Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde

Fra AarhusWiki

Baggrund

Selve ordet råd som betegnelse for forsamlingen af bestyrelsen i Aarhus kendes tilbage fra 1200-tallet. Indførsel af byråd var sandsynligvis inspireret af de bystyrer man havde i de nordtyske Hansastader. Da magten i middelalderens Danmark var langt mindre centraliseret end hvad vi kender fra i dag, administrerede det tidlige råd en høj grad af selvstændighed for Aarhus. Det betød dog ikke at rådet styrede byen alene, både kongen og kirken var vigtige magthavere i byen, men linjerne imellem disse forskellige magthaveres indflydelse var ikke altid så klart optrukket, som vi i dag er vant til fra moderne politik.

Rådsmedlemmer og rådsopgaver

Rådet bestod i 1500-tallet af op til ti rådsmedlemmer, derudover var der i Aarhus to borgmestre. Borgmestre og rådsmedlemmer blev tilsammen kaldt byens magistrat (ej at forveksle med det moderne kommunale magistratstyrer i Aarhus).

Byrådets hovedopgaver var, sammen med borgmestrene, at opretholde ro og orden, dømme i retssager, føre tilsyn med handel i byen og opkrævning af skatter, både til byens egne udgifter og til dens skattebetaling til kongen.

Rådsmedlemmerne blev udvalgt blandt byens købmænd som selv valgte, hvilke nye medlemmer der skulle indtræde i rådet. Købmændene, som udgjorde en slags overklasse i byen, stod ofte i modsætning til byens håndværkere. I 1422 blev det ved kongelig forordning formelt forbudt håndværkere at deltage i byrådene. Rådet blev altså styret af byens økonomiske spidser.

Var man blevet valgt til byrådet blev man typisk siddende på livstid, med mindre højere stillinger eller muligheder udenbys åbnede sig, eller hvis man omvendt skulle gå hen at falde i økonomisk og social stand. De fleste medlemmer af rådet havde tidligere administrative erfaringer og var således allerede noget oppe i årene. Rådet bestod således efter tidens standart af halvgamle mænd, oftest i alderen 30-60 år, med en gennemsnitsalder midt i 40erne.

At side i byrådet var ikke direkte lønnet, men gav alligevel en række fordele. Foruden prestige og indflydelse på byens politik var rådsmedlemmerne blandt andet fritaget fra betaling til den beskedne men faste årlige byskat.

Andre institutioner i byen

Byrådet var ikke den eneste institution hvorigennem borgerne ydede indflydelse på byens styre: fra midten af 1500-tallet kendes et råd kaldet ”De 24 mænd”, som havde indflydelse på byens økonomi og forfatning. De var også med til at bestemme, hvem der kunne få borgerskab i byen. Dette råd indeholdt i modsætning til byrådet både købmænd og håndværkere, og repræsenterede således et bredere udsnit af byens borgere og ikke kun købmandsoverklassen. Byrådsmedlemmerne havde ofte været en af ”De 24 mænd” før de blev optaget i byrådet.

Byrådet i Århus arbejdede tæt sammen med kongens mand i byen: Byfogeden. Denne fogede kunne dog også i nogle sager stå som en slags modstander til bystyrets selvstændige magt, idet han jo netop repræsenterede kongen og dennes indflydelse. Oftest var fogeden dog en lokal borger, som også havde lokale interesser. Det var således primært på højere administrativt niveau, at kongen forsøgte at udøve sin magt over byen. Dette skete igennem lensmanden, som efter reformationen i 1536 holdt til på Aarhusgård.

Kongens kontrol strammes

I 1400-tallet ved middelalderens afslutning var Århus endnu ikke underlagt lensmandens stramme kontrol, samtidig var byfogeden på dette tidspunkt i høj grad under byrådets kontrol frem for kongens. Kongen stod således på dette tidspunkt forholdsvist svagt i byen. Selvom kirken med biskoppen i spidsen stadig stod stærkt i byen, kan tiden således siges at være et slags højdepunkt for byrådets selvstændighed.

Ved reformationen i 1536 forsvandt kirkens selvstændige magt i Aarhus. En konkurrent til kongens indflydelse i byen var således elimineret. Videre i løbet af 1500- og 1600-tallet tog kongen i stigende grad styringen i byen, imens byrådets selvstændighed mindskedes sideløbende. Rådet beholdt dog også til en vis grad nogen betydning ved at indgå i et samarbejde med kongemagten. Udviklingen tog for alvor fart i 1600-tallet, blandt andet ved købstadsforordningen af 1619, og enevældens indførsel i 1660. Kongens øgede magt bestod blandt andet i skærpet tilsyn af byen, og ved i højere grad at udpege borgmestre (i første omgang ved at tvinge dem til at blive udskiftet hvert år ved fastelavn) samt at regulere, hvem der kunne blive rådsmedlemmer. Samtidig styrkede kongen lensmandens (efter 1660 amtmandens) kontrol over byen. Antallet af rådsmedlemmer blev også begrænset, idet det i 1619 blev reduceret fra 10 til 7, og senere igen yderligere reduceret. I 1682 bestod magistraten således af 2 borgmestre og 3 rådmænd, der formelt valgtes af kongen.

Litteratur

  • Århus byens historie bind 1.
  • Aarhus gennem tiderne bind 1.