Tage Algreen Tage-Hansen (1849-1920)
Overlæge, professor Tage Algreen Tage-Hansen medlem af Aarhus Byråd 4. januar 1888 - 31. december 1893 for Højre.
Født 25. august 1849 i Frederikshavn, død 27. maj 1920 i Aarhus. Døbt Tage Algreen Hansen, men ændrede senere navnet til Tage Tage-Hansen
Forældre: byskriver, kancelliråd Georg Vilhelm Hansen og hustru Elisa Augusta Müller. - Gift 6. maj 1879 i Visborg sogn, Aalborg amt med Christine Margrethe Kjellerup, født 2. oktober 1852, død 19. oktober 1925 i Aarhus, datter af godsejer Jacob Kjellerup og hustru Magdalene Kaarsberg.
Amtssygehuset
Tage Hansen blev student 1866, medicinsk kandidat 1873 og startede sin omfattende lægevirksomhed 1874 som reservelæge i hæren. Efter forskellige sidespring, bl.a. en studierejse til England, begyndte han en praksis i Aarhus 1879, og allerede 1882 blev han sygehuslæge (overlæge) på Aarhus Amtssygehus, hvor han virkede indtil sin død i 1920. I fuld forståelse med amtsrådet gennemførte han her mange betydelige udvidelser og nyindretninger og gjorde sig fortjent til betegnelsen »en af Danmarks sidste store almindelige sygehuslæger«. Amtssygehuset blev hans hjertebarn, og det var her, han gjorde sin største indsats. Han var medlem af byrådet 1888-93. Det var navnlig vandværket, han interesserede sig for, og så naturligvis Aarhus Kommunehospital, hvis opførelse han tog virksomt del i. Det var ham en stor skuffelse, at han blev forbigået ved besættelsen af dette hospitals chefstilling.
Tage-Hansens offentlige gøremål
I øvrigt tog Tage-Hansen også på anden måde del i det offentlige liv. Han var medlem af bestyrelsen for Lægeforeningen for Aarhus og Omegn (næstformand 1889-1910) og medlem af denne forenings voldgiftsret 1913-20. Han var en foregangsmand for universitetssagen, idet han allerede i 1890'erne sammen med Wulff, Mønsted og Broge tog denne sag op. Han var også en tid formand for museets kunstafdeling og en nær ven af møller Weis. Han var formand for Guldbryllupsasylet og medlem af Aarhus Plejeforenings tilsynsråd samt »Røde Kors« Århus-afdeling m.m. Men frem for alt var han den førende skikkelse blandt byens læger. I over 40 år prægede han det århusianske lægeliv og hospitalsforhold. Han var som læge mere omfattende end de fleste, selv om han var en af de første virkelig store kirurger uden for København. Han blev søgt af patienter fra hele landet, og han var altid villig til at hjælpe og give råd. Talrige er også de foredrag og faglige meddelelser, han har præsteret på møder og ved sammenkomster af læger i Aarhus og i hele Jylland. Han var formand for Jysk Forening for Naturvidenskab, han var medstifter af Den medicinske Læsestue i Aarhus og grundlægger af Det jyske medicinske Selskab, hvis formand han var 1914-20. Måske betød Tage-Hansen ikke mindst overordentlig meget for de læger, der arbejdede under ham og sammen med ham. For alle dem stod han som den dygtige og samvittighedsfulde læge med det humane og menneskekærlige sind. Men han var ikke alene en god læge, han var også et lykkeligt menneske, der forstod at leve et rigt liv i familiens og vennernes kreds. Han blev hædret med professortitlen.
Medlem af eller byens repræsentant i...
- Forskønnelsesudvalget 1888-93
- Udvalget for vandværket 1889-93
- Kirkeinspektionen for Skt. Pauls sogn 1891-93
- Sundhedskommissionen 1899-1901
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
- Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. Bestil materiale
)_1917.jpg){kind=link}