Elev

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...

Elev er en landsby i Aarhus Kommune, som hører under Elev Sogn. Byen hørte i perioden 1842-1970 til Elev Sognekommune, hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.

Historie

Elev kendes tilbage til 1431, hvor byen benævnes som Edeløffue.

Elev Kirke

Elev Sogn var efter alt at dømme anneks[1] til Hjortshøj allerede i 1542. Siden 1. april 1874 er sognet anneks til Elsted. Ved mageskifte 1. juni 1542 afstod kongen patronatsretten over kirkerne i Elev og Hjortshøj til indehaveren af Vor Frue præbende ved domkirken. Kirken var dog inden 1600 igen i kongeligt eje, hvor den forblev til 19. december 1710, da den ved auktion blev overladt til Oluf Krabbe, ejer af Skårupgård i Todbjerg Sogn, idet kongen forbeholdt sig kaldsretten. Kirken fulgte Skårupgård til 1847 og var herefter i familien Nyholms eje, indtil den overgik til selveje 1. juli 1925.

Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997

Følgende beskrivelse er citeret fra Århus Kommuneatlas.

Elev har en smuk landskabelig placering i et bakket landskab, der falder mod Egådalen syd og øst for byen. Fra den højtliggende landsby er der vidt udsyn over det storbakkede landskab og Århusbugten. I den sydlige del af landsbyen ligger den lille, kullede romanske kvaderstenskirke, der kendetegner landsbyen fra det lavereliggende landskab mod syd.

Elev kendes tilbage til 1431, hvor byen benævnes som Edeløffue. Landsbyen kan karakteriseres som en rektangulær, reguleret vejforteby, og den tidligere gård- og husbebyggelse lå regelmæssigt placeret omkring en rektangulær forte.

De gamle gårde har beholdt deres regelmæssige placeringer omkring den gamle forte, der i dag er bebygget med ældre landhuse og nyere parcelhuse. Det er dog stadig de ældre gårde, der kendetegner byen, hvilket særligt opleves langs Hovmuren øst for byen, hvor tre af de gamle gårde danner en smuk og klar afgrænsning af landsbyen i overgangen til det skrånende terræn. I byen er også bevaret enkelte ældre landhuse fra første halvdel af forrige århundrede.

Byen har i de sidste årtier udviklet sig kraftigt mod syd med et parcelhuskvarter, hvis afgrænsning følger de gamle markskel, der blev fastlagt ved udskiftningen i 1798. Kvarterets udstykningsform har medført, at byen ikke er omsluttet af parcelhuse. Man har derved bevaret en stor del af byens kvaliteter samt den fine sammenhæng mellem bebyggelse og landskab.

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering:

Storlandsby.

Geografi og bevoksning:

Elev er placeret på en konveks flade på toppen af en svagt bølget bakke. Beplantningen må som helhed vurderes som ikke særlig fremtrædende, hvilket dog indebærer at den ældre bydel har en del fremtrædende trægrupper, mens den nye bydel stort set helt mangler beplantning. Et skovområde strækker sig nordøst for landsbyen.

Bygninger og erhverv:

Landsbyen har en skole og en kirke. Byens funktion er udpræget beboelsesorienteret.

Vejnet:

De trafikale forhold er præget af særligt befærdede biveje og onterne lukkede veje. Det interne vejnets form er for den gamle bydels vedkommende grenet og slynget med en tendens til stjerneform, medens formen for den nye bydel må betegnes som grenet og regelmæssig. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt, og fortove eksisterer kun i den nye bydel.

År 1974
Indbyggertal 400
Antal bygninger 140 ejendomme, heraf 8 landbrug
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige 2
Særkende for landsbyen

Kilde: Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Elev på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Elev

Litteratur og kilder:

  1. Sogn med selvstændig kirke, men uden egen præst.