Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde
Byråd og bystyre har hængt uløseligt sammen gennem Aarhus' historie, særligt mellem Middelalderen og Enevælden.
Selve ordet råd som betegnelse for forsamlingen af bystyrelsen i Aarhus kendes tilbage fra 1200-tallet.
Indførelsen af byråd var sandsynligvis inspireret af de bystyreformer, man havde i de nordtyske hansestæder. Da magten i middelalderens Danmark var langt mindre centraliseret, end vi kender fra i dag, administrerede det tidlige råd en høj grad af selvstændighed for Aarhus. Det betød dog ikke, at rådet styrede byen alene, for både kongen og kirken var vigtige magthavere i byen. Men linjerne imellem disse forskellige magthaveres indflydelse var ikke altid så klart optrukket.
Rådsmedlemmer og rådsopgaver
Rådet bestod i 1500-tallet af op til ti rådsmedlemmer, derudover var der i Aarhus to borgmestre. Borgmestre og rådsmedlemmer blev tilsammen kaldt byens magistrat (ej at forveksle med det moderne kommunale magistratstyre i Aarhus).
Byrådets hovedopgaver var, sammen med borgmestrene, at opretholde ro og orden, dømme i retssager. Det gjorde de på Aarhus Rådstue, der var byens domstol i anden instans efter bytinget. Derudover havde byrådet og borgmestrene til ansvar at føre tilsyn med handel i byen og opkrævning af skatter, der kunne finansiere både byens egne udgifter og dens skattebetaling til kongen.
Rådsmedlemmerne blev udvalgt blandt byens købmænd, som selv valgte nye medlemmer til rådet. Købmændene, som udgjorde en slags overklasse i byen, stod ofte i modsætning til byens håndværkere. I 1422 var det ved kongelig forordning blevet formelt forbudt håndværkere at deltage i byrådene. Rådet blev altså styret af byens økonomiske spidser.
Var man blevet valgt til byrådet, blev man typisk siddende på livstid, med mindre højere stillinger eller muligheder udenbys åbnede sig, eller hvis man omvendt skulle gå hen at falde i økonomisk og social stand. De fleste medlemmer af rådet havde tidligere administrative erfaringer og var således allerede noget oppe i årene. Rådet bestod således - set med samtidens øjne - af erfarne og halvgamle mænd, oftest i alderen 30-60 år, med en gennemsnitsalder midt i 40'erne.
At sidde i byrådet var ikke direkte lønnet, men gav alligevel en række fordele. Foruden prestige og indflydelse på byens politik var rådsmedlemmerne blandt andet fritaget fra betaling til den beskedne, men faste årlige byskat.
Andre institutioner i byen
Byrådet var ikke den eneste institution, hvorigennem borgerne øvede indflydelse på byens styre. Fra midten af 1500-tallet kendes et råd kaldet ”De 24 mænd”, som havde indflydelse på byens økonomi og forfatning. De var også med til at bestemme, hvem der kunne få borgerskab i byen. Dette råd indeholdt i modsætning til byrådet både købmænd og håndværkere og repræsenterede således et bredere udsnit af byens borgere. Byrådsmedlemmerne havde ofte været en af ”De 24 mænd”, før de blev optaget i byrådet.
Byrådet i Aarhus arbejdede tæt sammen med kongens mand i byen: Byfogeden. Denne foged kunne dog også i nogle sager stå som en slags modstander til bystyrets selvstændige magt, idet han jo netop repræsenterede kongen og dennes indflydelse. Oftest var fogeden dog en lokal borger, som også havde lokale interesser. Det var således primært på højere administrativt niveau, at kongen forsøgte at udøve sin magt over byen. Dette skete igennem lensmanden, som efter reformationen i 1536 holdt til på Aarhusgård og derfra fungerede som kongemagtens regionale myndighed over Aarhusgaard Len.
Kongens kontrol strammes
I 1400-tallet - ved middelalderens afslutning - var Aarhus endnu ikke underlagt lensmandens stramme kontrol, og samtidig var byfogeden i høj grad under byrådets kontrol frem for kongens. Kongen stod således forholdsvist svagt i byen på dette tidspunkt. Selvom kirken med biskoppen i spidsen stadig stod stærkt i byen, kan tiden således siges at være et slags højdepunkt for byrådets selvstændighed.
Ved reformationen i 1536 forsvandt kirkens selvstændige magt i Aarhus. En konkurrent til kongens indflydelse i byen var således elimineret. I løbet af det resterende af 1500-tallet og i 1600-tallet tog kongen i stigende grad styringen i byen, imens byrådets selvstændighed mindskedes sideløbende. Rådet beholdte dog til en vis grad sin betydning ved at indgå i et samarbejde med kongemagten.
Udviklingen tog for alvor fart i 1600-tallet, blandt andet ved købstadsforordningen af 1619, og enevældens indførsel i 1660. Kongens øgede magt bestod blandt andet i skærpet tilsyn af byen og ved i højere grad at udpege borgmestre (i første omgang ved at tvinge dem til at blive udskiftet hvert år ved fastelavn) samt at regulere, hvem der kunne blive rådsmedlemmer. Samtidig styrkede kongen lensmandens (efter 1660 amtmandens) kontrol over byen. Antallet af rådsmedlemmer blev også begrænset, idet det i 1619 blev reduceret fra 10 til syv, og senere igen yderligere reduceret. I 1682 bestod magistraten således af to borgmestre og tre rådmænd, der formelt valgtes af kongen.
Læs mere
Litteratur
- Ib Gejl (red.): Århus: byens historie. Bind 1, -1720, 1996.
- Jens Clausen, Ejler Haugsted, Regnar Knudsen og Emanuel Sejr (red.): Aarhus gennem Tiderne. Bind I-IV, 1939-1941.
