Gammel Harlev
Gammel Harlev er en landsby i Aarhus Kommune, der tidligere hørte til Harlev-Framlev Kommune. Byen hører til Harlev Sogn, Aarhus Vestre Provsti og Aarhus Stift.
Gammel Harlev ligger 1½ km sydøst for stationsbyen Harlev.
Ældre historie
Det Harlev, som vi kender i dag, blev først blev etableret i forbindelse med Hammelbanens indvielse i 1902.
Landsbyen Harlev har mange hundrede år på bagen og bærer i dag meget passende det officielle navn Gammel Harlev. Vi finder landsbyen på et lille plateau i Aarhus Ådal, cirka 12,5 kilometer vest for midtbyen. Byens profil med det store, massive kirketårn ses vidt omkring, og landsbyen ligger i et smukt samspil med landskabet, hvor den let åbne bebyggelsesstruktur giver mulighed for en række flotte landskabelige kig ud af byen.
I skriftlige kilder kan vi se Harlev nævnt i begyndelsen af 1200-årene, hvor byen benævnes som Hathelef og i 1400-tallet som Harløff. Landsbyen er dog grundlagt tilbage i 300 eller 400-tallet, og nu forsvundne oldtidsminder vidnede i sin tid om, at der i sognet også har boet mennesker i jernalderen.
Byen ligger i krydsningspunktet mellem Harlev Kirkevej og Harlev Møllevej, Stallinggårdvej og Højbyvej. Hvor vejene mødes, danner de en lille åben plads. Den kan have fungeret som forte, men det er ikke nogen egentlig forteplads, bebyggelsen er og har ikke tidligere været organiseret om en plads, men følger fra gammel tid vejnettet. Lignende kan siges om pladsen ved dammen i den modsatte ende af landsbyen.
Udviklingen betød mistede gårde
I 1688 lå der otte gårde samt et enkelt husmandssted i landsbyen. Omkring år 1800 var en af gårdene nedlagt, så Harlev nu bestod af syv gårde, kirken, en rytterskole (til almuens børn i det kongelige distrikt, der forsynede rytteriet med ryttere og heste), to små gårde (såkaldte bolsteder) og en håndfuld huse placeret omtrent som bebyggelsen i dag. De to bolsteder og tre af gårdene langs vestsiden af Harlev Kirkevej, de resterende fire gårde langs østsiden. Der boede også husmændene med undtagelse af en enkelt, der havde en lille lod langs Højbyvej ved skolen. I løbet af 1800-tallet gennemgik Harlev dog en meget atypisk udvikling for en landsby på den tid.
Hele fem af landsbyens gårde forsvandt. Inden 1875 var det ene bolsted og to af gårdene flyttet ud, hvilket var ganske normalt i 1800-tallet. Men allerede i løbet af første halvdel af 1800-tallet var tre af landsbyens andre gårde forsvundet, da de blev opkøbt og efterhånden nedrevet af proprietærgården Ludvigsholm, der i dag er vendt tilbage til sit oprindelige navn, Harlev Mølle. Af de oprindelig ni landbrugsejendomme var i 1875 således kun tre tilbage - de samme tre som endnu findes i Gammel Harlev. Den ovenfor nævnte fjerde ejendom er et husmandssted dannet af sammenkøbt jord omkring 1. verdenskrig. De forladte tomter blev enten opdyrket eller overtaget til huse og haver for arbejdere, aftægtsfolk og håndværkere. Inden 1875 blev også husmandslodden ved Højbyvej bebygget med småhuse. Gammel Harlev havde dermed fået den struktur, der præger den i dag.
Harlev Kirke
Efter i senmiddelalderen og efter reformationen at have været under Aarhus Domkapitel og senere kongen blev kirken ved grevskabet Frijsenborgs oprettelse i 1672 indlemmet herunder, for øvrigt sammen med annekskirken i Framlev. I 1724 var kirken igen under kronen, som del af Skanderborg rytterdistrikt. Ryttergodset blev nedlagt og borgmester i Aarhus, Rasmus Müller, købte kirken i 1767 på auktion. Samme år erhvervede han Harlev Mølle, og kirken kom herefter til at følge møllens skiftende besiddere. I 1913 overgik kirken til selveje.
