 1960’erne stadig lokaler til A/S Elektrolux støvsugerfabriks udsalg og Wistoff og co. (vægtfabrik), der nu var rykket en etage ned. Derudover fandtes A/S Sremmens maskinfabrik og F. Storgaards Plisséfabrik i ejendommens kælder. Kælderetagen blev desuden benyttet af Revisor K. Jueel, der havde sit kontor i lokalerne, samt læge H. Brammers, der havde konsultation i bygningens nederste etage.

I 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne lå butikken Aarhus Rideudstyr ved siden af revisionsfirmaet Schantz & Hjortshøj ApS og Dayyani (persiske tæpper) i ejendommens kælder.

Bygningen og Aarhushistorien

Den nyopførte ejendom på Skolebakken 7 var mondæn og moderne. Bygning var en del af den bølge af flotte, nye ejendomme, der skød op langs kyststrækningen i begyndelsen af 1900-tallet. De velstående aarhusborgere søgte nu væk fra den gamle bykerne og ud mod de nye ejendomme ved kysten, der havde udsigt mod Aarhusbugten.

Efter opførelsen af ejendommen på Skolebakken 7 flyttede bygherren, Landinspektør O.S. Sørensen, selv ind på ejendommens 2. sal. Det samme gjaldt husets arkitekt, Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947), der rykkede ind på ejendommens 3. sal. Høeg-Hansen havde både privat bolig og kontor i ejendommen helt frem til 1940’erne. Høeg-Hansen var en fremtrædende arkitekt i det aarhusianske byliv og stod blandt andet bag ejendomme på Dalgas Avenue, Fåborggade, Grønnegade og Vestergade. Bygninger, der kan fremhæves, er blandt andet amtssygehuset ved Viborgvej, der blev indviet i 1935, og administrationsbygningen for Frichs fabrikken i Åbyhøj i 1912.

En anden prominent personlighed, der boede i ejendommen, var kunstmaler Carl Frederik Høyrup. Høyrup boede på ejendommens 2. sal i 1950’erne. Han var en anerkendt dansk kunstmaler, der er kendt for sine malerier med natur-og jagtmotiver.

Det var generelt et velstående klientel, der fandtes i ejendommen i løbet af 1900-tallet. Udover ovennævnte boede der flere købmænd og arkitekter, en guldsmed, direktør, blikkenslagermester, kontorchef, prokurist, fuldmægtig, læge, ejendomsmægler, overinspektør, ingeniør, repræsentant og en grosserer.

Arkitektonisk beskrivelse

Ejendommen på Skolebakken 7 har fem etager, en høj kælder og en tagetage. Det er en enfløjet bygning med flere tagkviste, karnapper og altaner. Bygningen har en grundmuret gavl og en gesims muret med puds og stuk. Ejendommens sokkel er af granit og kampesten, og taget er et saddeltag, heltag og mansardtag. Bygningens dør og vinduer er nye.

At ejendommen i 2012 fik en bevaringsmæssig værdi på 3 hænger blandt andet sammen med, at det er en 10-fags ejendom med ydre karnap og altanfag. Derudover har bygningen karakteristiske historicistiske træk og er udsmykket med en portindfatning, fine detaljer i natursten, puds, cement og metal samt lodrette skulpturelle elementer (søjler).

Miljøbeskrivelse

Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra Skansepalæet på Strandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.

Se også

Skolebakken 7 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Skolebakken 7

Kulturmiljøer ved vandet

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Skolebakken 7 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Skolebakken_7&oldid=89642"