Vejlby
Vejlby er en forstad nord for Aarhus, beliggende i Vejlby Sogn. Byen var oprindeligt en landsby og hørte fra 1842 og frem til kommunesammenlægningen i 1970 til Vejlby Sognekommune, hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.
Vejlby ligger ved Egåen og har haft bebyggelse siden middelalderen. Sognets kirke, Vejlby Kirke er et eksempel på dette. Vejlby kan efter sit terræn opdeles i to bydele; Højbyen beliggende i sydvest og Lavbyen i nordøst.
På grund af beliggenheden tæt på Aarhus steg befolkningen voldsomt i den 20. århundrede. En stor del af den tilflyttende befolkning, der hovedsageligt kom fra Aarhus, bosatte sig i på området ud til Aarhusbugten senere kendt som Vejlby Fed.
Oldtiden i Vejlby
Der ikke er mange spor tilbage af Vejlbys gamle høje, som der angiveligt fandtes seks af; Rishøj, Grydhøj Skorphøj og 2-3 navnløse høje. Sognets eneste oldtidsminde er derfor den genfundne Vejlby-runesten. Runestenen der vurderedes at være fra ca. år 1000 stod ved Grydhøj indtil markens ejermand omkring år 1600 flyttede den til sin lade. Runeforskeren Ole Worms ven Laurids Bording fandt stenen, og sendte en tegning til Worm, der derefter optog stenen i et tillægsbind til sit latinske hovedværk "Danske Mindesmærker" ca. 1650.
På stenen er inskriptionen: "Þjóðkell reisti stein þenna eptir Tófa, mág sinn", der oversat betyder "Thydkil rejste denne sten efter Tue, sin måg", hvor ordet måg betyder en mandlig slægtning gennem giftermål.
Vejlby-Stenen forsvandt, men blev genfundet i Aarhus Havn ved Mindebro i 1859, og i 1861 indgik den i oldsagssamlingen først anbragt ved rådhuset for derefter at blive placeret på runestenspladsen foran Aarhus Museum indtil den blev flyttet indenfor i runehallen.
Hvor gammel landsbyen Vejlby er svært at sætte præcise tal på, men et væld af arkæologiske fund samt rester af oldtidshøje viser, at der i hvert fald har boet mennesker her siden bronzealderen.
Bydelens ældre historie
Den middelalderlige landsby Vejlby lå midt på et stort bakketerræn med stærke fald mod nord og øst, medens feddet ved kysten var fladt og delvis lavtliggende. Rundt omkring Vejlby lå agerjord. I markbogen af 1683 fremgår det at marken var delt i de fire vange Schouwang, Møndenwang, Ellewang og Kayswang. Byen, der var en meget stor landsby målt i hartkorn og af type en vejklyngeby, blev udskiftet i 1781 i en usædvanlig fuldkommen stjerneform. Midt i 1800-årene blev Grenåvej anlagt tæt forbi byen, og i 1877 kom Ryomgård-jernbanen til.
I 1682 fandtes der i Vejlby 30 gårde og syv huse med dertil hørende beboere og husdyr, hvilket gjorde Vejlby til områdets største landsby. Det var en usædvanlig fed jord, der muliggjorde en opretholdelse af et så stort indbyggerantal.
Den middelalderlige landsby Vejlby lå midt på et stort bakketerræn med stærke fald mod nord og øst, mens feddet ved kysten var fladt og delvis lavtliggende. Rundt omkring Vejlby lå agerjord. Vejlby var en meget stor landsby – både målt på indbyggertal og i hartkorn, og byen var en såkaldt vejklyngeby, der oprindelig var opstået langs en vej og senere voksede ud langs udfaldsveje.
I 1781-1782 blev landsbyen udskiftet i en stjerneform, der betød, at spredte jordstykker blev samlet i sammenhængende lange jordstykker tilhørende de enkelte gårde, der forblev liggende inde i landsbyen.
Vejlby i 1800-tallet
I midten af 1800-tallet blev Grenåvej anlagt tæt forbi byen, mens Vejlby kom på jernbanenettet i 1877, da Ryombanen mellem Aarhus og Ryomgård blev indviet.
Ved midten af 1800-tallet boede der lige over 1.000 indbyggere i Vejlby Kommune, der meget atypisk kun bestod af en enkelt by; Vejlby. Udover landbruget fandt nogle af Vejlbys- indbyggere også arbejde som daglejere inde i Aarhus eller ved fiskeri ved kysten. Derudover lå her også den ”hollandske” vindmølle Marie Mølle, et teglbrænderi samt et tegl- og kalkbrænderi.
I 1852 blev Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland – der hurtigt blev kendt som Jydske Asyl –indviet, hvilket fik skelsættende betydning for kommunens udvikling. Hospitalet blev kommunens største arbejdsplads, og mange af hospitalets patienter fungerede som billig arbejdskraft på områdets gårde.
I 1870’erne kom en ny udvikling til kommunen, da prægtige sommerbolig for Aarhus’ rigmænd skød op i Vejlby Krat, og bydelen Risskov begyndte at tage form i slutningen af 1800-tallet sydøst for den gamle landsby.
