Store Torv 7

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Den flotte ejendom på Store Torv 7 blev opført i år 1899 af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen, som fra år 1925 havde arkitektfirma sammen med E. Høvring Nielsen. Deres arkitektfirma havde i en periode kontor i ejendommen.

Sachsisk renæssancearkitektur med moderne berlinsk butiksstil

Ejendommen er bygget i fire etager med en facade på fem brede vinduesfag. Sidebygningens tag er ved en frontispice, den trekantede udsmykkede gavl på bygningen, ført helt frem til gadelinien. Oprindeligt løb butiksfacadens piller fra gaden og op til overliggerne på første sals vinduer. Den nederste del af bygningen, med de slanke piller, er udført i mørkerød sandsten fra Miltenberg. Den mørkerøde farve stod i flot kontrast til den øvre del af bygningens facade, som var bygget i lyse sandsten. Den mørkerøde farve går igen på karnappen samt i frontispicen og de mørkerøde tværgående sandstensbånd. I sin udformning og brug af materialer, er huset et eksempel på sachsisk renæssancearkitektur, en byggestil som Frimodt Clausen også anvendte ved andre af de bygninger han tegnede. Byggestilen er ligeledes inspireret af moderne berlinsk butiksarkitektur. Under midten af den smukt dekorerede gavl er der bygget en karnap i sandsten. Karnappen hviler på kraftige konsoller og er tækket med kobber. Kamtakkerne på frontispicen er udsmykket med volutter samt et hængespir i midten, som er udført i den mørkerøde sandsten.

Ved en senere ombygning blev den nederste del af bygningen ændret og fik store butiksvinduer og den nedre del af facaden blev samtidig trukket frem og beklædt med travertin kalksten, hvilket ødelagde den oprindelige butiksfacades tidstypiske udtryk med kontrasten mellem lyse sandsten og den mørkerøde farve. Bygningen står opført som bevaringsværdig i Kommuneplanen, baseret på bl.a. arkitektoniske og kulturhistoriske faktorer.

Brand i kælderetagen

I år 1900 blev den, på dette tidspunkt, stadig nye ejendom nær ødelagt af en brand. Branden blev opdaget af et ungt forbipasserende par omkring kl. halv fem om morgenen. Der stod meget tæt røg op af kælderen og parret fik alarmeret politi og brandfolk. Ilden havde godt fat i kælderetagen og ruderne sprængtes af varmen, mens røgen spredte sig til den øvrige del af bygningen. Flammernes varme sprængte også et par store spejlglasruder ind til Manufakturhandler Rix’ (som havde sin butik i stueetagen) varelager i kælderen, som var af meget stor værdi. Der var dog murede hvælvinger over kælderen, som næsten havde modstået varmen fra ilden, bortset fra enkelte smuldrende mursten. Brandfolkene begyndte at hælde vand ned i kælderen og omkring tre timer senere var ilden slukket. Skaderne på selve ejendommen var ikke så ødelæggende, men derimod var der sket betydelige skader på Manufakturhandler Rix’ varelager, som netop havde fået nye, kostbare varer hjem og det blev anslået, at skaderne løb op til omkring 30.000 kr.

Manufakturhandel

Store Torv 7 var især kendetegnet ved manufakturhandel. Valdemar Rix havde manufakturhandel i stueetagen fra år 1900 og frem til 1906, hvorefter butikken blev overtaget af Frederik Nielsen. Store Torv 7 var især kendt for manufakturforretning under Jørgen Clausen, som åbnede sin forretning i år 1912. Forretningen eksisterede i 40 år indtil den overtaget af J. C. Hyldahl i 1952, som havde stor succes med sin forretning, der senere blev udvidet til både at omfatte børne-, herre- og damekonfektion. I 1960’erne var Hyldahl en af branchens mest succesrige manufakturhandlere med kunder over hele landet. Hans forretning på Store Torv 7 lukkede først i år 1996, hvor Hyldahl som 85-årig stadig selv arbejdede som butikkens indehaver.

Arkitektens egen bolig

Store Torv 7 er derudover også noget særligt, da arkitekten Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950), som stod bag bygningen, selv boede på 3. sal. Han ejede ejendommen sammen med tømrermester A. K. Sørensen, som havde opført ejendommen, indtil år 1916 hvor de solgte bygningen til Den Danske Andelsbank. Frimodt Clausen boede selv på 3. sal indtil år 1939 og havde også kontor der indtil 1941 hvor han og hans kompagnon, arkitekt E. Høvring Nielsen, flyttede deres kontorer til Clemens Torv.

Kilder og litteratur

  • Aarhus Stiftstidende 15. okt. 1900
  • Aarhus Stiftstidende 20. maj 1906
  • Aarhus Stiftstidende 17. sep. 1937
  • Artikler fra Aarhus Stiftstidende 7 aug. 1969, 21. aug. 1981, 20. aug. 1986 og 16. juni 1996.