Kasted

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Landsby i Aarhus Kommune, tidligere Tilst-Kasted Kommune, Kasted Sogn.

Historie

Kasted kendes tilbage til 1220, hvor byen benævnes Calztat.

Indtil udflytningen begyndte, lå samtlige gårde bortset fra Kastedgård langs bygaden (Kasted Byvej) og med en enkelt undtagelse ved dennes sydside, mens nordsiden var optaget af "huse". Denne struktur er fuldstændigt udvisket, idet alle gårde på nær Kasted­ Gård er udflyttede, to dog i så ringe afstand fra byen, at de er inkluderede inden for den valgte afgrænsning. Gårdtomterne optages af beboelseshuse eller er ubebyggede og inddraget til mark. Iøjnefaldende huller i bebyggelsen forekommer dog ikke, og samtidigt med at gårdene har forladt byen, er der opvokset en række huse ved sydranden af deres tofter langs Kasted Tværvej.

Kasted Kirke

Da der hverken svaredes kirkelam eller kirkehavre til biskoppen eller visitationsgebyr til ærkedegnen, har kirken rimeligvis været inkorporeret i et kloster, formodentlig Alling kloster, der dels synes at have oppebåret visitationsgebyret, dels ejede Kærbygård og nogle gårde i Kasted by. 1574 ansøgte præsten i Brabrand kongen om at få en af disse gårde udlagt til annekspræstegård og påstod, at præsterne havde haft indtægter af gården, medens klostrene var ved magt. Ved brev af 1. april 1699 overlod kongen kirketienden og kirkens øvrige indkomster til biskoppen, der til gengæld skulle vedligeholde bygningen og afholde kirkens andre udgifter, dog uden ret til at kalde sognepræsten. Kasted kirke tilhørte bispeembedet til 22. juni 1802, da sogneboerne i henhold til kgl. bevilling af 10. april 1801 fik skøde på kirketienden. 1. januar 1910 overgik kirken til selveje. Kirken, der tidligere var anneks til Brabrand, blev 1. januar 1868 annekteret Tilst.

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering: Kernelandsby i klasse 2.

Geografi og bevoksning:

Den ligger ved vestenden af Kasted Ås i den store tunneldal mellem Egå og Mollerup nær Silkeborg, dels på selve åsen og dels på fladere terræn i en afbrydelse af åsen længst mod vest. Denne beliggenhed fremtræder smukt fra dalskråningen mod syd, men er også et væsentligt positivt træk inde i byen.

Der er yppig trævækst omkring Kastedgård, kirken og den gamle skole (Kasted Byvej 6) samt ved østenden af bygaden, og de betydelige niveauforskelle giver denne bevoksning ekstra effekt. I miljøpositiv retning trækker også det lave grønne område, der fra nord som den tydeligste del af åsafbrydelsen strækker sig op mod bygaden mellem Kastedgård og kirken. Det er uegnet til bebyggelse og vil derfor altid udgøre et væsentligt element i Kasteds fysiognomi. På den gamle branddams sted mellem smedjen (Kasted Byvej 18) og Kasted Byvej 16 var i 1974 indrettet legeplads. Landsbyen har et enkelt vandområde, nemlig en mindre bæk, der forløber meget perifert nord for landsbyen.

Bygninger og erhverv:

2 landbrug, 30 bygninger er beboelse. Kasted er udpræget beboelsesorienteret. Med den valgte afgrænsning havde byen i 1974 5 landbrugsejendomme (inklusive en minkfarm), der blev drevet som lige så mange bedrifter. Heroverfor stod 29 beboelseshuse. Den private service om­ fattede en kiosk; i øvrigt faldt samtlige arbejdspladser inden for landbruget.

Vejnet:

De trafikale forhold er præget af mindre befærdede biveje. Det interne vejnets form er grenet og slynget, med tydelig stjerneform i den østlige del af byen. Vejbelægningen består hovedsagelig af asfalt og fortove eksisterer ikke.

År 1974
Indbyggertal 100
Antal bygninger 35 bygninger fordelt på 33 ejendomme
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige 2 + kirken
Særkende for landsbyen Kasteds aktiver er beliggenheden med markante niveauforskelle, de mange træer samt bygadens gamle præg. Nybyggeri langs denne kan ændre billedet på uheldig måde; udfyldning af grundene mellem bygaden og Kasted Tværvej er set fra et bevaringspolitisk synspunkt derfor at foretrække. Foruden af nybyggeri trues Kasted Byvej også af generende gennemgående trafik; men vejudvidelse, fældning af træer og anlæg af fortove vil være ganske ødelæggende. Kasted har en meget fint beliggende kirke ned til et åbent område.

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.


Litteratur og kilder:

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.