Tranbjerg Kirke
Tranbjerg Kirke opførtes på en forhøjning i landskabet mellem landsbyerne, Gunnestrup, Østerby og Jegstrup, mellem 1150 og 1250. Først senere voksede Tranbjerg by frem i området. Kirken bestod oprindeligt af et romansk kor og skib bygget af granitkvadre og firhugne marksten og havde flade trælofter. Den nuværende døbefont i granit stammer fra kirkens opførelse. Kirkens to oprindelige indgange, der stadig kan ses i dag, blev udsmykket med relieffer på indgangenes tympanoner og kapitæler, det vil sige de buede gavlfelter over dørene og hovederne på søjlerne omkring dem. Sydportalen har endda relieffer over og omkring tympanonet.
Kirken undergik i senmiddelalderen flere ændringer, blandt andet erstattedes det flade træloft i koret med et sengotisk krydshvælv, mens skibets træloft fik lov at stå. Til kirken tilføjedes et våbenhus af munkesten i munkeforbandt ved kirkens sydside og et tårn i den vestlige ende. Dette byggedes af munkesten i munkeskifte samt genanvendte kvadre og kampesten fra skibets vestgavl, da denne næsten blev brudt helt ned under tårnets opførelsen.
I 1800-tallet blev våbenhuset bygget omtrent en meter højere, end det oprindeligt var, og skibets træloft blev gipset.
I dag står Tranbjerg Kirke præget af en gennemgribende restaurering foretaget ved arkitekterne, Inger og Johannes Exner, i 1960-61. Udvendigt fornyedes tagværkerne og glatte murkamme fjernedes over skibets østgavl, våbenhuset og tårnet. Indvendigt blev væggene renset for kalk og puds og et nyt bjælkeloft med imprægnerede brædder blev sat op. I 1973 rensedes facaderne i kor og skib for cementpuds og murene blev fuget og kostet med kalkmørtel. Kirken, der blev restaureret igen i 1998, fremstår derfor nu hvidtet både ude og inde og har ingen kalkmalerier.
Tranbjerg Kirke er viet til Sankt Ursula og de 11.000 jomfruer. Ursula var en katolsk helgeninde og ifølge legenden en kongedatter, der sammen med sit følge blev slået ihjel af hunnerne nær Köln, mens de var på pilgrimsrejse mod Rom. Ursula blev ledsaget af 10 eller 11 jomfruer, men på grund af en fejllæsning i 900-tallet blev der i senere overleveringer berettet om 11.000 jomfruer. Da kirken har Sankt Ursula som værnehelge, er denne og nogle få ledsagersker at finde i midten af kirkens sengotiske fløjaltertavle fra slutningen af 1400-tallet. Omkring dem står Jomfru Maria med jesusbarnet på den ene side og apostlen Johannes på den anden side.
I middelalderen var Tranbjerg Kirke underlagt ærkedegnens tilsyn, indtil Aarhus Domkapitel opløstes. I 1687 afstod kongen patronatsretten til Constantin Marselis (1647-1699), der dog ikke indlemmede kirken i sit baroni, Marselisborg. I stedet overgik den ved Marselis’ død i 1699 til hans enke, Sophie Elisabeth Charisius (1647-1706), der lagde den ind under stamhuset, Constantinsborg, som oprettedes i 1703. Efter stamhusets ophævelse i 1796 blev kirken i 1799 sat på auktion og købt af Tranbjerg Sogns tiendeydere. Kirken overgik til selveje i 1912.
Tranbjerg Sogn var anneks til Holme frem til 1973, hvor Tranbjerg Sogn blev et selvstændigt pastorat.
Se også
Tranbjerg Kirke på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Nationalmuseet, Danmarks Kirker, Tranbjerg Kirke, http://danmarkskirker.natmus.dk/aarhus/tranbjerg-kirke/
- Tranbjerg Kirkes hjemmeside, Om Kirken, Kirkens historie, https://www.tranbjergkirke.dk/om-kirken/kirkens-historie/
- Den Store Danske, Lex.dk, https://denstoredanske.lex.dk/Ursula?utm_source=denstoredanske.dk&utm_medium=redirectFromGoogle&utm_campaign=DSDredirect
