Sabro Sogn

Fra AarhusWiki

Sabro Sogn ligger i Aarhus Kommune. Sognet hører under Aarhus Vestre Provsti og Aarhus Stift.

Sognet grænser op til Folby Sogn, Søften Sogn, Lading sogn, Fårup Sogn og Borum Sogn. Det er kun de to sidstnævnte, der også hører til Aarhus Kommune.

Sabro er hovedbyen i Sabro Sogn, og Sabro Kirke, der stammer fra slutningen af 1100-tallet, ligger i den nordligste del af byen. I sognet findes blandt andet herregården Ristrup, hvis hovedbygning blev opført i 1755, Sabro Korsvej og bebyggelserne Sabro Mødal og Sabro-Bjørnkær.

Sabro Sogn havde 3.460 indbyggere og heraf 2.410 folkekirkemedlemmer i 2022.

Sognets tidlige historie

Sabro Sogn har rødder tilbage til middelalderen, og sognets kirke blev opført i slutningen af 1100-tallet eller begyndelsen af 1200-tallet. Det formodes, at Sabro tidligere udgjorde sit eget pastorat. I Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre Forhold fra. 28. maj 1573 nævnes nemlig en præst i Sabro Sogn. I 1591 var sognet en del af et tresogns pastorat og var sammen med Fårup Sogn anneks til Lading Sogn. Denne konstellation vedblev frem til 1903. Alle tre sogne hørte til Sabro Herred i Aarhus Amt. Præsten boede frem til 1910 i en præstegård i Skjoldelev, hvorfra han rejste til sognenes kirker, når han skulle holde gudstjeneste.

Sabro hørte i senmiddelalderen under Skanderborg Len, hvilket betød, at området var styret af lensmænd på Skanderborg Slot. I gejstlig henseende indgik sognet i middelalderen i Aarhus bispedømme. I Sabro Herred var mere end 30 % af bønderne selvejere på reformationstiden. De fleste blev dog fæstebønder i løbet af middelalderen. Bønderne ernærede sig hovedsageligt af korn og husdyrhold.

Ifølge Pontoppidans Atlas benyttede de kejserlige tropper under Kejserkrigen i 1628 Sabro Kirke som kornmagasin og skød til måls efter liget af den gravlagte Laurids Rostrup. Ifølge kirkebogen blev der under Kejserkrigen ikke holdt gudstjeneste et helt år.

Fårup blev det nye hovedsogn

I 1903 besluttede man, at Sabro og Fårup Sogn skulle blive ét selvstændigt pastorat. Man havde dog problemer med at finde en passende præstegård til den nyansatte sognepræst. I 1906 blev en gård, der kunne bruges, sat til salg i Fårup, og Fårup blev således det nye hovedsogn.

Sabro Sogn blev en del af Aarhus Kommune

Sabro Sogn hørte i perioden 1844-1970 til Sabro-Fårup Sognekommune. Ved kommunesammenlægningen i 1970 blev Sabro Sogn en del af Aarhus. Det sammen gjaldt Fårup. Lading blev derimod indlemmet i Hammel Kommune, og i 2007 blev det en del af Favrskov Kommune.

Befolkningsudvikling i Sabro Sogn

År Befolkning
1850 368
1901 476
1945 486
1955 492
1970 1.077
1980 1.383
1990 1.607
2000 2.084
2002 2.097

Sabro Sogn på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Sabro Sogn

Kilder