Guldsmedgade 24

Fra AarhusWiki
Guldsmedgade 24
000331506 l.jpg
Volmerhus på hjørnet af Guldsmedgade og Klostergade. Fotograf Poul Pedersen, 1987, Aarhus Stadsarkiv.

Indlæser kort...

Detaljeret information
Adresse
Adresse Guldsmedgade 24 Sogn Aarhus Domsogn Matrikel nr. Aarhus bygrunde 1084
Bygning
Navn Volmerhus Type Etageejendom Opført 1898 Arkitekt Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950) Bygherre Bagermester Peer Jensen (1865-1928) Areal 1072m2
Facadetegning af Guldsmedgade 24-26 - kaldet Volmerhus. Stadsarkitektens Kontor, 1987, Aarhus Stadsarkiv.

Guldsmedgade 24 er en del af hjørneejendommen Volmerhus, der dækker adresserne Guldsmedgade 24, Guldsmedgade 26 og Klostergade 22. Ejendommen ligger på hjørnet af Klostergade og Guldsmedgade.

Volmerhus stod færdigt i 1898 og blev opført for bagermester Peer Jensen, og tegnet af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950).

Arkitektur

Volmerhus er opført i røde mursten i tre etager med en mansardetage. Murstensfacaden er forsynet med detaljer i formsten og cementpuds i nyrenæssance-stil. Ud mod gaden er risalitter (dele af facaden er trukket frem i forhold til resten af facaden) med renæssancegavle. Første og sidste risalit mod Guldsmedgade har loggiaer (overdækket buegang - i dette tilfælde to lukkede altaner) i de to øvre etager. På hjørnet er en hængekarnap.

Konditori siden 1898

Siden indvielsen i 1898 har Guldsmedgade 24 været hjemsted for et konditori.

Indtil 1911 havde Peer Jensen selv et konditori på adressen. Konditoriet var dengang en nyskabelse i cafélivet, og her blev serveret kaffe, chokolade og kager, hvilket specielt det kvindelige publikum tog til sig.

Efter 13 år blev konditoriet overtaget af Jens Emmery, der få år tidligere havde åbnet et konditori i Skolegade 7, hvor den konditorkæde vi i dag kender som Emmerys teknisk set startede. Men Emmery flyttede nu sit konditori til Guldsmedgade 24. I 1918 købte Emmery hele ejendommen af Peer Jensen.

Emmery har således haft haft adresse på Guldsmedegade i over 100 år – dog i en lang årrække under navnet Emmerys eftf. Hougaard Frandsens Konditori. Fru Oda Hougaard Frandsen stod bag disken fra hendes mand, som tidligere førstemand ved Emmerys, overtog konditoriet i 1939 til hun selv gav tøjlerne videre i 1996.

Se også

Guldsmedgade 24 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Guldsmedgade_24

Litteratur og kilder

  • Preben Rasmussens Samling
  • Den indre by Århus. Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer / : Århus kommune. Magistratens 2.afdeling ; : Århus (kommune). Udvalget for bygnings- og miljøbevaring