Foreningen for Bykultur i Aarhus
Foreningen for Bykultur i Aarhus blev grundlagt i 1967 af den socialdemokratiske borgmester Bernhardt Jensen. Han ønskede, at der i Aarhus skulle være plads til moderne byggeri samtidig med, at historiske elementer blev bevaret. Foreningens formål er derfor at arbejde for bevaring af de arkitektoniske og kulturhistoriske værdifulde bygninger, landskaber og bymiljøer i Danmark.
Få år før oprettelsen af foreningen havde Bernhardt Jensen været initiativtager til at oprette en arbejdsgruppe, som skulle arbejde for at skåne bevaringsværdige bygninger i Aarhus. Arbejdsgruppen blev til et permanent udvalg i kommunen i 1965 under navnet Udvalg for Bygnings- og Miljøbevaring.
Foreningen for Bykultur i Aarhus er medlem af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.