Skt. Pauls Gade

Indlæser kort...

{"minzoom":false,"maxzoom":false,"mappingservice":"leaflet","width":"378px","height":"200px","centre":false,"title":"","label":"","icon":"","lines":[{"text":"\u003Cb\u003E\u003Cdiv class=\"mw-parser-output\"\u003E\u003Cp\u003ESkt. Pauls Gade\n\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E\u003C/b\u003E\u003Cdiv class=\"mw-parser-output\"\u003E\u003Cp\u003EMarselisborg All\u00e9 til Skt. Anna Gade\n\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E","title":"Skt. Pauls Gade\n","link":"","strokeColor":"red","strokeOpacity":"0.40","strokeWeight":"10","pos":[{"lat":56.14657797934479,"lon":10.206464941785946},{"lat":56.14644798558274,"lon":10.20413141994299},{"lat":56.146661653257915,"lon":10.203763957307949},{"lat":56.146410345259696,"lon":10.203494461607473},{"lat":56.14631834833217,"lon":10.202131467565403},{"lat":56.14622409319153,"lon":10.20083987679051},{"lat":56.14618076158735,"lon":10.19986891712712},{"lat":56.14618057409442,"lon":10.198507484765633}]}],"polygons":[],"circles":[],"rectangles":[],"copycoords":false,"static":false,"zoom":15,"defzoom":14,"layers":["OpenStreetMap"],"image layers":[],"overlays":[],"resizable":false,"fullscreen":false,"scrollwheelzoom":true,"cluster":false,"clustermaxzoom":20,"clusterzoomonclick":true,"clustermaxradius":80,"clusterspiderfy":true,"geojson":"","clicktarget":"","imageLayers":[],"locations":[],"imageoverlays":null}

Hvis der ses bort fra påklædningen, gadelygter og hestevogn, er der ikke meget, der har ændret sig i Skt. Pauls Gade, siden dette billede blev taget i 1909.

Skt. Pauls Gade ligger på Frederiksbjerg. Gaden går mellem Marselisborg Allé og Skt. Anna Gade på Frederiksbjerg.

Med en placering blot få 100 meter fra Aarhus Hovedbanegård er det svært at forestille sig, at Skt. Pauls Gade for under 150 år var markjord tilhørende Viby Kommune. Da Frederiksbjerg, hvor Skt. Pauls Gade ligger, officielt blev navngivet i 1870, boede her ca. 300 mennesker – 30 år senere var indbyggertallet vokset til ca. 10.000.

M.P. Bruuns tog initiativ

At Skt. Pauls Gade blev anlagt skyldes i høj grad etatsråd M.P. Bruun. 8. august 1883 modtog Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse en skrivelse fra hr. Bruun angående bebyggelse af den ham ejede Sukkerhustoft. Under punkt 2) i skrivelsen stod følgende:

”At der tillige af Byraadet gives Approbation paa Anlæg af en Gade eller Vej (af 20 Al. Bredde, anlagt omtrent som Fredericiagade) i Vinkel med Fortsættelsen af Bruunsgade, langs med Kirkepladsen, dannende Forbindelse mellem Marselisborgalleen og Sukkerhustoftens vestlige Skjel, hvilket Anlæg dog maatte udsættes til Omstændighederne kræve det.” – altså en gade fra M.P. Bruuns Gade til Marselisborg Allé.

M.P. Bruun ejede jorden øst for M.P. Bruuns Gade, og han ville her lade kommunen anlægge veje. Byrådet så gerne den planlagte gade videreført over til Bülowsgade, men denne jord var ejet af en frøken Frederikke Wilhelmine Kämpffe. Efter forhandlinger med frk. Kämpffe kunne anlæggelsen af Skt. Pauls Gade påbegyndes i 1886.

Villakvarter

Navnet Skt. Pauls Gade blev officielt i 1887 – samme år som Skt. Pauls Kirke blev indviet. Begge er opkaldt efter apostlen Paulus, der bl.a. findes siddende i Aarhus byvåbens højre side med et sværd. Omkring navngivningsåret fandtes der ikke meget andet end kirken og et par store villaer på Skt. Pauls Gade. På hjørnet af Montanagade lå eksempelvis hedeopdyrkeren Enrico Mylius Dalgas’ Villa Montana, mens læge Tage Algreen Tage-Hansen havde en villa tæt ved kirken. 15 år senere stod gaden omtrent, som den står i dag. Eneste reminiscens fra Skt. Pauls Gades tid som villakvarter er de tre store villaer i gadens sydøstligste hjørne.

