Vejlby
Vejlby er en forstad nord for Aarhus, beliggende i Vejlby Sogn. Byen var oprindeligt en landsby og hørte fra 1842 og frem til kommunesammenlægningen i 1970 til Vejlby Sognekommune, hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.
Vejlby ligger ved Egåen og har haft bebyggelse siden middelalderen. Sognets kirke, Vejlby Kirke er et eksempel på dette. Vejlby kan efter sit terræn opdeles i to bydele; Højbyen beliggende i sydvest og Lavbyen i nordøst.
På grund af beliggenheden tæt på Aarhus steg befolkningen voldsomt i den 20. århundrede. En stor del af den tilflyttende befolkning, der hovedsageligt kom fra Aarhus, bosatte sig i på området ud til Aarhusbugten senere kendt som Vejlby Fed.
Oldtiden i Vejlby
Der ikke er mange spor tilbage af Vejlbys gamle høje, som der angiveligt fandtes seks af; Rishøj, Grydhøj Skorphøj og 2-3 navnløse høje. Sognets eneste oldtidsminde er derfor den genfundne Vejlby-runesten. Runestenen der vurderedes at være fra ca. år 1000 stod ved Grydhøj indtil markens ejermand omkring år 1600 flyttede den til sin lade. Runeforskeren Ole Worms ven Laurids Bording fandt stenen, og sendte en tegning til Worm, der derefter optog stenen i et tillægsbind til sit latinske hovedværk "Danske Mindesmærker" ca. 1650.
Indskriften på runestenen: Tykel rejste denne sten efter Tovi sin maag.
Vejlby-Stenen forsvandt, men blev genfundet i Aarhus Havn ved Mindebro i 1859, og i 1861 indgik den i oldsagssamlingen først anbragt ved rådhuset for derefter at blive placeret på runestenspladsen foran Aarhus Museum indtil den blev flyttet indenfor i runehallen.
Bydelens historie
Den middelalderlige landsby Vejlby lå midt på et stort bakketerræn med stærke fald mod nord og øst, medens feddet ved kysten var fladt og delvis lavtliggende. Rundt omkring Vejlby lå agerjord. I markbogen af 1683 fremgår det at marken var delt i de fire vange Schouwang, Møndenwang, Ellewang og Kayswang. Byen, der var en meget stor landsby målt i hartkorn og af type en vejklyngeby, blev udskiftet i 1781 i en usædvanlig fuldkommen stjerneform. Midt i 1800-årene blev Grenåvej anlagt tæt forbi byen, og i 1877 kom Ryomgård-jernbanen til.
I 1929-byplanen sås Vejlby omgivet af et dekorativt vejsystem med pladser, stjerneformede vejkryds og symmetriske vejlinier. Inspirationen fra tidens havebyidealer med de nyklassicistiske træk er tydelig. Imidlertid forblev Vejlby nogenlunde urørt helt frem til efter sidste krig. I egnsplanen fra 1954 indgik en dispositionsplan, der udlagde områderne syd for Vejlby, langs Grenåvej til etagebebyggelse, medens mindre områder omkring landsbyen blev udlagt til lav boligbebyggelse. Med dispositionsplan for Vejlby-Risskov Kommune 1969 blev der åbnet for byudvikling af hele Vejlby-området. Stjerneudskiftningens hovedskel blev fastholdt som et genkendeligt mønster og som en hensigtsmæssig etapedeling, medens den gamle landsby, omgivet af en ringvej som fordelingsgade, blev bycenter. Stjernemønstret opfattes til stadighed ret tydeligt i den østlige del, medens de store enheder med retningsbestemte bygningsblokke mod vest slører ideen.
Bycentret blev tidstypisk formet med en intern gågade og med omgivende parkeringspladser. Trods mange gode intentioner - også bybygningsmæssigt - sås centerplanen senere som værende et for hårdhændet indgreb i landsbyen, og flere af de store nye bygningsanlæg sås som stive og dominerende, særligt i samspillet med kirkeområdet. Kun en mindre del af omdannelsen blev dog virkeliggjort, og ret store dele af den gamle bebyggelse og de oprindelige vejforløb er stadig bevaret.[1]
Vejlby-Risskov
Vejlby og Risskov har længe været tæt knyttet. De to byer var en del af Vejlby - Risskov Kommune og lå tidligere i samme sogn. Det er også grunden til at de to er knyttet sammen både inden for sport, skoler og lignende. Vejlby-Risskov Kommune blev en del af Aarhus Kommune ved Kommunesammenlægningen i 1970.
Vejlby Kirke
Vejlby Kirke blev opført i 1100-tallet og udvidet med tårn, våbenhus og hvælvinger i 13-1400-tallet. Kirken blev restaureret over flere omgang siden opførelsen. ved restaureringen i 1941 fremkom flere kalkmalerier, som dog var så beskadigede at de blev dækket igen. I den ene hvælving er en kalkmalet indskrift, som fortæller om opførelsen af hvælvingerne i 1492.
Altertavlen er fra slutningen af 1400-tallet, og dåbsfadet stammer fra anden halvdel af 1500-tallet, og er fremstillet i Sydtyskland. Prædikestolen er fra 1639.
Vartegn og kendetegn i Vejlby
I Vejlby finder man blandt andet:
Vejlby på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
- Vejlby Sogns Landbohistorie. Henrik Larsen. 1927.
- Om Vejlby på Wikipedia
- Film om landsbyer på Danmarkshistorien.dk
- https://digdag.dk/
Henvisninger
- ↑ Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.