Harlev Præstegård
Harlev Præstegård er én af Aarhus Kommunes 60 fredede bygninger. Ejendommen, der har adresse på Harlev Kirkevej 11, blev fredet i 1950. Stuehuset, den midterste længe, er opført i 1732 af provst Jens Jepsen og hustru Christine Sophie Gyberg. Sidelængerne er fra 1757. Stuehuset fungerer stadig som præstebolig og længerne som konfirmandstue og graverens kontor. Fra fredningssagen hedder det blandt andet:
"Præstegårdens kulturhistoriske værdi knytter sig til gårdens intakte relationer til kirken og landsbyen samt til dens imponerende størrelse, der gør den til en fornem repræsentant for præstegårdsbyggeriet i Danmark. Tillige fortæller størrelsen om præsteembedets tidligere sociale og økonomiske status, og vidner om præstestandens historiske bibeskæftigelse som landmænd med større jordtilliggender."
Harlev Mølle
Harlev Mølle, der i 1800-tallet var skyld i, at Harlev mistede tre af sine gårde, ligger godt 500 meter syd for kirken. På stedet, hvor Aarhus Å løber under Harlev Møllevej, ligger stadig nogle smukt bevarede bygninger fra 1700-tallet, som i dag blandt andet lægger kulisse til bryllupper.
Møllen ses første gang, vi ser møllen omtalt i skriftlige kilder, i et dokument fra 1340, hvor en Andreas Knudsen skødede ”Hathløfmølnæ” til hr. Ascerus, der var prior i Rind Kloster.
Gammel Harlev i dag
Gammel Harlev er det, man kalder en slynget vejby, hvor den ældre gård- og husbebyggelse ligger langs den slyngede bygade, hvis forløb er formet af det bakkede terræn. Den ældre vejstruktur er velbevaret, og flere af de ældre gårde og huse ses også stadig i landsbyen. Bebyggelsen fortættes i vejsammenskæringen vest for kirken, hvorfra der er smukke udsigter over landskabet og kig mod præstegården, der er opført i 1732. De tre fornemme, stråtækte bindingsværkslænger er sammen med den store præstegårdshave og kirken en enestående helhed. Øst for kirken ligger den gamle, smukke skole, der er opført under Skanderborg Ryttergods i 1721. Rytterskolen fungerer i dag som privatbolig. Langs Harlev Kirkevej, der slynger sig ned i lavningen mod nord, er der et smukt bebyggelsesforløb med et par fine velbevarede bindingsværkshuse. Samspillet mellem den velbevarede gård- og husbebyggelse, landskabet og kirken, præstegården og rytterskolen er en helhed med store kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter.
Omkring år 2000 forsøgte beboerne i Gammel Harlev at få ændret landsbyens navn til Harlev Kirkeby. Forsøget var dog forgæves.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering:
Kernelandsby i klasse 1.
Geografi og bevoksning:
Landsbyen ligger ejendommeligt på toppen og nordskråningen af en lille plateauagtig bakke i Aarhus-tunneldalen, ½ km nordvest for Aarhus Å. Nærmer man sig den fra øst ad Højbyvej, tiltrækker den straks opmærksomheden, skønt den kun hæver sig lidt over det omgivende terræn. Endnu mere iøjnefaldende er den, når man kommer til den nordfra ad Harlev Kirkevej og fra dalens nordskråning kigger ned over den. Placeringen på plateauets nordskråning betinger de niveauforskelle, der udmærker det interne vejnet.
Gl. Harlev rangerer ligeledes højt for så vidt angår bevoksning. Indkørslen østfra ad Højbyvej markeres af et langt levende hegn, og selve landsbyen domineres af store, smukke træer omkring bebyggelsen på Harlev Kirkevej. Specielt skal fremhæves præstegården, hvis imponerende have udgør en værdig pendant til de usædvanlige bygninger. Også de smukke stendiger og hække, der omgiver kirkegården og flere af haverne, skal påpeges. Ved vejkrydset ved kirken når de enkelte elementer klimaks og danner tilsammen et fysisk miljø af en bevaringskvalitet, der hører til de mest oplagte i kommunen.