Støbejernsgitre og stokroser

Byen spredte sig i sidste halvdel af 1800-tallet hastigt sydpå, og i løbet af 1890’erne blev stort set hele den nordlige side af Skt. Pauls Gade bebygget. Øst for kirken blev opført en række ensartede 3½ etagers ejendomme med forhaver omkranset af støbejernsgitre. Som helhed er forhaverne byens bedst bevarede og sammen med de ranke stokroser, der så snart de blomstrer, giver gaden et særlig indbydende præg. Også den vestlige side af gaden – fra kirken og ned mod Sct. Anna Gade - blev bebygget i denne periode. Modsat den østlige side blev gaden her præget af en forskelligartet bygningsmasse og -stil. Her blev eksempelvis opført små 1½ etagers arbejderboliger og 4½ etagers ejendomme med altaner og stukornamentering – der blev endog opført den italiensk inspirerede Villa Nico på adressen Skt. Pauls Gade 42, der nu er nedrevet.

Børneasyl

Den hastigt voksende befolkning på Frederiksbjerg medførte pasningsproblemer for de mødre, der af forskellige årsager var nødt til at arbejde. Derfor skænkede Dalgas, der som nævnt boede ved Montanagade, en del af sin grund til opførelse af et børneasyl. I 1892 kunne det nye børneasyl, opført for privat indsamlede midler, indvies på Skt. Pauls Gade 31 under det mundrette navn Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl – et navn, børnehaven bærer den dag i dag. Huset blev tegnet af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950), der et årti senere også stod bag de fire hjørneejendomme, som vender ud mod Skt. Pauls Kirkeplads – heriblandt den store hjørneejendom Tagenhus, der er fransk opført i 4½ etage i fransk renæssancestil med flere jugenddetaljer.

Terror i Tagenhus

I Tagenhus lå i over et halvt århundrede en købmandsbutik, som helt op i 1970’erne var indrettet i autentisk købmandsstil. Forretningen var 21. februar 1945 omdrejningspunktet for et tragisk drama, da ejeren Kaj Schmidt blev likvideret af medlemmer fra den tysksympatiserende Petergruppen. En måneds tid tidligere var stikker og købmand Søren Rasmussen Skaade blevet likvideret i Restaurant Friheden af modstandsbevægelsen. Kaj Schmidt var en vellidt mand, og man var ikke i tvivl om hans nationale sindelag. Butiksvinduerne ud mod kirkepladsen var prydet med dannebrogsflag og på skilte stod der ”Alt for Danmark”. Et passende hævnoffer – en købmand for en købmand.

En tidslomme på Frederiksbjerg

I 1898 var gaden færdiganlagt, og i begyndelsen af 1900-tallet blev de sidste bygninger på gadens sydligste side opført. Skt. Pauls Gade var blevet et hjemsted for et bredt spektrum af byens beboere. Her boede både en borgmesterfuldmægtig og grosserere samt enkefruer og arbejdsmænd. I nr. 4 fandtes endog både mejeri og bageri, hvilket en høj skorsten i baggården i mange år efter vidnede om. Der er ikke nogen høj skorsten ved nr. 14, men her lå også et bageri gennem mange år. I 1899 startede frk. Emilie Hastrup sit lille hjemmebageri i stuen. I 1907 blev hjemmebageriet overtaget af frk. Anna Worm. Der fandtes ingen butik på adressen. Kunder gik direkte ind i køkkenet, hvor frk. Hastrup og senere frk. Worm fremstillede klassisk dansk bagværk. Frk. Worm averterede i 1923 med bagværk:

”Forretningens princip er at fremstille Bagværk for Hjemmene saa smukt og velsmagende, som en Husmoder kan ønske det. Saaledes er flere af Opskrifterne, hvorefter Kager og Tvebakker fremstilles, brugt i danske Hjem i over 200 Aar, og nye Ting fremstilles aldrig. Der er ingen Butik til Gaden, saaledes af Kunderne altid kan overvære Bagningen. Forretningen er og har altid været lukket Søn- og Helligdage.”

Og mange forandringer er der da heller ikke sket i Skt. Pauls Gade siden – helt i frk. Worms ånd.

Adresser på Skt. Pauls Gade

• Skt. Pauls Gade 1
• Skt. Pauls Gade 3
• Skt. Pauls Gade 4
• Skt. Pauls Gade 5
• Skt. Pauls Gade 6
• Skt. Pauls Gade 7
• Skt. Pauls Gade 7A
• Skt. Pauls Gade 31
• Skt. Pauls Gade 42

Skt. Pauls Gade på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Skt. Pauls Gade

Kilder

• Aarhus Byråds Forhandlinger 03.01.1884, 15.04.1886, 10.03.1887, 07.06.1894
• Jens Kaiser og Søren Tange Rasmussen ”Den aarhusianske massemorder”, Aarhus Byhistoriske Fond, 2011
• Frederiksbjerg Øst, Registrant Magistratens 2. afdeling, 1983
• Preben Rasmussens samling, Rigsarkivet Aarhus