Hørslev

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...

Hørslev er en landsby i Aarhus Kommune, som hører under Framlev Sogn, Aarhus Vestre Provsti og Aarhus Stift. Byen hørte i perioden 1842-1970 til Harlev-Framlev Sognekommune, hvorefter den kom under Aarhus Kommune.

Historie

Tandrupvej 10, Hørslev, stuehuset set fra syd fra gårdspladsen. Fotograf: Torben Pallesen Jensen, 1974.

Bebyggelsen ved nordsi­den er den gamle landsbykerne. Bebyggelsen langs Hørslevvej er en udvikling i 1800- og 1900-tallene, førstnævnte især repræsenteret ved to udflyttergårde mellem Hørslevvej og Tandrupvej, sidstnævnte ved et lille parcelhuskvarter i østenden af byen. Ligesom Hørslevbol har Hørslev i usædvanlig grad bevaret det gamle bebyggelsesmønster. Der har været meget lidt udflytning og - hvis man som her fraregner Vorgårde - ingen landbrugsudstykning før efter 2. verdenskrig. Den "oprindelige" landsby omfattede 7 gårde og 4 "huse". Hertil kom de to Vorgårde, der er at opfatte som en selvstændig landsby i ejerlav med Hørslev i snævrere forstand på lignende måde som Hørslev Gårde under Hørslevbol. Gårde og huse var placeret tæt ved hinanden i række ved nordsiden af nuværende Tandrupvej, husene i bebyggelsens yderkanter. Matr. nr. 9 (nuværende Højgård) flyttede tidligt ud, derefter i 2. halvdel af 1800-tallet nr. 5 og 6, der dog kun rykkede ca. 100 m mod syd til nuværende Hørslevvej, således at de i virkeligheden forblev i byen. De forladte tomter blev kun delvis genbebygget, og generelt er landsbyen i dag mindre kompakt end "oprindeligt". De nye landbrugsudstykninger er af ringe omfang (to gartnerier) og har ikke påvirket modergårdene væsentligt.

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering:

Kernelandsby i klasse 2.

Tandrupvej 10, Hørslev. Den vestlige og sydlige udlænge set fra sydvest. Fotograf: Torben Pallesen Jensen, 1974.

Geografi og bevoksning:

Den ligger på et lille næs for enden af en kort dal, der udmunder ved Lyngbygård Å ca. 1 km nord for byen. Placeringen resulterer i miljøpositive niveauforskelle internt i landsbyen; det omgivende landskab er i øvrigt fladt.

Bygninger og erhverv:

Landsbygrænsen er lagt, således at Vorgårde ikke er medregnet til Hørslev, men juridisk er det en del af byen.

Hørslev består af en 400 m lang nordvest-sydøstlig orienteret række gårde og huse omkring Hørslevvej og Tandrupvej. Byen er en decideret landejendomsby, hvad der er i overensstemmelse med det visuelle indtryk, selv om også parcelhuskvarteret tiltrækker sig opmærksomheden. Ud over landbrug er eneste lokale erhverv håndværk (mindre murermestervirksomhed).
Landsbyens funktion må betegnes som ca. 50% henholdsvis landbrugs- og beboelsesorienteret.

Vejnet:

De trafikale forhold er begrænset til ret ringe befærdede biveje, Labing Møllevej og Tandrupvej. Det interne vejnets form er grenet og slynget. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt og fortove eksisterer ikke.

År 1974
Indbyggertal 55
Antal bygninger 40 bygninger fordelt på 19 ejendomme
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige 8
Særkende for landsbyen Hørslevs ret høje placering på miljøskalaen skyldes overgennemsnitlig kvalitet af flere faktorer og disses indbyrdes samspil. Den gamle kompakte bebyggelseskerne med mange gårde er i behold, der er adskillige arkitektonisk gode byg­ninger, gadeforløbet er slynget og har små niveauforskelle, der bidrager til rumopdeling af bebyggelsen, og endelig er der mange store træer.

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Hørslev på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Hørslev

Litteratur og kilder:

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler

https://digdag.dk/