Bygninger og erhverv:
Fire landbrug, idet præstegården i denne forbindelse er regnet som landbrugsejendom. Hertil kommer kirken og forsamlingshuset. Gl. Harlev er således beboelsesorienteret. Visuelt er gårdene dog ganske fremtrædende. Landbrug er bortset fra den offentlige service i forbindelse med kirken eneste lokale erhverv.
Bygningsmassen er relativt den fornemste i samtlige kommunens landsbyer. I 1974 bestod ikke mindre end 60 % af den af traditionalistiske bygninger.
Vejnet:
De trafikale forhold er karakteriseret ved en del gennemgående trafik. Det interne vejnets form er af stjernetypen med tyngdepunkt i landsbyens centrale del. Vejbelægningen består hovedsagelig af asfalt, og fortove eksisterer ikke.
| År | 1974 |
| Indbyggertal | 70 |
| Antal bygninger | 29 bygninger fordelt på 19 ejendomme |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 17. Præstegården er fredet. |
| Særkende for landsbyen | Landsbyen besidder således et meget fint centralt miljø med fine gamle velholdte bindingsværkshuse. Den gamle præstegård sætter et afgørende præg på landsbyen, specielt den centrale del, mens den gamle skolebygning ligger noget tilbagetrukket. Udsigten fra landsbyen er i alle retninger udmærket. Omgivelserne er i øvrigt karakteriseret ved landbrugsjord og placeringen i et bredt dalstrøg. |
Kilder: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997
Følgende beskrivelse er citeret fra Århus Kommuneatlas.
På et lille plateau i Århus Ådal ligger landsbyen Harlev, og byens profil med det store massive kirketårn ses vidt omkring. Landsbyen ligger i et usædvanlig flot samspil med landskabet, og den let åbne bebyggelsesstruktur giver mulighed for en række flotte landskabelige kig ud af byen.
Harlev kendes tilbage til begyndelsen af 1200-årene, hvor byen benævnes som Hathelef. Byen er en slynget vejby, og den ældre gård- og husbebyggelse ligger langs den slyngede bygade, hvis forløb er formet af det bakkede terræn. Den ældre vejstruktur er velbevaret, og flere af de ældre gårde er bevaret i byen.
Bebyggelsen fortættes i vejsammenskæringen vest for kirken, hvorfra der er smukke udsigter over landskabet og kig mod præstegården, der er opført i 1732. De tre fornemme, stråtækte bindingsværkslænger er sammen med den store præstegårdshave og kirken en enestående helhed.
Øst for kirken ligger den gamle skole, der er opført under Skanderborg Ryttergods i 1721. Langs Harlev Kirkevej, der slynger sig ned i lavningen mod nord, er der et smukt bebyggelsesforløb med flere velbevarede bindingsværkshuse.
Langs sydsiden af Højbyvej ligger en række af lave, enkle småhuse, som danner en usædvanlig fin helhed.
Samspillet mellem den velbevarede gård- og husbebyggelse, landskabet og kirken, præstegården og rytterskolen er en helhed med store kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter.
Gammel Harlev på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
- Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
- De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688, Henrik Pedersen,1928.
- Fredningssagen af Harlev Præstegård: https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=1097059
- https://www.harlevframlev.dk/om-kirken/kirkernes-historie/udfoerlig-historisk-beskrivelse/
- Det Skanderborgske rytterdistrikt, S. Nygård, artikel i Historisk Samfund for Aarhus Stifts årsskrift, 1919
- Fra Harlev Sogn i gamle Dage, S. Leth Danielsen, artikel i Historisk Samfund for Aarhus Stifts årsskrift, 1921
- Vandmøller i Aarhus Amt, Chr. Heilskov, artikel i Historisk Samfund for Aarhus Stifts årsskrift, 1941
- Bidrag til Harlev Sogns Historie, August F. Schmidt, artikel i Historisk Samfund for Aarhus Stifts årsskrift, 1960
- https://digdag.dk/
