Johanne Kirstine Hjersing Berg (1883-1963)
| Johanne Berg
|
 Johanne Berg (1883-1963). Fotograf Waldemar Riis Knudsen, 1946.
|
Personlige detaljer
|
Navn Johanne Kirstine Hjersing Berg | Nationalitet Dansk | Født 21. maj 1883, Aalborg | Død 13. februar 1963, Aarhus | Erhverv Overbetjent, byrådspolitiker |
Johanne Kirstine Hjersing Berg (født i Aalborg den 21. maj 1883, død i Aarhus den 13. februar 1963) var overbetjent og medlem af Aarhus Byråd for Socialdemokratiet fra 1925-1946.
Hun var datter af snedker Peter Christoffer Berg (1832-1896) og hustru Marie Magdalene, født Larsen, (1842-1920).
Johanne Berg blev ansat i Aarhus 1914 som Danmarks første kvindelige betjent med reelle politiopgaver.
Allerede i 1908 havde Dansk Kvindesamfund opfordret til at hyre kvinder i politiets rækker. Ifølge kvindesamfundet krævede det en kvindes intuition og empati at komme de stigende problemer med voldtægt og prostitution af purunge piger til livs. Mens et par kvinder tidligere havde været ansat ved politiet til kontor- eller visitationsarbejde, skulle denne kvindelige betjent udføre egentligt politiarbejde i form af aftenpatruljering. Herved kunne hun holde øje med og redde omstrejfende unge piger, der var et let bytte for durkdrevne alfonser.
Bergs liv før Aarhus Politi
Johanne Berg startede efter handelskoleeksamen som den første kvinde ved toldvæsenet i Aalborg og fandt senere ti års beskæftigelse på et sagfører- og livsforsikringskontor. Ved siden af engagerede hun sig i Handels- og Kontormedhjælperforbundet, hvor hun straks blev kasserer for Aalborgafdelingen og året efter indvalgt i forbundets hovedbestyrelse.
Sideløbende gik frk. Berg i brechen for kvindebevægelsen. Således blev hun tidligt medlem af bestyrelsen for Aalborg Kvindevalgretsforening, og i 1908 fik hun startet en særlig kvinderubrik i Dansk Handels- og Kontormedhjælpertidende. Senere blev frk. Berg medlem af bestyrelsen for Dansk Kvindesamfunds Aarhuskreds, ligesom hun i 1918 var medstifter af Socialistisk Kvindeforening. Hun sad i forretningsudvalget for AOF og var medlem af midtkredsens partiforening og af bestyrelsen for Hjælpekassen 1921-25.
Behov for kvindelige betjente
Samtidig med at Johanne gjorde karriere og kæmpede for kvindesagen i Aalborg, havde Dansk Kvindesamfund sat fokus på unge piger i prostitution. I 1908 opfordrede Dansk Kvindesamfund politiet til at hyre kvinder, da de mente, at det krævede en kvindes intuition og empati at komme de stigende problemer med voldtægt og prostitution af purunge piger til livs. En kvindelig betjent kunne ved aftenpatruljeringer holde øje med og redde omstrejfende unge piger, der var et let bytte for durkdrevne alfonser.
1908 var også året, hvor August Goll blev politimester i Aarhus. Goll var kendt for at være en progressiv mand, der også sad i bestyrelsen for den danske afdeling af Men's League of Women Suffrage, der blandt andet kæmpede for kvinders stemmeret, og han tog opfordringen fra kvindesamfundet alvorligt.
I 1910 henvendte Dansk Kvindesamfund sig direkte til Aarhus Byråd med et andragende om, at der så vidt muligt blev ansat kvinder i politiets tjeneste. Kort efter blev en Marie Jensen også ansat, men det var kun til kontorarbejde og visitation.
Goll henvendte sig et par gange til byrådet for at få bevilget midler til en stilling til en ”rigtig” kvindelig politibetjent, som netop skulle foretage aften- og natpatruljeringer med det formål at få fat på purunge piger og deres familier, så pigerne kunne komme ud af ”alfonsbanditternes” kløer.
I starten af 1913 havde byrådet emnet til behandling, og på trods af at flere mente, at en kvindelig betjent ville have god virkning på de piger, der allerede i 14-16-års alderen var kommet på gale veje, blev det til et afslag. Indvendingerne var blandt andet, at politistyrken var stor nok, som den var, ligesom der blev udtrykt bekymring for, at ansættelsen af en kvinde kunne komme til at gøre en mand arbejdsløs.
Året efter havde Goll dog mere held med sin anmodning, og den 23. april 1914 valgte byrådet bag lukkede døre med Golls anbefaling Johanne Berg, som ny kvinde i den aarhusianske politistyrke.
Det var dog ikke alle inden for politiet, der var enige med den socialt engagerede politimester Goll. Fra tidsskriftet Politivennen angreb vrede stemmer idéen om kvindelige patruljebetjente. Budskabet var, at kvinderne burde holde sig inden døre.