Vejlby i 1900-tallet
Selve Vejlby forblev nogenlunde urørt helt frem til efter 2. verdenskrig, og i 1929-byplanen sås Vejlby omgivet af et dekorativt vejsystem med pladser, stjerneformede vejkryds og symmetriske vejlinier. Inspirationen fra tidens havebyidealer med de nyklassicistiske træk er tydelig.
I 1950’erne blev den gamle landsby udnævnt til bymæssig bebyggelse i en ny byplanlov. I egnsplanen fra 1954 indgik en dispositionsplan, der udlagde områderne syd for Vejlby, langs Grenåvej til etagebebyggelse, medens mindre områder omkring landsbyen blev udlagt til lav boligbebyggelse. Den nye status muliggjorde kæmpe forandringer i Vejlby, og med nutidens øjne var disse ikke til de bedre.
Nedrivning af landsbyen
I 1962 blev lanceret en plan, der skulle omdanne Vejlby til et moderne forretningscentrum med en bred centervej og et citycenter i beton. ”Den hurtigste, billigste og mest effektive metode til at få gennemført en hurtig sanering af landsbybebyggelsen vil være at lade området overgå fra boligformål til forretningsformålet,” lød det fra det ambitiøse sogneråd. På dette tidspunkt boede de fleste af sognerådets medlemmer ikke længere selv i landsbyen men i Risskov på den anden side af Grenåvej.
I alt skulle der på centerets cirka 25 hektar placeres hele 65.000 kvadratmeter etageareal med en fordeling på ⅔ til det nye forretningscenter og ⅓ til offentlige formål. Desuden skulle der blive plads til henved 2.500 biler på de frie arealer mellem byggerierne.
I 1968 blev planen igangsat og store dele af landsbyen nedrevet, men herefter gik udviklingen i stå. Investorerne trak sig, og selv om Vejlby fik sin Centervej og nogle grå betonbygninger, blev selve butikscenteret aldrig anlagt. Omkring 50 huse i den gamle bykerne var blevet nedrevet for at gøre plads til det planlagte bycenter, og landsbyidyllen var bogstaveligtalt tromlet ned.
Bycentret blev tidstypisk formet med en intern gågade og med omgivende parkeringspladser. Trods mange gode intentioner - også bybygningsmæssigt - sås centerplanen senere som værende et for hårdhændet indgreb i landsbyen, og flere af de store nye bygningsanlæg sås som stive og dominerende, særligt i samspillet med kirkeområdet. Kun en mindre del af omdannelsen blev dog virkeliggjort, og ret store dele af den gamle bebyggelse og de oprindelige vejforløb er stadig bevaret.[1]
Til gengæld fik kommunen i 1969 et nyt gymnasium, der kom til at hedde Risskov Amtsgymnasium på trods af, at det var opført, hvor Vejlbys gamle gårde før lå.
1969 var også året, hvor Vejlby-Risskov Hallen blev indviet lige syd for gymnasiet på Vejlbys tidligere marker.
Med dispositionsplan for Vejlby-Risskov Kommune 1969 blev der åbnet for byudvikling af hele Vejlby-området. Stjerneudskiftningens hovedskel blev fastholdt som et genkendeligt mønster og som en hensigtsmæssig etapedeling, medens den gamle landsby, omgivet af en ringvej som fordelingsgade, blev bycenter. Stjernemønstret opfattes til stadighed ret tydeligt i den østlige del, medens de store enheder med retningsbestemte bygningsblokke mod vest slører ideen.
Vejlby-Risskov
Vejlby og Risskov har længe været tæt knyttet. De to byer var en del af Vejlby - Risskov Kommune og lå tidligere i samme sogn. Det er også grunden til at de to er knyttet sammen både inden for sport, skoler og lignende. Vejlby-Risskov Kommune blev en del af Aarhus Kommune ved Kommunesammenlægningen i 1970.
Vejlby Kirke
Vejlby Kirke blev opført i 1100-tallet og udvidet med tårn, våbenhus og hvælvinger i 13-1400-tallet. Kirken blev restaureret over flere omgang siden opførelsen. ved restaureringen i 1941 fremkom flere kalkmalerier, som dog var så beskadigede at de blev dækket igen. I den ene hvælving er en kalkmalet indskrift, som fortæller om opførelsen af hvælvingerne i 1492.
Altertavlen er fra slutningen af 1400-tallet, og dåbsfadet stammer fra anden halvdel af 1500-tallet, og er fremstillet i Sydtyskland. Prædikestolen er fra 1639.
Vartegn og kendetegn i Vejlby
I Vejlby finder man blandt andet:
Vejlby på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
- Vejlby Sogns Landbohistorie. Henrik Larsen. 1927.
- Om Vejlby på Wikipedia
- Film om landsbyer på Danmarkshistorien.dk
- https://digdag.dk/
- De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688, Henrik Pedersen,1928.
Henvisninger
- ↑ Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.
