Fårup
Fårup er en landsby i Aarhus Kommune. Byen ligger i Fårup Sogn, Aarhus Vestre Provsti og Aarhus Stift. I perioden 1842-1844 hørte byen til Lading-Sabro-Fårup Sognekommune, og 1844-1970 hørte den til Sabro-Fårup Sognekommune. Fra 1970 kom den ind under Aarhus Kommune.
I Fårup Sogn findes byerne Fårup, Mundelstrup og Kvottrup.
Historie
Den gamle landsby omkring 1800-tallet udgjorde et rektangel. Fårup har fra starten været en beskeden bebyggelse, men ligger centralt i sognet, og er vel derfor blevet kirkeby. Placeringen var måske årsag til, at distriktsjordemoderen gennem hele 1800-tallet boede i Fårup. Omkring 1800 havde den 3 gårde, 2 bolsteder og en håndfuld huse. Gårdene og kirken placeret øst for bygaden, husene vest for. De fleste af de mindre ejendomme flyttede efterhånden ud, men gårdene blev liggende.
I 1906 blev den sydligste gård præstegård, samtidigt med at Lading-Sabro-Fårup pastorat deltes i Lading og Sabro-Fårup pastorater, og præsten for sidstnævnte fik sæde i Fårup. Siden har der fundet en kraftig udstykning sted, først omkring 1910 og derefter igen i 1930’erne, hvor der også blev anlagt en omkørselsvej. Den midterste af de 3 gårde forsvandt dermed fuldstændigt, de to andre fortsatte som landbrug i stærkt reduceret skikkelse. Præstegården blev adskilt fra præsteboligen.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering:
En kernelandsby i klasse 2.
Geografi og bevoksning:
Fårup ligger ved den østjyske israndslinie, hvad der kun i ringe grad giver sig til kende; terrænet er jævnt, det fornemmes kun svagt, at det skråner let nedefter mod øst. Beplantningen er særlig fremtrædende, og kirkegården med dens høje træer af stor betydning. Byen gør et meget grønt indtryk.
Bygninger og erhverv:
6 gårde, 8 beboelseshuse med udhuse og 1 kirke. Landsbyens funktion bedømt efter de enkelte bygninger må betegnes som 68,9% gård-orienteret, 27,6% beboelses-orienteret og 3,4% som kirke. Service er begrænset til kirken og præsteboligen, herudover er landbrug eneste lokale erhverv.
Vejnet:
Selve ”sidesporet” har kun meget lidt, udelukkende lokal, trafik, mens ”hovedsporet”, forbindelsen Mundelstrup – Sabroe, er stærkt trafikeret. ”Sidesporet” er asfalteret, uden fortove, og dets form kan betegnes som ugrenet, slynget.
| År | 1974 |
| Indbyggertal | 20 |
| Antal bygninger | 30 bygninger fordelt på 15 ejendomme |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 1 + kirken |
| Særkende for landsbyen | Efter folketal er Fårup Aarhus kommunes mindste kernelandsby, og er særpræget ved at så få mennesker har en kirke. Ingen særligt bemærkelsesværdige bygninger, men den hæver sig alligevel smukt i kraft af positive værdier fra adskillige af de miljøskabende faktorer i øvrigt, især form og bevoksning. Både indefra og udefra set markerer byen sig som en harmonisk kombination af huse og bevoksning, iøjnefaldende er især de mange hække. |
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Fårup på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder:
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
