Mejlgade 6
Mejlgade 6 har historisk set spillet en væsentlig rolle i det officielle byliv i Aarhus. Bygningen ligger i dag overfor Besættelsesmuseet i Aarhus og var tidligere en central del af den gamle bykerne. Ejendommen fungerede som privat bolig for personer, der i en eller anden grad var tilknyttet offentlige myndigheder, og lagde desuden lokaler til offentlige erhverv.
Beboere og erhverv på adressen
I 1834 boede justitsråd David Niels Dorph Seidelin i ejendommen sammen med kammerjunker Ludvig Krabbe, dragon Christian Pedersen, løjtnant Jens Peter Seidelin, cand. teolog Ivar Seidelin samt en række tjenestefolk og en oppasser.
I 1845 rykkede Theodor v. Freisleben og Frederik Wilhelm Ferdinand Frederiksen ind på adressen sammen med ovennævnte. Justitsråd David Niel Dorph Seidelin var dog på dette tidspunkt afgået ved døden. Freisleben og Frederiksen var begge sekondløjtnanter ved det 3. Dragonregiment og medbragte tjenere og opvartere.
Korpsintendant, generalkrigskommisær, kammerherre og borgmester Ulrich Christian von Schmidten boede i ejendommen mod Mejlgade i anden halvdel af 1800-tallet. Schmidten boede på ejendommens 1. sal, mens justitsråd og bankkasserer L.S. Fabricius boede i bygningens stueetage.
I 1880’erne blev telegrafkontoret/telegrafstationen for Aarhus by oprettet i ejendommens stueetage. Denne lå i stueetagen frem til begyndelsen af 1900-tallet. Borgmester Ulrich Christian von Schmidtens gamle lejlighed på ejendommens første sal blev i denne periode opdelt og omlagt til både at fungere som privat bolig for byens borgmestre og borgmesterkontor. De senere borgmestre Frederik Christian Bernhardt Stephan Vestergaard og Ernst Christopher Loentz Drechsel havde begge i begyndelsen af 1900-tallet både privatadresse og kontor på førstesalen. Lokalerne, der før havde været telegrafstation, blev i 1910’erne benyttet som byrådets ekspeditionskontor. Sidebygningen var beboet af et telegrafbud og en skomagermester.
Arkitektonisk beskrivelse
Fredet. Det grundmurede to etager høje hus har været anvendt til borgmesterbolig og rektorbolig og anvendes nu til administrationsbygning for Katedralskolen. Facaden omfatter syv vinduesfag. Den kraftige sokkel, hvori indgår en del gamle granitkvadre, afsluttes med et profilbånd. Imellem portfaget og gavl-faget i nord findes et mellemparti som forneden er refendfuget, men som over brystningshøjde er opført i gule flensborgsten med kelfuger. Dette midterparti er opdelt i kannelurepilastre med guirlandeprydede joniske kapitæler, som yderligere er pyntet med dråber, Vinduerne i gavlfagene har flade indramninger. Husets nydeligt opskalkede vinkeltag er tækket med tegl. Facaden er, bortset fra midterpar-tiet, pudset og oliemalet.
I huset ses pæne sprossevinduer af flagtype, og i den smukke kurvehanksbuede portåbmng ses en smuk gammel revleport. Husets bagside og den nyere sidelænge er berappet og smukt gulkalket. Også inde i forhuset ses flere enkeltheder fra opførelsen . Bygningshistorie: Det nuværende for-nemme hus blev opført for forligelseskommissær Bagge Lihme i 1808. Det er den ældste bygning i Århus, hvor københavnerklassicismen klart kommer til orde. Dette gælder såvel i etageplanen som i husets enkeltheder. Bagge Lihme havde i 1808 købt gården, som rektor Jens Worm havde ejet. Før om-bygningen omfattede gården ikke mindre end 24 fag og et beskedent for-hus på seks fag, alt opført i bindingsværk. Gårdens nuværende nordre side-længe erstattede i 1900 et ældre bindingsværkshus og blev projekteret for borgmesterembedet ved arkitekt Thorkel Møller. De to bygninger blev for et par år siden smukt istandsat ved arkitekterne J. Ricbter og W. Kjær.
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Mejlgade 6 på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Aarhus Kommunes registrant, http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/
- Bygnings- og matrikelnummer omregner: http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi
- Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Mejlgade 6
- Aarhus Vejviser, 1876-1920
- Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1834
- Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1845
- Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).
