Johanne Kirstine Hjersing Berg (1883-1963)
Overbetjent, frk. Johanne Kirstine Hjersing Berg medlem af Aarhus Byråd for Socialdemokratiet fra 1925.
Født i Aalborg 21. maj 1883, død i Aarhus 13. februar 1963. Datter af snedker Peter Christoffer Berg (1832-1896) og hustru Marie Magdalene, f. Larsen (1842-1920).
Johanne Berg blev ansat i Aarhus 1914 som Danmarks første kvindelige betjent med reelle politiopgaver.
Allerede i 1908 havde Dansk Kvindesamfund opfordret til at hyre kvinder i politiets rækker. Ifølge kvindesamfundet krævede det en kvindes intuition og empati at komme de stigende problemer med voldtægt og prostitution af purunge piger til livs. Mens et par kvinder tidligere havde været ansat ved politiet til kontor- eller visitationsarbejde, skulle denne kvindelige betjent udføre egentligt politiarbejde i form af aftenpatruljering. Herved kunne hun holde øje med og redde omstrejfende unge piger, der var et let bytte for durkdrevne alfonser.
Bergs liv før Aarhus Politi
Johanne Berg startede efter handelskoleeksamen som den første kvinde ved toldvæsenet i Aalborg og fandt senere 10 års beskæftigelse på et sagfører- og livsforsikringskontor. Ved siden af engagerede hun sig i Handels- og Kontormedhjælperforbundet, hvor hun straks blev kasserer for Aalborgafdelingen og året efter indvalgt i forbundets hovedbestyrelse.
Sideløbende gik frk. Berg i brechen for kvindebevægelsen. Således blev hun tidligt medlem af bestyrelsen for Aalborg Kvindevalgretsforening, og i 1908 fik hun startet en særlig kvinderubrik i Dansk Handels- og Kontormedhjælpertidende. Senere blev frk. Berg medlem af bestyrelsen for Dansk Kvindesamfunds Aarhuskreds, ligesom hun i 1918 var medstifter af Socialistisk Kvindeforening. Hun sad i forretningsudvalget for AOF og var medlem af midtkredsens partiforening og af bestyrelsen for Hjælpekassen 1921-25.
Ben i næsen
Med sin kvindesaglige interesse var det nærliggende, at Johanne Berg søgte jobbet som politibetjent i Aarhus. Men sindene var delte, da den 30-årige aalborgenserinde tiltrådte tjenesten 1. maj 1914. Valget blev truffet af byrådet bag lukkede døre, men på politigården tilhørte den eneste positive røst den socialt engagerede politimester August Goll. Fra tidsskriftet Politivennen angreb vrede stemmer ideen om kvindelige patruljebetjente, som i stedet burde holde sig inden døre, angreb som frk. Berg ikke var bleg for at forsvare sig imod.
Ansættelsen var kun eksperimentel og ikke nødvendigvis en fastansættelse, men det skulle hurtigt vise sig, at Johanne Berg var den helt rette til jobbet. Hun var handlekraftig, havde ben i næsen og iført civilt antræk patruljerede hun i byens lumpne gader i sædelighedspolitiets navn og holdt, så vidt det lod sig gøre, småpigerne væk fra gadernes suspekte beværtninger.
Efter retsreformen i 1919, hvor sædelighedssagerne kom under kriminalpolitiet, omlagdes frk. Bergs arbejdsområder til paternitets- og adoptionssager.
Nedbrød fordomme
En kvinde i et så mandsdomineret fag måtte nødvendigvis afføde en reaktion fra offentligheden, og Berg blev da også hurtigt af pressen tildelt et skær af slagkraftighed og maskulin fandenivoldskhed. Ved en afskedsfest, holdt af handels- og kontormedhjælperne i Aalborg, havde Aalborg Venstreblad spurgt hende, hvad hun ville gøre, hvis en herre absolut ville følge hende hjem under en aftenpatrulje: ”Frk. Berg sender os et sønderknusende Blik: ”Saa hænger jeg Politiskiltet ud og siger: Passér Gaden, lille Ven!””
Ifølge Aarhuus Stiftstidende blev der ved samme lejlighed sunget følgende vise tilegnet frk. Berg:
- Hænder det at Fatter
- faar en lille én
- saa hans Korpus dratter
- i en Rendesten,
- bringer hun Patronen
- ikke paa Stationen,
- nej, men hjem til Konen,
- hvor han faar sin Straf.
På bedste vis gjorde Johanne Berg fordommene til skamme. I politikorpset vandt hun stor anerkendelse, blev forfremmet til inspektionsbetjent og senere til overbetjent af 1. grad. Ved sin afskedigelse i 1949 opnåede hun at blive tildelt fortjenstmedaljen i sølv.
Ven af Stauning
Som en naturlig forlængelse af sit sociale arbejde blev Johanne Berg i 1925 valgt ind i Aarhus Byråd for Socialdemokratiet. Indtil sin afsked i 1946 nåede hun at beklæde ikke færre end 35 udvalgsposter, ligesom hun i perioden 1928-34 var en primus motor i oprettelsen af folkebiblioteket i Mølleparken.
Hun blev efterhånden en central skikkelse såvel i byen som i partiet. Da byens spidser tog på studierejse i 1938, var det således Johanne Berg, der blev udpeget til midlertidig borgmester. Ligeledes var det frk. Berg, der ledsagede statsminister Stauning under hans besøg i Den Gamle By i 1931, ligesom han også deltog i festlighederne i anledning af hendes 25 års jubilæum som politibetjent.
Da Johanne Berg gik bort i februar 1963, kunne hun således se tilbage på et begivenhedsrigt liv. Tiden havde aldrig været til mand eller børn; men hun havde modbevist kvindefordomme, opnået en dekoreret karriere og vundet anerkendelse for et frugtbart politisk virke.
Kilder og litteratur
- Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968
- Dansk Kvindebiografisk Leksikons artikel om Johanne Berg
- Århus Stiftstidende, 4. januar 2015
- Aarhuus Stiftstidende, 25. april 1914
- Aarhuus Stiftstidende, 25. maj 1914
- Horsens Folkeblad, 25. maj 1914
- Aarhuus Stiftstidende, 31. december 1931
- Aarhuus Stiftstidende, 1. september 1938
- Aarhuus Stiftstidende, 29. april 1939
- Dansk Politistat, bd. 1, s. 498
- Aarhus Byråds Forhandlinger for 1914-1915, B, s. 25-26 (23. april 1914)
