Vejlby Kirke
Vejlby Kirke er en kirke beliggende i Vejlby ved kanten af morænebakkerne nord for Aarhus, øverst på de skråninger, der danner Egådalens sydside.
Kirken består af et romansk skib og kor, der blev opført i den store kirkebyggeperiode omkring 1150 og 1250. Den er bygget af marksten og kløvet kamp i hjørnerne samt vindues- og døråbninger. Kirkens romanske døbefont er fra samme tid som koret og skibet. Kirken har tre tilknyttede kirkegårde, hvoraf kirkegård nr. 1 er beliggende omkring selve kirken. Kirkegård nr. 2 ligger lige nord for, mens den seneste opførte kirkegård (nr. 3) er yderligere nord og nordvest herfor.
I 1492 opførtes hvælvinger i kirkens loft, og omkring samme periode byggedes et våbenhus på kirkens sydside samt et tårn ved skibets vestgavl, begge dele af munkesten i munkeforbandt. Derudover rejstes en anseelig mur omkring den oprindelige kirkegård. I hvilken rækkefølge byggerierne udførtes er dog ikke til at sige.
Udover forskellige reparationer og udbedringer er kirken blevet hovedistandsat i 1691-92, 1738 og 1820. Kirkens gesimser og tagets opskalkning er sandsynligvis udført ved en af disse. Senere istandsættelser i 1870’erne ved V. Th. Walther, i 1940-41 ved Aksel Skov og i 1977 ved Knud Friis og Elmar Moltke Nielsen har hovedsageligt præget kirkens indre.
Under istandsættelsen ved Aksel Skov afdækkedes i 1941 i både kor og skib kalkmalerier, der blev udført i forbindelse med hvælvslagningen i 1492. Kalkmalerierne, der afbilder både biskop Niels Clausens våbenskjold, en bispehelgen, en korsfæstelsesscene, Skt. Erasmus martyrium, samt en smørkærningsscene, restaureredes af restaurator for Nationalmuseet, Harald Borre. Udover disse har kirken også ribbedekorationer på hvælvene og flere steder fragmenter af andre figurmalerier.
I middelalderen hørte Vejlby Kirke under bispe- og kantorembedet ved Aarhus Domkirke, der i øvrigt ejede det meste af Vejlby landsby. Denne nære tilknytning til domkirken kom Vejlby Kirke til gode, da kantoren, Poul Hoffman, sandsynligvis står bag hvælvslagningen i 1492, og aarhuskanniken, Jørgen Samsing i 1531 skænkede den fornemme dør mellem skib og våbenhus. Derudover er altertavlen fra slutningen af 1400-tallet, der nu fremstår stærkt ændret, muligvis hentet til Vejlby fra Aarhus, og prædikestolen blev skænket i 1639 af en domkirkens øverste kapellaner, der blev sognepræst i Vejlby.
Efter Vejlby Kirke længe havde hørt under domkirken, overdrog kong Christian V i 1687 den til kirkeskriverembedet, det vil sige regnskabsførelsen af kongens kirkers indtægter og udgifter, stiftamtmandens og bispens betalinger. I 1720 skødede kong Frederik IV kirken til købmanden, Jens Andersen Møller, i Aarhus, som blev den første i en lang række af købmænd, der frem til 1810 ejede kirken. Han og hans datter, Maren Jensdatter Møller, skænkede kirken adskillige inventargenstande, hvoraf kun alterkalk og -disk stadig står der. Ved Jens Andersen Møllers død i 1741 nedarvedes kirken til datteren, der var enke efter byfoged Oluf Andersen, og efter hendes død i 1766 arvede hendes søsters søn, Magnus von Beringskjold, kirken. Han overdrog den i 1770 til amtsforvalter Jens Thygesen. Thygesen skødede den året efter til Ole Christian Secher, og i 1777 blev kirken solgt på auktion til Lars Madsen Perstrup i Gråmølle. Denne solgte i 1784 kirken til Anders Rasmussen i Brendstrup og Christian Faurchou i Aarhus. I 1810 afhændede Christian Faurschou og Anders Faurschou, kirketienden til Vejlby Sogns hartkornsbesiddere. Kirken overgik til selveje i 1911.
Se også
Vejlby Kirke på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Nationalmuseet, Danmarks Kirker,
- Vejlby Kirkes hjemmeside, Historie, Hæfte om kirken, https://www.vejlbykirke.dk/file/220895
