Skårupgård

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Skårupgårds nuværende hovedbygning er fra 1770. Hjørnetårnet er tilføjet i 1987. Foto 28. oktober 2012: Kenn Tarbensen.
Den gamle herregårdsskov er åben for offentligheden. Foto 28. oktober 2012: Kenn Tarbensen

Skårupgård - eller Skaarupgaard - er en herregård som ligger ca. 13 km. nord for Aarhus og umiddelbart nordvest for den gamle landsby Elsted, der nu er en del af Aarhus-forstaden Lystrup. Syd for herregården findes en gammel herregårdsskov, der bl.a. rummer en stor gravhøj fra ældre bronzealder. Gården er beliggende i den sydligste spids af Todbjerg sogn, og hørte før kommunalreformen i 1970 under Randers Amt.

Tidligste historie

Hvor langt tilbage Skårupgård kan dateres er ikke til at sige med sikkerhed, men i udkanten af Skårupgård Skov findes et højt voldsted, Ommestruphøj, hvorpå Skårupgårds bygninger sandsynligvis har ligget i ældre tid, formentlig tilbage til 1200-1300-tallet, men den tidligste historie frem til begyndelsen af 1600-tallet er ret usikker.

I 1522 gav kronen Severin Poulsen livsbrev på Skårupgård. I 1600-tallets første halvdel var den forlenet til Kalø Len, og skal i 1631 være nedbrændt og atter genopbygget af bonden Peder Nielsen, der af kongen fik lov til at bruge tømmer fra skoven. I 1654 blev gården mageskiftet til rigsråd Gunde Rosenkrantz på Skaføgård. I 1659 ombyggede han Skårupgård og i 1661 fik han gjort den til en herregård, der var fri og uafhængig af kronen. Gunde Rosenkrantz måtte dog allerede året efter pantsætte den til Henrik Thott. Gården skal igen på denne tid være blevet ”nedrevet og plyndret ved nattetid af onde mennesker”, formentlig røverbander fra den bortdragende hær efter Svenskerkrigen.

Ejendomshistorie i 1600-1700-tallet

I 1678 blev gården erhvervet af Jesper Nielsen Hutfeld, der opførte gården, hvor den nu står. Gennem 1700-tallet var der otte forskellige ejere. Størst betydning fik justitsråd Peder Nicolai Secher, der i 1769 overtog gården sammen med fæstegårde i bl.a. Todbjerg, Hårup, Bendstrup, Grøttrup, Lystrup, Elsted, Elev og Egå, et bøndergods, som han forøgede.

I 1770 lod Secher atter gården opbygge fra grunden, herunder den endnu bestående hovedbygning. Gårdkomplekset udgøres af et trefløjet anlæg af avlsbygninger i forbindelse med gårdens hovedbygning, hvis placeringer tilsammen danner rammerne for en rektangulær gårdsplads. Både avlsbygningerne og hovedbygningen var oprindeligt opført i bindingsværk med mørkt tømmer og hvide felter. En sten, der nu står ved indkørslen til skoven, bærer årstallet 1774, og betegner sikkert afslutningen af byggeriet.

Tvangsauktion

Peder Nikolaj Sechers ældste søn, justitsråd Niels Jørgen Secher, overtog Skårupgård i 1803. Han var en beleven mand, der førte sig flot frem, kørte med fire heste og rejste på kostbare udenlandsrejser, hvor hans opførsel var så ekstravagant, at den blev omtalt i franske aviser.

Som andre herremænd solgte Niels Jørgen Secher mange af fæstegårdene til selveje. Under landbrugskrisen 1818-1828, der i særlig grad ramte storlandbrug, der var dårligt økonomisk ledet, røg hele Skårupgård i 1823 på tvangsauktion. Den blev overtaget af den danske stat, der først i 1838 atter fik den solgt.

Landbrugsskole

Under distriktslæge F.E. Glæsels ejerskab (1855-1877) var der landbrugsskole på Skårupgård i årene 1855-1867. Den blev flyttet hertil fra Haraldslund ved Grundfør og flyttede siden til Daugård ved Vejle. Skolen, der formelt hed Skårupgård Agerdyrkningsinstitut, var ledet af J.B. Krarup. Undervisningen var beregnet til 1½ - 2 år med praktisk arbejde om sommeren og teoretisk undervisning om vinteren.

Ejere af Skårupgård

Gennem 1900-tallet har Skårupgård haft fem forskellige ejere. Efter kaptajn A.C.P. Jessen, der ejede gården fra 1887-1897, kom den på broderen, ingeniør Hans E.E. Jessens hænder. Han afstod den i 1919 til Mathias Sørensen, der øgede tilliggendet. I 1946 overtog J.C. Priergaard Petersen Skårupgård, og i 1978 solgte han videre til Ole Christiansen. Siden 1994 har gården været ejet af Rasmus Juhl Rasmussen.

Storbranden i 1986

12. september 1986 blev Skårupgård ramt af en storbrand, formentlig på grund af gårdens halmfyr. Størstedelen af avlsbygningerne nedbrændte, herunder den store gavlbygning og flere stalde. 300 baller halm og tonsvis af korn gik op i flammerne, men hverken mennesker eller dyr kom til skade. Kun i sidste øjeblik lykkedes det at redde hovedbygningen.

Tårnet

Ved genopbygningen af gården i 1987 blev bl.a. ridehallen genopført i stil med den gamle hejselade. Desuden tilføjede ejeren, Ole Christiansen, som et nyt og markant vartegn et 17 meter højt, sekskantet tårn til hovedbygningen. Tårnet er opført af betonelementer og belagt med rødt tegl. Inspirationen var det foranstående 400 års jubilæum for Christian 4.s tronbestigelse i 1588, og tårnet er således tænkt som en hilsen til den byggeivrige konge.

Driften

I dag (2012) er gårdens drift udelukkende baseret på planteavl. Der hører 220 ha agerjord og 46 ha skov til ejendommen. Produktionen dækker over korn- og frøavl samt skovbrug med bl.a. pyntegrønt og juletræer. Derudover er der også til gården knyttet et stort ridecenter med tilhørende rideskole. Centret afholder desuden stævner, og tilbyder opstaldning af heste.

Se også

Skårupgård i AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Se arkivalier omhandlende Skårupgård i AarhusArkivet

Litteratur og kilder

  • Peter Boller: ”Skårupgård”, i Sider af Todbjergs historie, 2009, s.78-82.
  • J.P. Trap: Danmark, 5. udg., bd. 7, 1963, s.1057-1059.
  • H.H.-L.: ”Skaarupgaard Agerdyrkningsinstitut”, Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udg., bd. 21, 1926.
  • Jan Kock: Østjyske Herregårde. Århus Amt, Erhvervsafdelingen, Højbjerg 2000 Bestil materiale
  • Aarhus Stiftstidende 13. september 1986 og 20. december 1987.
  • danskeherregaarde.dk om Skårupgård, https://www.danskeherregaarde.dk/nutid/skaarupgaard-oestjylland
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Skårupgård&oldid=89987"