Jens Kristian Karl Findal

Jens Kristian Karl Findal (født den 9. april 1871, død den 16. november 1939) var viceskoleinspektør og bestyrelsesformand.

Viceskoleinspektør og bestyrelsesformand Jens Kristian Karl Findal

J.Kr. Findal var lærer ved Ingerslevs Boulevards Skole i 1902-32 og viceskoleinspektør i 1932-38.

Findal oprettede i 1911 - sammen med blandt andre kommunelærer Valdemar Sigfred Knudsen - Naturhistorisk Forening for Jylland, en forening, han også blev formand for.

Findal havde især sin interesse indenfor biller, græshopper, guldsmede og sommerfugle.

Da Naturhistorisk Museum blev oprettet i 1921, blev Findal også medlem af denne bestyrelse - i 1929-1938 som formand. Her arbejdede han utrætteligt for, at museet fik sit eget hus. Denne drøm blev realiseret i 1941 - to år efter Findals død.

Kilder og litteratur

  • H.M. Thamdrup, Naturhistorisk Museum – 25 år i eget hus, Natura Jutlandica, 1966