Skolebakken 17

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Skolebakken 17. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv
Skolebakken 17 hører til den bygningshistoriske kategori:
Private hjem; Etageejendomme
Panoramabillede over Skolebakken og Kystvejen taget fra havnepakhuset Karens Mølle, ca. 1910. Skolebakken 17 ses til venstre for Skt. Olufs Kirkegaard. Ukendt fotograf, Den Gamle Bys billedsamling
Skolebakken med udsigt mod nord (Skovvejen og Riis Skov i baggrunden). Før Kystvejens anlæggelse. Det ses, hvordan Skolebakken på dette tidspunkt var en kort promenade, og hvordan Mejlgades matrikler havde deres baghaver ned til stien. Promenadestrækningen på Skolebakken blev anlagt i 1862. Dato: 1863 ~ 1867. Taget fra Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940).

Skolebakken 17 er en hjørnebygning, der ligger på hjørnet af Skt. Olufs Gade og Skolebakken. Ejendommen har facade ud mod havnefronten og havnepladsen. Til højre for bygningen ligger Skt. Olufs Kirkegård og Skt. Olufs Badeanstalt på Kystvejen 5.

Bygningen er opført i 1890 og er ombygget i 1967. Bygherren og arkitekten bag er ukendte.

Ejendommen blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 5. Det betyder, at bygningen ikke er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig.

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Skolebakken 17 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Kulturhistorisk beskrivelse

Baggrundshistorie

Den nuværende ejendom på Skolebakken 17 blev opført i 1890 og tilhørte snedkermester R. Christiansen. Af Aarhus Vejviser fremgår det, at ejendommen formentlig blev opført til både beboelse og erhverv.

I 1890 var adressen på den nye ejendom Sct. Olufsgade 4. Ejendommen blev opført med en butik i kælderen og lejligheder til de velstående aarhusborgere på de andre etager. Efter dens opførelse i 1890 fandtes der en cigarforretning i kælderen, mens de andre etager var beboet. I stuen boede Købmand handelsagent R. Winding og hotelejer Carl Larsen, der ejede Hotel Royal. På ejendommens 2. sal boede fabriksejer Chr. Kjærtinge.

Skolebakken befinder sig imellem Kystvejen og Havnegade og er den ældste af de tre. Vejen var dog oprindeligt ikke en gade, men en promenade – og før det en bakke. Før anlæggelsen af promenaden i 1862, gik Mejlgades matrikler helt ned til kysten, og det område, der nu er Skolebakken, var på dette tidspunkt Mejlgades baghaver. Stranden herudfor blev blandt andet benyttet som losseplads og besørgelsessted for katedralskolens elever. Ved promenadens opførelse blev området i større grad et forsamlingssted for byens indbyggere. Skolebakken 17 var en af de første bygninger, der blev opført ved den nye promenade. De andre bygninger på strækningen blev opført i begyndelsen af 1900-tallet.

I Aarhus Stiftstidende fra den 28. marts 1890 kunne man læse om de udgravninger, der blev foretaget i forbindelse med opførelsen af den nye bygning. Avisen belyste, hvordan der i den grund, som blev udgravet på hjørnet af Skt. Olufs Gade og Skolebakken, blev fundet ”kranier og menneskeben i stor mængde”. Det blev forklaret med, at Skt. Olufs Kirkegård også havde strakt sig over dette terræn, hvor man først holdt op med at begrave i 1813. Avisen beskrev, at det gjorde et uhyggeligt indtryk at se, hvor ofte forbigående standsede ved udgravningen og sparkede til kranierne for at undersøge, hvor meget modstand de kunne klare mod jernbeslået træsko. Avisen efterlyste mere omsorg for de døde, og at man i stedet samlede knoglerne ind og gravede dem ned på kirkegården.

Tidligere bebyggelse på matriklen

Inden Skolebakken blev anlagt i 1862, gik Mejlgades matrikler hele vejen ned til kysten og Aarhusbugten. Det, der nu er Skolebakken, var indtil da strand og kystlinje. Husene vendte mod Mejlgade, og det område, der nu er Skolebakkens matrikler, var Mejlgades baghaver. Dette gælder også for matrikel 866, der senere skulle blive Skolebakken 17. Før det nye husnummersystems indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 59, og frem til 1890 var adressen Mejlgade 20. Efter den nye bygnings opførelse i 1890, var adressen Skt. Olufs Gade 4, men i 1920 blev matriklerne delt, og stykket mod Kysten blev til Skolebakken 17.

