Skt. Anna Gade
Fra AarhusWiki
Skt. Anna Gade er en gade på Frederiksbjerg. Gaden går mellem Jægergårdsgade og Ingerslevs Boulevard.
Omtales i 1882 som ‘den såkaldte’ Sct. Annagade, opkaldt efter Jomfru Marias mor, der var katolsk helgeninde. I kristen tradition har hun en særlig rolle som Marias opdrager og som mormor til Jesus. Hun er også kendt under tilnavnet Anna selvtredje, som refererer til den mest kendte kunstneriske fremstilling af hende: Siddende med Jomfru Maria på skødet, der igen har Jesusbarnet på sit skød. Anna var før reformationen en vigtig helgeninde i Norden. Hun var den beskyttende værnehelgen for en række grupper og blev fremhævet som den perfekte hustru og mor.
Skt. Anna Gade på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og Litteratur
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018