Kvinde i mandefag
Med sin kvindesaglige interesse var det nærliggende, at Johanne Berg søgte jobbet som politibetjent i Aarhus. Men sindene var delte, da den 30-årige aalborgenserinde tiltrådte tjenesten den 1. maj 1914.
En kvinde i et så mandsdomineret fag måtte nødvendigvis afføde en reaktion fra offentligheden, og Berg blev da også hurtigt af pressen tildelt et skær af slagkraftighed og maskulin fandenivoldskhed. Ved en afskedsfest, holdt af handels- og kontormedhjælperne i Aalborg, havde Aalborg Venstreblad spurgt hende, hvad hun ville gøre, hvis en herre absolut ville følge hende hjem under en aftenpatrulje: ”Frk. Berg sender os et sønderknusende Blik: ”Saa hænger jeg Politiskiltet ud og siger: Passér Gaden, lille Ven!””
Ifølge Aarhuus Stiftstidende blev der ved samme lejlighed sunget følgende vise tilegnet frk. Berg:
- Hænder det at Fatter
- faar en lille én
- saa hans Korpus dratter
- i en Rendesten,
- bringer hun Patronen
- ikke paa Stationen,
- nej, men hjem til Konen,
- hvor han faar sin Straf.
Politikarriere
Ansættelsen var kun eksperimentel og ikke nødvendigvis en fastansættelse, men det skulle hurtigt vise sig, at Johanne Berg var den helt rette til jobbet. Hun var handlekraftig, havde ben i næsen, og iført civilt antræk patruljerede hun i byens lumpne gader i sædelighedspolitiets navn og holdt - så vidt det lod sig gøre - småpigerne væk fra gadernes suspekte beværtninger.
Efter retsreformen i 1919, hvor sædelighedssagerne kom under kriminalpolitiet, omlagdes frk. Bergs arbejdsområder til paternitets- og adoptionssager.
I politikorpset vandt hun stor anerkendelse, blev forfremmet til inspektionsbetjent og senere til overbetjent af 1. grad. Ved sin afskedigelse i 1949 opnåede hun at blive tildelt fortjenstmedaljen i sølv.
Politisk karriere
I Aarhus forsatte Johanne Berg sit arbejde i Dansk Kvindesamfund og blev bestyrelsesmedlem i aarhuskredsen, ligesom hun i 1918 var medstifter af Socialistisk Kvindeforening. Hun sad i forretningsudvalget for AOF (Arbejdernes Oplysningsforbund) og var medlem af midtkredsens partiforening og af bestyrelsen for Hjælpekassen 1921-1925.
Som en naturlig forlængelse af sit sociale arbejde blev Johanne Berg i 1925 valgt ind i Aarhus Byråd for Socialdemokratiet. Indtil sin afsked i 1946 nåede hun at beklæde ikke færre end 35 udvalgsposter, ligesom hun i perioden 1928-34 var primus motor for oprettelsen af folkebiblioteket i Mølleparken.
Hun blev efterhånden en central skikkelse såvel i byen som i partiet. Da byens spidser tog på studierejse i 1938, var det således Johanne Berg, der blev udpeget til midlertidig borgmester. Ligeledes var det Berg, der ledsagede statsminister Stauning under hans besøg i Den Gamle By i 1931, og Stauning deltog da også i festlighederne i anledning af hendes 25-års jubilæum som politibetjent.
Da Johanne Berg gik bort i februar 1963, kunne hun således se tilbage på et begivenhedsrigt liv, hvor hun undervejs fik modbevist kvindefordomme, opnået en dekoreret karriere og vundet anerkendelse for et frugtbart politisk virke.
Kilder og litteratur
- Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968
- Dansk Kvindebiografisk Leksikons artikel om Johanne Berg
- Horsens Folkeblad, 25. maj 1914
- Århus Stiftstidende, 24.april 1914, Den kvindelige Politibetjent"
- Århus Stiftstidende, 25. april 1914, "Den første kvindelige -!"
- Århus Stiftstidende, 25. maj 1914
- Århus Stiftstidende, 31. december 1931
- Århus Stiftstidende, 1. september 1938
- Århus Stiftstidende, 29. april 1939
- Århus Stiftstidende, 4. januar 2015, Mød Aarhus' første kvindelige politibetjent"
- Dansk Politistat, bd. 1, s. 498
- Aarhus Byråds Forhandlinger for 1910-1911, A, s. 210 (17. november 1910)
- Aarhus Byråds Forhandlinger for 1912-1913, A, s. 354-356 (29. januar 1913)
- Aarhus Byråds Forhandlinger for 1912-1913, A, s. 390-394 (6. februar 1913)
- Aarhus Byråds Forhandlinger for 1914-1915, B, s. 25-26 (23. april 1914)