Tidligere fandtes en ejendom med værksted på matriklen, der hvor Mejlgade 20 ligger i dag. I første halvdel af 1800-tallet boede der både sadelmagere, tapetserere og pottemagere. Johannes Nielsen og hans familie levede blandt andet i ejendommen. Johannes Nielsen var pottemager og havde løbende logerende boende. I 1856 overtog købmand L. Larsen matriklen og opførte en købmandsgård på grunden mod Mejlgade. På stykket langs Skt. Olufs Gade blev et pakhus opført.

I anden halvdel af 1800-tallet overtog snedkermester R. Christiansen gården på Mejlgade 20, hvor han startede et møbelmagasin. I Aarhus Stiftstidende kunne man læse om etableringen af det nye møbelmagasin, hvor der fandtes ”et større Udvalg af saavel fine som ordinaire Meubler, der til billige Priser anbefales til et æret Publikums Opmærksomhed”. I slutningen af 1800-tallet blev R. Christiansens møbelmagasin på Mejlgade 20 til A. Christiansen og Co’s møbelfabrik. Christiansen ejede hele matrikel 866 og var også ejeren af den bygning, der i 1890 blev opført på den del af grunden, der førte mod kysten, og som senere skulle blive til Skolebakken 17.

Erhverv, virksomheder og andre formål repræsenteret på matriklen gennem tiden

Bygningens fordelagtige placering i forhold til den handel, der fandtes omkring havnen og den gamle bykerne, gjorde, at der fandtes mange erhverv på matriklen gennem tiden. Der har historisk set altid været erhverv i ejendommen kælderetage, mens de resterende etager både blev benyttet til beboelse og til erhverv.

Ved bygningens opførelse i 1890 havde A. Ussing sin cigarforretning ’Royal’ i ejendommens kælder. Ussing solgte både cigarer og senere også vin fra adressen. Forretningen lå på Skolebakken 17 frem til 1940’erne, hvor Christian Vinderslev overtog og fortsatte forretningen under navnet ’Chr. Vinderslevs Cigarforretning'. Fra 1950’erne hed den nye cigarhandler Nordentoft, mens Einer Møller havde tobakshandlen i kælderen på Skolebakken 17 fra 1960’erne.

Omkring 1920 havde De forenede jydske Produktforretninger adresse her.

I slutningen af 1920’erne rykkede Stevedore-Compagniet ved Hassing og Drescher også ind i ejendommens kælder. Virksomheden lå på ejendommen frem til slutningen af 1930’erne. I denne periode flyttede Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring ind i ejendommens kælderetage.

I 1920’erne havde Dansk Andels Kulforretning lokaler på ejendommens stueetage, og fra 1925 og frem til 1940’erne havde K.F.U.M. (Kristelig Forening for Unge Mænd) en arbejdervarmestue på ejendommens 3. sal.

Fra omkring 1930 drev fru C. Poulsen et pensionat på adressens 2. sal. Imidlertid fandt den nu pensionerede politiassistent André Grove Hauerbach (1866-1934)), der boede på etagen ovenover, pensionatets unge beboere for støjende, og gik til boligretten for at få Poulsen og hendes "slæng" smidt ud. Udfaldet af sagen er uvist, men i alle tilfælde flyttede Poulsen snart sit pensionat til Søndergade 8. I 1938 åbnede en ny indehaverske, "Moster Mette", et nyt pensionat på adressen. I 1940 åbnede hun yderligere en restaurant, også kaldt Moster Mette, i ejendommens stueetage, mens A/S Aarhus Moter-Compagni rykkede ind på ejendommens 2. sal. Motor Kompagniet lå i ejendommen frem til anden halvdel af 1900-tallet.

I 1950’erne og 1960’erne lå A/S Handel, Håndværk og Export med direktør A.E. Hansen i ejendommens stueetage sammen med A.M.C. Maskin Compagni A/S og Autotextil A/S (automobiltilbehør). Her var direktøren M. Jensen.

Fra 1968 rykkede Hotel Windsor ind på adressen, og i 1983 åbnede ind en fiskehandler og restaurant ’Fiskekælderen’ under hotellets bodega. Fiskekælderen flyttede i 1992 til stueetagen og bodegaens gamle lokaler blev nu til en restaurant med navnet ’Fisk & Bøf’.

Bygningen og Aarhushistorien

En mondæn bygning blev opført

Da ejendommen på Skolebakken 17 blev opført, var bygningen en af del af de nye og moderne ejendomme, der blev opført langs kyststrækningen. Flere af byens velstillede borgere flyttede ind i ejendommens nyopførte lejligheder. Carl Larsen, der ejede Hotel Royal på hjørnet af Store Torv og Bispegade, boede blandt andet i ejendommens stueetage lige efter bygningens opførelse.

