Kasted
Kasted er en landsby i Aarhus Kommune tilhørende Kasted Sogn. Byen lå tidligere i Tilst-Kasted Kommune.
Historie
Kasted kendes tilbage til 1220, hvor byen benævnes Calztat.
Indtil udflytningen begyndte, lå samtlige gårde bortset fra Kastedgård langs bygaden (Kasted Byvej) og med en enkelt undtagelse ved dennes sydside, mens nordsiden var optaget af "huse". Denne struktur er fuldstændigt udvisket, idet alle gårde på nær Kasted Gård er udflyttede, to dog i så ringe afstand fra byen, at de er inkluderede inden for den valgte afgrænsning. Gårdtomterne optages af beboelseshuse eller er ubebyggede og inddraget til mark. Iøjnefaldende huller i bebyggelsen forekommer dog ikke, og samtidigt med at gårdene har forladt byen, er der opvokset en række huse ved sydranden af deres tofter langs Kasted Tværvej.
Kasted Kirke
Da der hverken svaredes kirkelam eller kirkehavre til biskoppen eller visitationsgebyr til ærkedegnen, har Kasted Kirke rimeligvis været inkorporeret i et kloster, formodentlig Alling kloster, der dels synes at have oppebåret visitationsgebyret, dels ejede Kærbygård og nogle gårde i Kasted by. 1574 ansøgte præsten i Brabrand kongen om at få en af disse gårde udlagt til annekspræstegård og påstod, at præsterne havde haft indtægter af gården, mens klostrene var ved magt. Ved brev af 1. april 1699 overlod kongen kirketienden og kirkens øvrige indkomster til biskoppen, der til gengæld skulle vedligeholde bygningen og afholde kirkens andre udgifter, dog uden ret til at kalde sognepræsten. Kasted kirke tilhørte bispeembedet til 22. juni 1802, da sogneboerne i henhold til kgl. bevilling af 10. april 1801 fik skøde på kirketienden. 1. januar 1910 overgik kirken til selveje. Kirken, der tidligere var anneks til Brabrand, blev 1. januar 1868 annekteret Tilst.
Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997
Følgende beskrivelse er citeret fra Århus Kommuneatlas.
I et lille dalstrøg, der gennemstrømmes af Egå, ligger landsbyen Kasted. Bebyggelsen ligger langs sydsiden af det øst-vestgående dalstrøg, og på nordsiden ligger hovedgården Kærbygård. Kirken ligger usædvanlig smukt placeret på et lille næs, der skyder sig frem i dalstrøget, og den højtliggende kirke kendetegner byen vidt omkring i landskabet.
Kasted kendes tilbage til 1220, hvor byen benævnes Calztat.
Byen kan karakteriseres som en slynget vejby. Den tidligere bebyggelse lå langs sydsiden af Kasted Byvej.
En stor del af landsbyens gårde er udflyttede eller nedlagte, og byen har udviklet sig på de gamle gårdtomter inden for den tidligere landsbystruktur.
Den karaktergivende bebyggelse i landsbyen ligger langs Kasted Byvej, hvor de lave længehuse, der er opført i henholdsvis bindingsværk og grundmur, sammen med beplantningen og det let slyngede vejforløb danner et homogent og oplevelsesrigt forløb. Fra den gamle Bygade er en række smukke kig op mod kirken, der er adskilt fra bebyggelsen af engarealer og smukke græsklædte skråninger.
Af bygninger, der har særlig betydning for byen, må nævnes Kastedgård, der er den eneste af de ældre gårde, som er bevaret. Den ligger smukt ud til de åbne arealer vest for kirken.
Landsbyens landskabelige placering i dalstrøget og den enkle bebyggelses samspil med den usædvanligt smukt beliggende kirke gør Kasted til en bevaringsværdig sammenhæng.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering: Kernelandsby i klasse 2.
Geografi og bevoksning:
Den ligger ved vestenden af Kasted Ås i den store tunneldal mellem Egå og Mollerup nær Silkeborg, dels på selve åsen og dels på fladere terræn i en afbrydelse af åsen længst mod vest. Denne beliggenhed fremtræder smukt fra dalskråningen mod syd, men er også et væsentligt positivt træk inde i byen.
Der er yppig trævækst omkring Kastedgård, kirken og den gamle skole (Kasted Byvej 6) samt ved østenden af bygaden, og de betydelige niveauforskelle giver denne bevoksning ekstra effekt. I miljøpositiv retning trækker også det lave grønne område, der fra nord som den tydeligste del af åsafbrydelsen strækker sig op mod bygaden mellem Kastedgård og kirken. Det er uegnet til bebyggelse og vil derfor altid udgøre et væsentligt element i Kasteds fysiognomi. På den gamle branddams sted mellem smedjen (Kasted Byvej 18) og Kasted Byvej 16 var i 1974 indrettet legeplads. Landsbyen har et enkelt vandområde, nemlig en mindre bæk, der forløber meget perifert nord for landsbyen.
Bygninger og erhverv:
2 landbrug, 30 bygninger er beboelse. Kasted er udpræget beboelsesorienteret. Med den valgte afgrænsning havde byen i 1974 5 landbrugsejendomme (inklusive en minkfarm), der blev drevet som lige så mange bedrifter. Heroverfor stod 29 beboelseshuse. Den private service om fattede en kiosk; i øvrigt faldt samtlige arbejdspladser inden for landbruget.
Vejnet:
De trafikale forhold er præget af mindre befærdede biveje. Det interne vejnets form er grenet og slynget, med tydelig stjerneform i den østlige del af byen. Vejbelægningen består hovedsagelig af asfalt og fortove eksisterer ikke.
| År | 1974 |
| Indbyggertal | 100 |
| Antal bygninger | 35 bygninger fordelt på 33 ejendomme |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 2 + kirken |
| Særkende for landsbyen | Kasteds aktiver er beliggenheden med markante niveauforskelle, de mange træer samt bygadens gamle præg. Nybyggeri langs denne kan ændre billedet på uheldig måde; udfyldning af grundene mellem bygaden og Kasted Tværvej er set fra et bevaringspolitisk synspunkt derfor at foretrække. Foruden nybyggeri trues Kasted Byvej også af generende gennemgående trafik, men vejudvidelse, fældning af træer og anlæg af fortove vil være ganske ødelæggende. Kasted har en meget fint beliggende kirke ned til et åbent område. |
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Kasted på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder:
- Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
- Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
- http://www.tilstarkiv.dk/
- https://digdag.dk/
- Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.