Thorkel Møller, der blandt andet var arkitekten bag Hotel Royal i 1901, boede fra midten af 1920’erne på ejendommens 3. sal. Møller stod bag en række prominente bygninger i Aarhus. Han var ansat som arkitekt hos Hack Kampmann og Martin Nyrop, og i sin ansættelse hos Kampmann var Møller blandt andet med under opførelsen af Aarhus Teater, mens han i sin tid hos Nyrop deltog i opførelsen af Københavns Rådhus.

Nyt hotel med bodega

I 1967 købte direktørparret Christophersen Skolebakken 17 og indrettede et hotel i ejendommen – Hotel Windsor. Aarhus Stiftstidende kunne den 16. juli 1968 berette om, at det nye hotel ville få 16 medhjælpere, 38 værelser, en restaurant med plads til 75 og en bodega med plads til 60 gæster. Værelserne ville blive udstyret med telefon og radioanlæg med flere valgmuligheder.

Restauranten skulle blive indrettet ”i almuestil” med pejs, eg og læder. Filt blev lagt på gulvene og automatiske vandstrålingsafbrydere ville blive sat op på toiletterne – i hvert fald herretoiletterne. Ombygningen krævede at tobakshandler Møller rykkede ud af sin butik, og så ville byggeriet stå færdig i september samme år. Enkeltværelser kostede fra 15 til 23 kr. for en nat. Dobbeltværelser fra 23 til 48 kr.

Pengene til ombygningen kom fra Erik Rasmussen og J. Hasager, der blandt andet også stod bag finansieringen af ’Ambassadør’ og ’Peter Gift’.

Den 19. november 1968 fremgik det af Aarhus Stiftstidende, at hotel Windsor nu havde fået en ny bodega ”som i gamle dage”. Avisen understregede, at bodegaen var ”Centralt beliggende og med en atmosfære, der får alle gæsterne til at føle sig ”hjemme” — en atmosfære, der gør WINDSOR BODEGA til noget helt specielt”. Næste dag kunne avisen med tilfredshed berette, at lokalet var smukt restaureret, og at stolene var ”de gode, gamle fra Peter Gift”. Bodegaen fik senere navnet ’Windsor Pub’.

Fiskekælderen

I 1983 åbnede Aarhus’ første fiskerestaurant ’Fiskekælderen’ under Windsor Pub i kælderen på Skolebakken 17. Her kunne man blandt andet få fransk fiskesuppe, gravad laksekotelet, kammuslinger, torsk en cocotte og vol au vent.

Af Aarhus Stiftstidende fra den 19. marts 1983 fremgik det, at indehaveren, Jan Kock Jensen, selv måtte stå og ryge hjemmerøgede ørreder over køkkengassens stærke varme. Avisens journalist beskrev restauranten med rosende vendinger, idet det indtil da havde været svært ”at få bid på krogen”, hvis man havde lyst til fisk i Aarhus-området. Kun friturestegte fiskefileter fremgik af menukortene på de andre restauranter. Journalisten undrede sig over, ”at det i en by ved havet, hvor fisk i den grad optager sindene, ikke har været til at købe sig til smagsprøver”. Hidtil havde der kun været en lunken interesse for fisk. Avisen skrev: ”Indehaveren Fiskekælderen, Jan Kock Jensen, der også er kok, har taget konsekvensen, er sprunget ud på det dybe vand og præsenterer et omfattende, fristende spisekort”.

Arkitektonisk beskrivelse

Ejendommen på Skolebakken 17 har fire etager, en tagetage og en kælder. Bygningens ydervæg er af mursten, tegl, kalksandsten og cementsten. Ejendommens tag er saddeltag, heltag, mansardtag og valmtag med en tagdækning af skiffer og asbestcement.

At ejendommen i 2012 fik en bevaringsmæssig værdi på 5 hænger blandt andet sammen med, at det er en hjørnebygning med karnap fra 2.-4. etage, og at bygningen har en dekorativ kordangesims mellem 2. og 3. etage.

Bygningens karnap sidder lige på bygningens hjørne mellem Skt. Olufs Gade og Skolebakken. Døren er ny, og bygningen har en grundmuret gavl og en muret gesims med puds og stuk. Bygningen har 11 kviste og en sokkel af granit og kampesten. Vinduerne er retkantede og rundbuede.

Bygningen har karakteristiske historicistiske træk og er udsmykket med friser, bånd samt lodrette skulpturelle elementer (søjler).

Miljøbeskrivelse

Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra Skansepalæet på Strandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.

Se også

Skolebakken 17 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Skolebakken 17

Kulturmiljøer ved vandet

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Skolebakken 17 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Skolebakken_17&oldid=89643"